Efterspørgsel Efter Bevægelig Animeret Grafik

22/05/2019

Efterspørgsel efter bevægelig animeret grafik

Motion Graphics er et område, der rykker netop nu, fortæller Puneet Oberoi, CEO hos Softworld.

Af Christian Bendix

Hvorfor skal man beskæftige sig med Motion Graphics?

Vi ser en kæmpe bølge af efterspørgsel efter bevægelig animeret grafik. Vi ser, at markedet efterspørger andet end tekst og billede som kommunikationsmaterialer på mange digitale platforme. Vi har undersøgt tendensen med emnet bevægelig grafik, og det lyder måske som en floskel, men med hurtigere net og bedre telefoner vokser mulighederne endnu mere. Man forventer, at op imod 80 pct. af alt webindhold om få år vil være videobaseret og bevæge sig (Kilde: Cisco). Vores øjne retter sig automatisk mod det, der bevæger og forandrer sig. Så alle kommunikationseksperter siger, at det virker bedre, at man bygger en grafik og serverer budskabet, i stedet for at det måske står i et langt dokument.

Er det ikke dyrt at producere animeret grafik?

Nej, det er faktisk billigere pr. sekund end video. Når vi taler om Motion Graphics eller After Effects, kan der sidde en grafiker og styre udtrykket fuldstændig. Lige så snart vi taler video, er du afhængig af nogle tekniske rammer: Lyd, lys, fotograf, optageudstyr samt en fotograf. Det kan også være, at den, der skal sige noget, ikke brænder rigtig igennem. Mange bliver overraskede over, hvor meget det løber op i, når man laver video. Derfor bliver mange lykkelige over udsigten til, hvor billigt de kan lave en Motion Graphic-video og få deres budskaber ud.

Hvem henvender After Effects sig til?

Der er mange Illustrator-brugere og andre designere, der i øjeblikket er ved at opdage, hvor vigtigt området er. After Effects har traditionelt set været et program, man har brugt til effekter i film- og videoproduktion, hvis der fx skulle sættes ild til en bil. Men nu er det ved at blive mere et animationsprogram end et effektprogram, og navnet kan på den måde godt være lidt misvisende. Mange tror, det er til videoproduktion. Men du kan faktisk hælde dine Illustrator og Photoshop-dokumenter direkte ind i After Effects og beholde alle deres egenskaber og lag-struktur. Du skal altså ikke lære at bygge noget op fra bunden – og det åbner fuldstændig op for, at grafikere rimelig let kan få deres ting til at bevæge sig. Der er ingen tvivl om, at det, der rører sig lige nu, er at kunne konvertere lidt tungere tekst og billedindhold til et letfordøjeligt budskab, som absorberes hurtigt af den digitale forbruger.

Til august afholder Softworld kurser i Motion Graphics – og medlemmer af Creative Club får en klækkelig rabat.

Læs mere om kurset:

Motion Graphics Workshop // Aarhus // 20.-21. august

Motion Graphics Workshop // København // 28.-29. august

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM