Infografik 1200X

07/09/2020

Sådan skærer du igennem støjen med infografik

Infografik hjælper med at skærpe dine budskaber og skære igennem støjen. Visuel konsulent Martin Kirchgässner gæstede Creative Club og gav inspiration og råd til arbejdet med infografik.

Af Emil Malte Simonsen

Infografik kommer i mange former og kan bruges til mange formål. Fx at tydeliggøre et budskab, at fange øjet og at legitimere en pointe.

Ved Creative Clubs inspirationsmøder om Infografik, der blev afholdt i slutningen af august i København og i Aarhus, gjorde grafonom og visuel konsulent Martin Kirchgässner os klogere på, hvordan man bl.a. kan bruge infografik til at skære igennem støjen – og ikke mindst, hvorfor man skal bruge infografik i sit arbejde.

Martin Kirchgässner har over 20 års erfaring med visuel kommunikation og den grafiske branche. Og så er han selverklæret tilhænger af etisk infografik. For infografik kan være ekstremt overbevisende, påpeger Martin Kirchgässner. Derfor har man som afsender ansvar for, at infografikken overholder reglerne for retvisende fremstilling af tal.

Som eksempel på en manipulation ved brug af infografik, fremhævede han en politisk kampagne, der meget tydeligt skulle vise, at antallet af sygeplejersker i Danmark var kraftigt nedadgående. Og det gjorde den ved hjælp af en infografik, der i et søjlediagram viser, hvor stor forskel der er på tallene.

Problemet er bare, at der faktisk ikke er så stor forskel. Og at infografikken ikke er lavet efter forskrifterne for illustrationer af tal, der ifølge Martin Kirchgässner altid bør starte ved 0 – ikke mellem 35.000 og 36.000, som kampagnen gjorde for at vise det 'store spring' fra 2015 til 2018.

I reelle tal var forskellen 133, fandt Martin Kirchgässner frem til, hvorfor infografikken burde se således ud:

Med den tiltagende brug af infografikker er modtagerne også blevet mere kritiske. De kan godt gennemskue, hvornår den er gal, mener Martin Kirchgässner. Man skal derfor sikre sig, at man har sit på det tørre, så man ikke ender i en shitstorm.

Derfor kan infografik både være en guldgrube og en faldgrube, understreger Martin Kirchgässner. For infografik kan nemt mudre en pointe til, hvis man ikke gør brug af de rigtige visuelle værktøjer – men det kan også være en infografik, der gør dit budskab uforglemmeligt.

Corona-kurven, som Magnus Heunicke brugte til at illustrere begrundelsen for, at Danmark skulle lukke ned, er for eksempel historisk. Ifølge Martin Kirchgässner fordi den gør det, infografik er bedst til: at gøre noget abstrakt forståeligt.

“Der er ingen, der husker, hvad Kåre Mølbak har stået og sagt. Folk de husker det her,” forklarer Martin Kirchgässner.

En tommelfingerregel for infografik er derfor, at man som udgangspunkt skal bruge den grafik, der fortæller historien bedst. Også selvom det kan virke uoriginalt, hvis man ’bare’ bruger søjle- og lagkagediagrammer.

“Det er bedre at være banal end at blive misforstået. Det skal holdes så simpelt, som det overhovedet er muligt, for man risikerer altid at lave støj. Det gør et lagkagediagram ikke, for det er forholdsvist let at afkode. Hvorfor ikke bruge det, hvis det får dit budskab igennem på den bedste måde?”

Med det in mente er der dog ting, man kan gøre for at skille sig ud, påpeger Martin Kirchgässner. Et element, man kan arbejde med, er fx billedværdien. Ved at bruge visuelle elementer, der understøtter fortællingen, hjælper man også modtageren med at afkode budskabet. Og der er stor forskel på, hvor godt en infografik bliver husket alt efter, hvordan den bliver illustreret.

Stærke symboler = stærke følelser
Som i alt arbejde med visuel kommunikation er det væsentligt at huske, at vores billededannelse altid er ladet. Fx kan fire røde rektangler virke abstrakte. Med mindre de er placeret ved siden af hinanden, som Dannebrog. Hvis vi genkender det som et flag, så tillægger vi budskabet en helt anden slags betydning.

Det er en ufatteligt simpel måde at komme i tale med nogle mennesker, mener Martin Kirchgässner. For der skal meget lidt til at vække følelser, når man bruger symboler. 

Men det kan også være farligt, understregede Martin Kirchgässner. F.eks. var der ekstremt stærke følelser involveret, da Niels Bøje lavede det kinesiske flag om ved at udskifte stjernerne med corona-partikler.

Omvendt skal vi også huske, at ord kan skabe billeder alene. Og det må man ikke underkende. For tekster kan også styre billedet, ligesom billedet kan overtage teksten. Infografik er først godt, hvis dét forhold bliver balanceret, understregede Martin Kirchgässner, og sluttede med en opfordring til at prøve sig frem – og en anbefaling til et program at starte med.

Infografik programmer
Der findes mange gode freeware-løsninger (som Canva, Flourish og Infogram, for at nævne et par stykker), men Martin Kirchgässner foretrækker selv Visme, som han mener har et forholdsvist simpelt interface – og et stort kartotek af visuelle elementer, man kan bruge til at krydre sine infografikker.

“Det er ikke svært at lave en infografik. Men det er en kunst at lave en god infografik,” sluttede Martin Kirchgässner. 

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM