Shutterstock 1443614867 Web

19/11/2019

Reklamejura fylder meget

Markedsføringsret, regler om persondata og snart også juridisk bistand omkring grøn markedsføring fylder meget hos medlemmerne i GRAKOM og Creative Club, siger underdirektør og jurist i GRAKOM, Christian Jensen.

Creative Clubs jurister får omkring 15-20 henvendelser om ugen vedr. juridisk bistand. Især markedsføringsret, persondata og snart også juridisk bistand omkring grøn markedsføring er noget, medlemmerne efterspørger.

Af Pia Osbæck

De nordiske forbrugerombudsmænd har besluttet at sætte fokus på at sikre troværdigheden i grøn markedsføring de næste fire år.

Allerede tilbage i 2014 skrev den danske forbrugerombudsmand en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, som ligger til grund, for hvad virksomheder – og bureauer – kan tillade sig, når de markedsfører sig som værende specielt venlige overfor miljøet.

Men til trods for en vejledning fra forbrugerombudsmanden kan det være svært at være sikker på, hvad man må og ikke må.

Christian Jensen er jurist og underdirektør i GRAKOM, som Creative Club er en del af. Han forudser, at der vil komme en del henvendelser inden for grøn markedsføring fra medlemmerne.

”De senere år har det mest været sager omkring persondata, der har fyldt meget hos medlemmerne, og så markedsføringsret som altid fylder meget. Men jeg forudser, at når ikke bare den danske forbrugerombudsmand, men alle de nordiske forbrugerombudsmænd sætter fokus på den grønne markedsføring fra næste år, vil vi få en del henvendelser på det område også”.

Jurist og underdirektør i GRAKOM, Christian Jensen

15-20 henvendelser om ugen
Christian Jensen arbejder i den juridiske afdeling hos GRAKOM, hvor han sammen med sine kolleger kontakter ethvert nyt medlem i GRAKOM og Creative Club for at informere dem om den juridiske bistand, som foreningen tilbyder medlemmerne.

Afdelingen får omkring 15-20 henvendelser om ugen om især markedsføringsret, persondata og ophavsret.

Udover konkret hjælp fra GRAKOMs jurister, omtaler både GRAKOM og Creative Club sager, der kan være af interesse for medlemmerne. Det kan være emner, der spænder over markedsføring i forbindelse med bloggere, SoMe, børn og unge, handel på nettet, miljø og etik samt prismarkedsføring, skjult reklame, loyalitetsprogrammer og forhandlerpræmiering, uanmodede henvendelser og konkurrencer.

Et eksempel er omtalen af en afgørelse fra Datatilsynet om TDC, der optog telefonsamtale til internt træningsbrug.

”Det er ulovligt og afstedkom en del henvendelser fra vores medlemmer. Vi lavede derfor en guide til, hvad man kan sige, for at det bliver lovligt at optage telefonsamtaler til uddannelsesformål”, fortæller Christian Jensen. Læs guiden her (kan læses af medlemmer i Creative Club og GRAKOM.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM