Trendrapport 2019

04/09/2019

Marketingchefer fokuserer på basal marketing

Efter en periode med fokus på MarTech og insourcing er marketingcheferne gået tilbage til at fokusere på salg, branding, ROI og kundetilfredshed. Det viser MyResearchs Trendrapport.

Vækstraterne for marketingafdelingernes investering i Martech er toppet. Og der er også styr på, hvilke opgaver man har valgt at insource. I hvert fald i de store virksomheder. Det viser MyResearchs Trendrapport.

Af Pia Osbæck

Det har overrasket adm. direktør Mogens Østergaard, der havde forventet, at annoncørerne ville øge investeringerne i især MarTech:

”Jeg sagde sidste år, at der var en forventning om, at investeringerne i MarTech, som er investeringer i automation og andet software, der håndterer data og SoMe, ville stige. Vi ligger nemlig på et markant lavere niveau end USA, Canada og UK,” siger Mogens Østergaard.

Udover, at annoncørerne mener, at der er bedre styr på digitaliseringen, giver de også udtryk for, at organisationen og driften er bedre på plads efter, at insourcing af bureauopgaver har ændret kompetencer og arbejdsopgaver internt i virksomheden.

Det betyder, at annoncørernes største udfordring lige nu er at skabe effekt, siger Mogens Østergaard:

”Marketingafdelingernes primære udfordringer er nu salg, ROI, kundetilfredshed og virksomhedens brand. Pendulet er så at sige svinget tilbage til de basale marketingudfordringer.”

Annoncørerne vil øge indkøb hos bureauerne
De opgaver, som virksomhederne har valgt at tage sig af i stedet for at købe dem hos bureauerne, er primært digital content og SoMe opgaver.

Men det betyder ikke, at bureauerne mister omsætning. Faktisk sagde flere bureauledere for nylig til Creative Club, at det var en fordel for bureauerne, når virksomhederne insourcer, og det bekræfter MyResearchs rapport.

Den viser nemlig, at annoncørerne vil øge investeringerne hos næsten alle typer bureauer med de digitale bureauer som dem, der får de fleste af annoncørernes marketinginvesteringer. Men også mediabureauer og reklamebureauer ligger godt til.

Hvor annoncørerne især vil bruge deres penge, vil Mogens Østergaard fortælle på to arrangementer i Creative Club. Det ene er i Aarhus den 10. september, og det andet er i København den 1. oktober.

Tilmeld dig her til Aarhus-arrangementet og her i København.

Arrangementet er gratis. I Aarhus er det kun for medlemmer og i København kan alle deltage. Creative Club-bureaumedlemmer får udleveret Trendrapporten 2019.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM