Plakater har været en del af danske valgkampe i mere end 100 år, og mange kender ”Stauning – eller Kaos”-plakaten fra 1936. I 2019 kæmper partierne stadig om at erobre de bedste lygtepæle – nu som supplement til fx Facebook og netannoncer. Læs eksperternes bud på, hvilke plakater der skiller sig ud ved folketingsvalget.

Af Nils-Ole Heggland 

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet var i 2015 medforfatter til bogen ”Valget er dit!” om danske valgplakater gennem 100 år. Har opbygget en samling på godt 100 originale valgplakater, som er udstillet på universitetet.

Alternativet – plakat med smeltende is (hele landet)

”Det er en helt anderledes plakat, som smelter væk. Symbolikken er god, fordi det er tydeligt, at plakaten smelter ligesom isen på Grønland og Antarktis.”

Forskningsminister Tommy Ahlers (V) – plakater med ren tekst, fx ”Et ben i fremtiden, flere ben i næsen” (Københavns Storkreds)

”Tommy Ahlers bruger flere forskellige rene tekstplakater. Det er usædvanligt, så han skiller sig ud fra mængden. Men faktisk genoptager han en gammel tradition, for frem til 1950’erne var tekstplakater meget almindelige.”

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) – plakat med kun navn, partibogstav og en hjort (Nordsjællands Storkreds)

”Claus Hjort Frederiksen bruger en plakat, hvor der ud over navnet kun er en tegning af en hjort. Dér spiller han på sit navn og bruger frem for alt humor, som kan have en positiv effekt. Humor indgik i mange valgplakater før i tiden.”

Lars Pryds, grafisk designer og billedkunstner, medejer af Tolstrup Pryds Grafisk Tegnestue i Sakskøbing. Har været designer/grafiker på Jyllands-Posten og Berlingske og arbejder nu bl.a. som konsulent med magasindesign og bogtilrettelægning. Se mere på www.pryds.com

Liberal Alliance – dobbeltplakat med overkrop og underkrop (flere kandidater, hele landet)

”Partiet præsenterer en nyskabelse med de dobbelte eller todelte plakater, hvor den øverste viser det traditionelle billede med kandidatens ansigt og overkrop, og nedenunder følger så en plakat med resten af kroppen. Det er godt tænkt og en smart idé, der udnytter formatet på en anderledes måde. Men konceptet er nemt at sabotere – flere steder har jeg set andre partier sætte deres egen plakat ind imellem de to plakater, der egentlig hører sammen.”

Partiet Klaus Riskær Pedersen – håndskrevet partinavn og kryds (hele landet)

”Klaus Riskær Pedersen prøver også noget nyt ved at bruge håndskrift til partinavnet og til krydset, der samtidig optræder som et symbol. Kombinationen af sort og rød og blå i klare farver sender et klart signal. Det er enkelt og virkningsfuldt – plakaten siger dog intet om Riskærs politik, kun: Sæt kryds hér”.”

Bogstavplakater (flere partier, hele landet)

“Som grafiker holder jeg allermest af bogstav-plakaterne. Helt enkelt og med kun ét bogstav siger plakaten måske, måske ikke, noget om partiets identitet og politik: Fra Socialdemokratiets hvide A på to røde nuancer over lyserøde liste B til Enhedslistens Ø (med den indbyggede fordel, at det kan vende på hovedet) og Nye Borgerliges gråsorte D på hvid baggrund. Tænk, hvis der KUN var bogstav-plakater på lygtepælene – det ville jo være et typografisk paradis!”