Kickoff14

03/10/2019

"Jeg melder mig ind med det samme"

Der var stor interesse, da Creative Club holdt kickoff i København. Inden dagen var omme, havde flere meldt sig ind. Se billederne.

Knap 70 bureaufolk samledes på Hotel Ottilia i Carlsberg-byen, da Creative Club holdt kickoff. Tidligere på året var der kickoff i Aarhus, og denne gang var det så københavnernes tur til at blive introduceret for den nye forening for bureaufolk.

Af Pia Osbæck

Formand for Creative Club, Anders Juel, og Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM, bød velkommen til Creative Clubs kickoff i København. Derefter var der faglige indspark fra Mogens Østergaard, adm. direktør i MyResearch, samt direktør og partner i Orchestra, Thomas Huniche. Dagen sluttede med en reception, hvor de fremmødte bureaufolk nød god vin og lækre tapas, mens der blev netværket på livet løs.

Inden dagen var omme havde flere meldt sig ind i Creative Club, der således blev taget rigtig godt imod af bureaufolkene i Østdanmark.

På nuværende tidspunkt er omkring 50 bureauer medlem af Creative Club, og flere overvejer at melde sig ind, fortæller medlemschef Michael Brochmann:

”Det er muligt både at melde sig ind som bureau og som enkeltperson, og der var begge type indmeldinger på dagen. Og der er flere, der viste interesse, som vi skal følge op på, så vi fornemmer, at vi har ramt noget, som bureauerne kan bruge”.

At Creative Club ikke kun er for bureauledere, men også for bureauets medarbejdere, pointerede Anders Juel i sin velkomst. Udbuddet af arrangementer er meget differentieret, som det ses her, og arrangementerne foregår både øst og vest for Storebælt.

Creative Club har et stærkt bagland
Creative Club er en del af GRAKOM, og det er en stor fordel for medlemmerne af Creative Club, pointerede Thomas Torp i sin velkomst:

”GRAKOM vil gerne dække hele værdikæden inden for kommunikation, og med Creative Club vil vi gerne lave noget helt specielt for bureauer. Vi har tre formål med vores klub: Vi vil skabe et netværk, hvor I som bureaufolk kan mødes; vi vil gerne give jer viden i form af arrangementer og gennem vores ugentlige nyhedsbrev; og endelig vil vi gerne helt konkret hjælpe med service og rådgivning, som betyder noget for jeres forretning i hverdagen”.

Netop det sidste kan GRAKOM byde ind med. Her står en hel organisation til rådighed med bl.a. juridisk rådgivning, erhvervsretligt, markedsføringsmæssigt og i forhold til HR.

Thomas Torp kom desuden med et tilbud til deltagerne, som også gælder læsere af denne artikel: Hvis man melder sig ind i Creative Club – enten personligt eller som bureau – vil medlemskab være gratis for resten af 2019. Hvis du vil høre mere om medlemskab, kan du kontakte Michael Brochmann på [email protected] eller læse mere her, hvor du også kan melde dig ind.

Se artikler om Trendrapporten her og her

Fotograf: Thomas Steen Sørensen

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM