Adobe Fund

04/05/2020

Ny krisefond til verdens kreative

Adobe har åbnet en fond, der skal hjælpe visuelle kreatører med midler til at opnå deres drømme.

Af Emil Malte Simonsen

Det er nu for femte år, Adobe kører deres Creative Residency-program, der har til formål at fremme kreativitet – i praksis ved at uddele legater, adgang til kreative værktøjer og ressourcer samt vejledning til kreative fra hele verden.

Det sker under mottoet “Create. Share. Activate. Empower.” For til gengæld forventer de af modtagerne af legatet, at de afsøger deres egne kreative projekter og deler deres proces og indsigter med dem undervejs. Til inspiration for resten af verden.

I forlængelse af dette program har Adobe nu annonceret, at de har oprettet en fond. Det sker som anerkendelse af de trange kår, mange kreative oplever som følge af COVID-19.

Adobe har sat en million dollars i fonden, som kan søges af alle kreative verden over. Legater strækker fra 500 til 5000 dollars og gives til både personlige projekter og som støtte til betalte projekter.

Oveni det giver Adobe også et Creative Cloud-medlemskab samt adgang til workshops.

Du kan læse mere om fonden og Creative Residency-programmet her og sende din ansøgning her.

Du kan også møde dette års modtagere af Creative Residency-legaterne til inspiration her.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM