BUVM 1200X

11/05/2021

Dialog før udbud

Børne- og Undervisningsministeriet inviterer grafiske virksomheder til dialog, før man går i et udbud til 12 mio. kr. på grafiske ydelser.

Udbuddet omfatter bl.a. også frontend-udvikling og kvalitetssikring.

Af Pia Osbæck

Hvert år lægges uploades ca. 200 digitale prøver, 800 pdf-filer, 300 videoer og 2500 billeder, som skal bruges til eksaminer og prøver på forskellige uddannelsesområder.

Det er 74 såkaldte opgavekommissioner, der udarbejder alle disse prøver i forskellige formater. Børne- og Undervisningsministeriet planlægger nu sammen med Kontor for Prøver, Eksamen og Test samt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet at gå i udbud for at finde en leverandør, der kan hjælpe opgavekommissionerne med at udarbejde de forskellige typer prøvemateriale samt hjælpe med at kvalitetssikre det grafiske udtryk for prøvematerialet.

Input fra grafiske virksomheder
Inden man går i udbud, vil man dog gerne i dialog med den grafiske branche for at samle input til, hvordan udbuddet skal skrues sammen.

”Vi vil gerne opnå et dybere kendskab til leverandørerne på markedet, samt få markedets input vedrørende markedets formåen, modenhed, samt eventuelle cost drivers,” skriver specialkonsulent i BUVM, Marie Steinmetz-Beck Bender, i en mail til Creative Club.

Rent konkret beder Børne- og Undervisningsministeriet interesserede grafiske bureauer om at svare på en række spørgsmål, bl.a. om man har anbefalinger til, hvordan udbudsprocessen gennemføres mest hensigtsmæssig.  

Den samlede udbudssum forventes at blive omkring 12 mio. kroner over fire år, og udbuddet er planlagt til at blive offentliggjort i andet halvår 2021. I dag er det Schur, der har opgaven.

Her* kan man se, hvilke spørgsmål, Børne- og Undervisningsministeriet gerne vil have svar på. Der er deadline allerede nu på mandag den 17. maj 2021 kl. 14.

PS: Til orientering skal man først klikke midt i højre side på 'Vis markedsundersøgelsen'. Dernæst skal man oppe i højre side logge ind for at få adgang til tilmelding, hvor man så kan se spørgsmålene.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM