Jacob Ejs 1200X

23/03/2021

Mediegruppen flytter ind på innovations-legeplads

Mediegruppen har en ambition om at ’bevæge mennesker’.

Nu rykker det Vejle-baserede bureau til nye lokaler for at bevæge sig selv i en digital retning.

Af Emil Malte Simonsen

Mediegruppen flytter ind i det nyopførte AI Innovation House, der er ’innovationslegeplads’ for digitalisering og kunstig intelligens.

Håbet er, at man her kan blive udfordret på sit verdensbillede og få perspektiver til at forløse den digitale omstilling, arbejde med kunstig intelligens og generelt at imødegå fremtiden

Om baggrunden for flytningen siger, adm. direktør i Mediegruppe, Jacob Ejs:

“I AI Innovation House er vi på førsteholdet i forhold til digitalisering, erhvervsudvikling, innovation og vidensdeling. Det nye AI Innovation House er superambitiøst og et af landets allermest spændende klyngehuse for vidensvirksomheder og organisationer, som gerne vil se ind i fremtiden.”

Mennesket først
Forud for flytningen har Mediegruppen lavet en række film og blogindlæg for AI Innovation House, der skal vise, at det menneskelige perspektiv kommer før teknologien.

Dén fortælling er også Mediegruppens, der i forbindelse med flytningen vil kommunikere, at man gerne vil sætte fortællinger i spil hos sine kunder. Men altid med mennesket først, selvom man er optagede af at være med på den digitale rejse.

“Vi bruger vores greb, verdensbillede og DNA til at sætte alting i et rigtigt og menneskeligt perspektiv. Og vi vil gerne udfordres på vores mindset. Det bliver vi nu, fordi vi får nye perspektiver på digitalisering og muligheder for at arbejde smartere og få meget mere rækkevidde. Det gør en forskel, når vi taler med kunderne om fortællinger og formidling,” siger Jacob Ejs.

I de nye lokaler håber Mediegruppen snart at kunne invitere til ’town hall meetings’ i innovationshusets runde sal, hvor man vil sætte fokus på de tre områder, bureauet arbejder med: sundhed, samfund og miljø.

” Det første møde er i kalenderen sidst i april. Så vi krydser fingre for, at det bliver en mulighed og glæder os til at byde velkommen,” slutter Jacob Ejs.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM