Retouchering Istock 780

22/08/2022

Creative Club om mærknings-ordning for reklamebilleder:

Virker ikke og rammer skævt.

Når en krops facon, størrelse eller hud ændres i en reklame, skal billedet mærkes, lyder et nyt forslag. Creative Club/Grakom og Dansk Fotografisk Forening støtter ikke forslaget, for det virker ikke. Problemet bag forslaget fortjener en god løsning.

 

Af Peter Engholm, journalist

Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet har udsendt et udkast til et lovforslag ”en obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder”.

Mærkningsordningen deler – på umiddelbart usædvanlig vis – udkastet med en forstærket indsats mod lattergas til beruselsesformål, men i et høringssvar fra Creative Club/Grakom og Dansk Fotografisk Forening er det udelukkende mærkningsordningen, der kommenteres.

Forslaget kan ikke støttes, oplyser Thomas Torp, der er adm. direktør for Grakom herunder Creative Club. Og grunden er enkel:

”Forslaget vil ikke virke efter hensigten, og derfor kan vi ikke støtte det. Det har ingen stor effekt, og den effekt, der vil være, risikerer at være negativ,” siger Thomas Torp.

Formålet med en obligatorisk mærkningsordning er at mindske mindreværdsfølelsen og dårligt selvværd blandt især børn og unge …

”Og det er prisværdigt, men kun en brøkdel af de billeder, de unge ser på bl.a. SoMe, vil være omfattet af en ordningen. Udenlandske reklamekampagner vil f.eks. ikke være reguleret,” siger Thomas Torp og tilføjer:

”Hvis børn og unge tænker, at mærkningsordningen beskytter dem, og de behøver ikke at slå egen kritisk sans til, så vil de tro, at billeder, der ikke er mærkede, heller ikke er retoucherede. Men det vil billederne med stor sandsynlighed være, og det kan forstærke mindreværdsfølelsen.”


Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM, som Creative Club er en del af.

Forkert præmis og erhvervsmæssig skævvridning
Thomas Torp ser et fundamentalt problem med lovforslaget:

”En præmis er, at forbrugerne ikke kender til retoucherede billeder. Men omkring 2 ud af 5 piger i 9. klasse redigerer – ifølge forslagets bemærkninger – selv deres billeder. Løsningen er ikke at prøve at lovgive sig frem, men derimod at fortsætte med styrke den kritiske sans hos unge og lære dem kildekritik.”

Dertil kommer den erhvervsmæssige dimension:

”En dansk særlov hæmmer hjemlige bureauer og fotografer i deres konkurrence med udlandet. Det oplagte ville være at følge det indre marked i EU med harmoniserede regler om forbrugerbeskyttelse,” siger Thomas Torp og tilføjer:

”Og hvad med billeddatabaser? Hvis ikke vi ved, om billedet er retoucheret, så må vi for en god ordens skyld hellere mærke det. Dermed kan vi stå i en situation, hvor stort set alle retoucherede billeder ikke er mærket, og billeder, der ikke er retoucherede, kan have fået en mærkning. Det er utroværdigt – og synd.”

Hvordan synd?

”Fordi vi anerkender, at der kan være et problem. Og vi ser hellere, at branchens aktører ser på etiske spilleregler og bidrager til konstruktive løsninger,” siger Thomas Torp.

Sikkerhedsstyrelsen har anmodet flere end 150 organisationer, foreninger og styrelser om at komme med bemærkninger til udkast til ”lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring”.

Fristen for at afgive høringssvar var torsdag den 18. august.

Læs høringssvaret her

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM