Google 680

30/01/2020

Googles 10 digitale marketingtrends

Trends om forbrugeradfærd, teknologier samt branchetendenser fra 10 Google topfolk, som hitter i 2020.

1. Videoer som snack

Martha Ivester, head of ads marketing, Google Nordeuropa:

Den enorme vækst af apps til deling af videoindhold giver nye måder, hvorpå forbrugerne engagerer sig med indhold. Især den type indhold der er udført dygtigt, kreativt, og autentisk. Som en slags snack. Men hvad er konsekvenserne for marketingfolk, når forbrugernes opmærksomhedsspænd bliver stadig kortere?

Man kan fx invitere forbrugerne på en opdagelsesrejse ved at gentage sin historiefortælling i korte, varierende annonceformater, som let gøres med AI. Nogle brands, som Lego og Nike, har gjort dette med succes på YouTube, og jeg tror, at flere brands vil udforske dette i 2020.

2. Stemmeassistenter

Manuel Roman, head of consumer marketing, Google Spanien:

Et af de touchpoints, der i 2020 vil skabe engagement, bliver brugen af stemmeassistenter. I slutningen af 2021 vil mere end 1,6 mia. mennesker regelmæssigt bruge stemmeassistenter, og de kommer til at blive brugt til andet end bare tidsbestilling.

Som forbrugere bevæger vi os hen mod en samtaleøkonomi, hvor stemmeassistenter vil spille en vigtig rolle.

Ved at reagere på kundernes følelser og behov, netop når de har brug for det, kan brands skabe umiddelbare og ubesværede oplevelser.

3. Digital marketing transformation

Julia Solovieva, director business operations, EMEA, Google Rusland:

Teknologien har ændret vores liv. Det, vi forventede fra high-end produkter og services, forventer vi nu fra alle produkter. Digital marketing transformation er nøglen til succes, og det bliver endnu vigtigere i 2020.

Sammen med Boston Consulting Group har Google i Rusland udviklet et digitalt ’maturity framework’, så virksomheder både kan måle, hvor de ligger i forhold til digital marketingmodenhed og kan udvikle en plan for at komme videre på et højere digital niveau. Vi har prøvet modellen af med Raiffeisenbank i Rusland, og også Samsonite har med succes anvendt modellen i kombination med en egenudviklet model.

4. Inklusiv marketing

Vincenzo Riili, country marketing director, Google Italien:

I dag ønsker forbrugere mere end blot produktinformation fra brands. De vil gerne vide, hvilke holdninger brands har til forskellige emner, samt hvordan de bidrager positivt til verden.

I 2020 vil et brands syn på spørgsmål som mangfoldighed og inklusion, klimaændringer og bæredygtighed blive endnu vigtigere end hidtil.

Fx forventer forbrugerne mangfoldighed fra virksomhederne, og derfor bør virksomhederne overveje både identitet, kultur og repræsentation. Det har Axe og Gilette allerede bidraget til med en global ændring i tankegangen.

5. Mobil kundeoplevelse

Sencer Kutlug, head of client solutions & analytics, Google Tyrkiet:

I 2020 forventer forbrugerne en strømlinet oplevelse på alle kanaler, inklusiv mobile enheder.

Men konverteringsraterne på de mobile enheder er dårligere end på desktop. Hvis marketers vil forbedre dette, kan de gøre følgende:

  • Investér i nye teknologier som AMP og PWA
  • Skræddersy oplevelser til forskellig søgeadfærd
  • Forbedr måleteknikker til at kortlægge forbrugerrejsen
  • Brug automatisk budgivning for at maksimere værdien af kampagnebud

6. Gennemsigtighed

Marion Bernard, head of ads marketing, Google Frankrig:

Et flertal (60 %) af generation Z – dem der er født mellem 1995 og 2005 – siger, at de vil ændre verden.

Den generation har alle muligheder for at lære de brands godt at kende, som de interagerer med.

I Frankrig bruger én ud af seks forbrugere Yuka, en app der via en stregkode kan vurdere de sundhedsmæssige fordele ved forskellige produkter.

Og i modeindustrien klassificerer Good On You brands i forhold til deres etiske standard.

Da forbrugerne ville være ligeglade, hvis 77 procent af brands forsvandt, er et brands gennemsigtighed en konkurrencefaktor i 2020. Samtidig er det en fordel, hvis brands informerer om, hvad de vil gøre for at blive endnu bedre.

7. Personalisering i stor skala

Magda Kotlarczyk, head of sales, Google Polen:

Traditionel marketing ændrer sig i disse år på grund af AI. AI giver marketers mulighed for at tilpasse kundeoplevelsen og gøre den personlig, selv når man opererer i stor skala. På den måde øges engagementet, og man skaber værdi til forbrugerne.

Ved at bruge data på en ansvarlig måde kan man gøre marketing mere personlig, menneskelig og gøre det på mange kanaler, altså omnichannel.

Evnen med at forstå og tilpasse budskaber med AI gør, at man kan få meget individuel og relevant forbrugerengagement.

Skoda har med succes brugt AI til at personalisere deres videoannoncer til mange forbrugere.

8. Billede search

Gemma Howley, search lead, Google UK:

I år markerer 20-året for opfindelsen af Google Billeder (takket være Versace, JLo og kjolen, der gik viralt.

Forbrugerne stoler i stigende grad på billeder, når de søger på nettet, uanset om det er for at få inspiration eller for at købe produkter og services. Faktisk så meget at søgning via billeder på mobilen steg med over 60 % fra 2016 til 2018.

At finde den rigtige kombination af tekst og billeder via search kan skaffe store resultater. I 2020 fortsætter Google med at eksperimentere med at visualisere search for at hjælpe marketingfolk og annoncører med at tilpasse sig og udvide deres kampagner i denne visuelle æra.

9. Data-driven marketing

Jannika Bock, director client solutions, Google Centraleuropa:

Marketingfolk vil bruge mere machine learning og automatisering for at levere de ønskede forretningsresultater. Mens det tidligere var muligt at opnå gode resultater med regelbaseret kommunikation (if-then), fungerer det mindre og mindre. Forbrugerne forventer kommunikation, der imødekommer deres personlige behov.

Annoncører, der bruger AI til at aktivere deres egne data, kan mere præcist kontrollere budstrategier gennem forudsigelige modeller. Det giver fokus på de mest værdifulde konverteringer til et bedre afkast på annonceudgifter. Annoncører som Otto og Freenet bruger denne fremgangsmåde med succes.

10. Creative first-kampagner

Tarek Abdalla, director of marketing, Google MENA:

En af de første annoncer, der blev udviklet til tv, var en versioneret radioreklame. Historien gentager sig, når vi ser lange tv-annoncer redigeret til onlinevideo. Kampagner, der tager udgangspunkt i kreativitet, har meget større chancer for succes. 

I 2020 kommer et stærkere fokus på creative first strategier, som baseres på forbrugerindsigt. Denne tilgang giver mulighed for større fleksibilitet, bedre måling – og plads til kreativitet. På den måde kan man også vise relevante annoncer til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt med mulighed for at betateste og on-the-spot måling. Få  kreativ inspiration ved at kigge på Nescafé Dolce Gustos videokampagne.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM