Hvis du interesserer dig for prissammenligning, brug af influencere og hvad man må i reklamer, så læs med her.

Af Pia Osbæck, redaktør

De nye retningslinjer om prismarkedsføring fra Forbrugerombudsmanden har ført til flere henvendelser fra medlemmer af Creative Club til GRAKOMs jurister (som Creative Club hører under).

Det fortalte advokat Christian Jensen på webinaret ’Nyt fra Markedsføringsretten’, der blev afholdt i mandags.

Retningslinjerne siger nemlig som noget nyt, at hvis man som erhvervsdrivende vil sammenligne med en tidligere pris på en vare, skal sammenligningen uden undtagelse være med den laveste pris, varen har haft de seneste 30 dage.

Det får fx betydning for erhvervsdrivende, der sætter varer på tilbud til Black Friday, fortalte Christian Jensen:

”Hvis man fx sænker prisen på en vare i forbindelse med Black Friday, og så inden for de næste 30 dage vil sætte varen ned i pris igen, skal man sammenligne med den pris, der var på Black Friday, fordi det så vil være normalprisen.”

Det er altså ikke længere en mulighed at lave en kortvarig kampagne og så undlade den kampagnepris som sammenligningsgrundlag, hvis en ny kampagne iværksættes inden for de seneste 30 dage.

Brug af rabatkoder
En anden problematik, som Creative Club-medlemmerne har spurgt til, er brugen af rabatkoder. Der er faktisk ikke sket ændringer, men flere er i forbindelse med de nye retningslinjer blevet opmærksom på følgende regel:

Det er nemlig således, at hvis man anvender rabatkoder overfor en meget lille og ubetydelig andel af den erhvervsdrivendes kunder, vil det ikke afbryde 30-dages reglen, fortalte Christian Jensen.

Det betyder altså, at man godt kan give nogle få forbrugere en rabat, og at man derfor ikke skal bruge denne rabat som sammenligningsgrundlag, hvis man skriver en før- og efterpris.

Men der skal være tale om et meget begrænset antal, sagde Christian Jensen:

”Hvis man laver et samarbejde med en influencer, hvis følgere på Instagram får en rabatkode, vil det nok blive tolket som en bred kreds af modtagere, og derfor vil det have indflydelse på den pris, man kan sammenligne med inden for 30 dage.”

Influencere og bloggere skal stilles til ansvar
Fra politisk side er der for nylig kommet et udspil, som vedrører influencere og bloggere.

Det handler om, hvordan bloggere og influencere i højere grad kan stilles til ansvar for deres indhold på sociale medier. I den forbindelse har man nedsat et udvalg med tidligere folketingspolitiker og minister, Søren Pind, i spidsen, som skal komme med anbefaling til dette.

Politikerne vil stramme reglerne for spilreklamer
Et andet politisk udspil handler om spilafhængighed. Det udspil omhandler flere ting, bl.a. brugen af kendte i spilmarkedsføring. Det har man fra Creative Club/GRAKOMs side kommenteret på her.

Desuden vil politikerne gøre det sværere for spilvirksomheder at ramme børn og unge. Man vil derfor forbyde markedsføring af spil på tidspunkter, hvor børn og unge kan blive udsat for reklamerne. I praksis vil det formentlig betyde, at man kun må markedsføre spil om natten, mener Christian Jensen.

Andre elementer i det politiske udspil for at bekæmpe spilafhængighed er, at man vil forbyde betting 15 minutter før og efter fodboldkampe; at man vil forbyde, at man som førstegangskunde hos en spilvirksomhed kan få en økonomisk bonus at spille for, samt at man vil forbyde muligheden for, at man i onlinespil kan købe ekstraudstyr for at få flere vinderchancer.

4 måneders fængselsstraf for at overtræde markedsføringsloven
Christian Jensen fortalte på webinaret, at der for nylig er kommet et lovforslag om at kunne give fængselsstraf til erhvervsdrivende, der overtræder markedsføringsloven.

Med lovforslaget ønsker man at kunne sanktionere en overtrædelse med fængsel i stedet for med bøde, når der er tale om skærpende omstændigheder. Det kan fx være gentagne overtrædelser eller systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding. Det kan også være, hvis markedsføringen er i strid med reglerne om aggressiv handelspraksis, som fx er alvorlig tvang eller chikane. Der lægges i lovforslaget op til, at den erhvervsdrivende kan få op til 4 måneders fængsel.

Retouchering af billeder
Et politisk forslag, som allerede har fået meget omtale, handler om en mærkningsordning af retoucherede reklamefotos, der skal træde i kraft den 1. juli 2023.

”Man vil gøre det obligatorisk at anvende et bestemt mærke, hvis modellens udseende inkl. retouchering af strækmærker, acne og ar, er ændret,” fortalte Christian Jensen.

Han fortsatte:

”Dog må man gerne fjerne røde øjne og ændre hårfarven på modellerne.”

Fire sager fra domstolene til inspiration
Som inspiration til, hvad man som erhvervsdrivende skal passe på – eller hvad man som bureau skal passe på at foreslå til sin kunde – kom advokat Niels Johannesen med fire nyere domstolsafgørelser:

I den ene sag blev en netbutik dømt for vildledende handelspraksis og fik konfiskeret sin fortjeneste på 3,2 mio. kr. samt fik en bøde på 250.000 kr.

”I afgørelsen lagde man bl.a. vægt på, at Forbrugerombudsmanden allerede havde henvendt sig til virksomheden, som ikke rettede ind,” fortalte advokat Niels Johannesen på webinaret.

Sagen angik en netbutik, der solgte fysiske produkter. Samtidig blev man tilmeldt et abonnement på kr. 139 om måneden. Det fremgik dog ikke klart, og derfor var der også mange forbrugere, der ikke blev opmærksom på det, som en adfærdsforsker – der var blevet anmodet om at udtale sig – kaldte en klassisk abonnementsfælde, eller i fagsprog: dark patterns, hvor man bliver lokket til at købe et abonnement.

En anden afgørelse fra domstolene handlede om en cafe, der hedder Café Velvet, som betingede sig i en Facebook konkurrence, at man taggede mindst tre personer. Det fik man godt 3.000 notifikationer ud af. Cafeen fik en bøde på 10.000 kr.

”Også her havde man henvendt sig fra Forbrugerombudsmandens side, og ved bødeudmålingen blev der bl.a. kun lagt vægt på antallet af tags efter Forbrugerombudsmandens henvendelse,” sagde Niels Johannesen på webinaret.

Retten konstaterede, at det er i orden at opfordre til at tagge uden at det anses som spam, men man må ikke stille som betingelse, at man skal tagge andre personer.

Den tredje domstolsafgørelse handlede om reklamer fra Alka Forsikring, der først gav anledning til en bøde på ikke mindre end 16,9 mio. kr. i byretten, men senere blev Alka frikendt i landsretten.

Med reklamerne fortalte Alka, at hvis man fik en skade, ville man ikke sætte prisen op. Det var dog således, at i forsikringsfirmaets vilkår, stod der, at man kunne ændre prisen, hvis der skete en skade. Derfor idømte byretten bøden. Men landsretten lagde vægt på, at selvom de formelle aftalevilkår sagde, at man kunne sætte prisen op, var der reelt ingen kunder, det havde fået en højere pris, når de havde fået en skade. Og derfor blev Alka frikendt.

”I landsretten lagde man altså mere vægt på det der reelt var sket, end det, man havde ret til at gøre,” fortalte Niels Johannesen.

Den sidste sag, Niels Johannesen fortalte om, drejer sig om den århusianske webshop, MyPosture, som sælger tøj. På sitet stod der, at man skulle skynde sig at handle for at få gratis fragt. Samtidig var der et digitalt nedtællings-ur.

”Men når uret nåede til nul, startede det forfra, så der var ingen konsekvenser,” sagde Niels Johannesen og fortalte, at det fandt retten, var vildledende markedsføring. Det gav en bøde på 400.000 kr.

Afgørelser fra Forbrugermanden
Niels Johannesen fortalte desuden om fire nyere sager, i hvilke Forbrugerombuds-mandens kontor har truffet afgørelser.

I den ene sag, opkrævede Morebox og DenBedsteGave, som er gavekortudstedere, større gebyrer end de faktiske omkostninger ved udbetaling af gavekortet i gavekortets løbetid. Samtidig krævede de, at man kunne fremvise en kvittering. Forbrugermanden krævede, at gebyret skulle fremgå af vilkårene, at gebyret skulle nedsættes, at gavekortudstederne skulle tilbagebetale de ulovligt opkrævede gebyrer og fjerne kravet om kvittering.

Pas på med markedsføring der når ud til børn og unge
I markedsføring, der er rettet mod børn og unge må man ikke omtale og vise billeder, der er uegnede for børn under 18 år. Det fik en influencer at vide, da han havde lagt en reklame for tatovering på sin Instagram-profil. Undtagelsen er, hvis det kun er en ubetydelig del af målgruppen, der er under 18. Med 12 pct. af sine brugere under 18 år, vurderede Forbrugerombudsmanden, at der ikke var tale om en ubetydelig del.

Man må ikke udnytte en person kommercielt uden samtykke
Spilvirksomheden Royal Casino blev stævnet af Forbrugerombudsmanden, fordi man brugte et animeret billede af en kvinde, der kunne forveksles med Dronning Margrethe. Dronningefiguren stod ydermere på et slot, der kunne forveksles med Amalienborg. Men det er ulovligt at udnytte en person kommercielt, hvis personen ikke har givet samtykke til det. Da virksomheden gav tilsagn om at stoppe markedsføringen, frafaldt Forbrugerombudsmanden sagen.

Christian Jensen gjorde i øvrigt deltagerne opmærksom på, at hvis man er medlem af Creative Club og bruger influencere, tilbyder Creative Club/GRAKOM en skabelon til indgåelse af aftaler med influencere.  Skabelonen kan rekvireres hos Niels Johannesen eller Christian Jensen.

Hvis man ønsker at se webinaret, der gik endnu mere i dybden end artiklen gør, så kan man se det her.

Det næste webinar fra Creative Clubs advokater handler om greenwashing og dokumentation. Det finder sted den 24. oktober fra 10.00-11.00. Læs mere og tilmeld dig her.