Some Trends

12/12/2019

Her er 15 sociale medietrends i 2020

Infomedia har samlet 15 trends inden for sociale medier, man som topchef skal tage stilling til. Creative Club bringer dem her.

Her er 15 SoMe trends fra Infomedia, som sådan ikke nye, men man kan sige, at de er et hint til, hvor virksomheder skal sætte ind for ikke at blive hægtet af, hvis konkurrenterne er med på de teknologiske fremskridt.

1. Employee advocacy 2.0
Flere virksomheder vil bruge medarbejderne som digitale ambassadører for at promovere virksomheden i forhold til at tiltrække medarbejdere, skabe salg eller brande virksomheden.


2. CEOs på sociale medier

Kun få CEOs er synlige på de sociale medier. Næste år bliver flere topchefer synlige på bl.a. Twitter, spår Infomedia. Om ikke andet, fordi det er svært at bede medarbejderne om at være digitale ambassadører, hvis topchefen ikke selv er synlig.


3. Hacks mod hacker
En trend, der desværre også ser ud til at være på vej, er hacks mod topchefers social media konti, hvor der bliver          sendt budskaber ud i chefens navn eller bliver opkrævet løsepenge for at få kontoen  tilbage. En måde at forsøge at undgå det på, er at bruge forskellige log-ins for hver konto, jævnligt skifte adgangskoder samt bruge to-trins-godkendelser til login.


4. Digitale annoncer i en lynhurtig 5G-verden

5G vil blive en game changer: Videoer vil blive hurtigere, interaktive annoncer vil få et lag af AR, og loadtid på annoncer vil blive elimineret. Annoncører bør overveje, hvordan de vil bruge de nye muligheder i 2020.


5.
 AI er ikke længere skurken
Stemningen ændrer sig fra, at robotter vil overtage jobs fra mennesker til, at AI giver nye muligheder. Det er tid til, at marketingfolk investerer i AI-drevne værktøjer, der forbedrer kundeoplevelsen, som f.eks. chatbots og marketing automation.


6.
 Vær stemmen, de andre følger
Stemmerelaterede tjenester, som f.eks. Alexa og Siri, er stort i andre steder af verden, men er ikke helt nået til Norden. Især millennials har taget stemmesøgning til sig. Der ligger et stort potentiale for de virksomheder, der er firstmover på det område i Norden.


7. Influencer marketing skal være småt for at blive stort

Trenden er, at man flytter sit budget fra influencers med mange følgere til micro influencers, der har færre, men mere engagerede følgere. Det handler mere om relevans og resonans end om rækkevidde.


8.
 Mindre fokus på likes
Instagram og Facebook har testet at droppe synligheden af likes. Hvis det bliver en realitet, at de sociale medier skjuler likes, vil det påvirke virksomhedernes måde at måle engagement. Det betyder, at man skal forberede sig på, hvordan man slår opslag op, så de i stedet for likes lægger op til, at brugerne kommenterer. Man skal i hvert fald være forberedt på betydningen af sine KPI’er.

9. Fællesskaber er guld værd
I takt med, at likes måske forsvinder, skal der en anden måde til at skabe engagement. Brands, der opbygger fællesskaber, vil opleve et højere engagement. Fællesskaberne skal inspirere, hjælpe og dygtiggøre brugerne.


10. Instagram stories hitter

62 procent af Instagram-brugerne siger, at de er blevet mere interesserede i et brand eller et produkt, efter at have set det i stories. I gennemsnit publicerer brands 2,5 stories hver uge, og 85 procent bliver set til ende. Hvis ikke stories er en del af virksomhedens strategi, bør den blive det i 2020.

11. Video Killed … All Other Formats
Video er ikke en ny trend, men er stadig meget populært. Og de sociale medier satser hårdt på videoer, fordi man kan se, at de skaber engagement. Ifølge Infomedia siger flere undersøgelser, at i 2020 vil omkring 75 procent af al mobiltrafik være videoindhold. Så hvis man ikke allerede er hoppet med på bølgen, er det på tide, og det må stadig gerne være små, håndholdte videoer i stedet for store professionelle produktioner.


12. Alle datakilder ét sted

Det er tid til at integrere alle data, der formodentlig for flere virksomheders vedkommende, stadig ligger spredt rundt omkring i virksomheden. ”Vi skal være sikre på, at vi træffer beslutninger på de samme data – både i afdelingen, men også på forretningsniveau. Derfor er du nødt til at samle data eet sted for at få det bedste indblik i, hvad der virker og ikke virker for de målgrupper, du arbejder med.” siger Infomedias social media solution consultant, Laurits Læssø Larsen.

13. Hold øje med fakers
Denne trend fra Infomedia hænger i realiteten sammen med trend nr. 3, hvor det gjaldt om at sikre topcheferne mod hacking. Under dette punkt opfordrer Infomedia til at beskytte sig mod falske konti, scams og fake news fra virksomhedens konto. Infomedia gengiver to gode råd fra ZeroFox:
- Hold løbende øje med om, der bliver oprettet falske konti i din virksomheds navn.
- Sørg for at have et overvågningsværktøj, så du får besked, når din virksomhed og nøglepersoner omtales.

14. Brands skal integrere bæredygtighed i strategien
De nye generationer efterspørger virksomheder, der tager FNs verdensmål alvorligt, så 2020 er året, hvor din virksomhed skal tage stilling, hvis den ikke allerede har gjort det.

15. Digital detox er ikke digital død
Flere brugere er bekymrede for de sociale mediers potentielt skadelige virkninger. Det kan ses som en mulighed til at støtte op omkring bekymringen og facilitere en proces, for dem, der gerne vil ’afgiftes’. Det betyder bl.a. at man skal fokusere på kvalitet frem for kvantitet og især, at man er relevant gennem targeting og personalisering.

 

Ovenstående er uddrag fra Infomedias 15 trends, som kan downloades her  

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM