Globus Medansvar

14/11/2022

Bureauers ansvar for medvirken

Creative Clubs advokat skriver om bureauers ansvar i forhold til kundernes markedsføring. Læs om tre domme, hvor et bureau er blevet straffet.

Af Christian Jensen, advokat, GRAKOM/Creative Club

En tidligere forbrugerombudsmand har udtalt: ”Da reklamebureauer iværksætter betydelig flere markedsføringstiltag end de enkelte annoncører; er der god grund til at tro, at den indsats, der ydes ved strafpåvirkning vil være langt større, hvis den også rettes mod reklamebureauet, som ret beset i mange tilfælde kan betegnes som den egentlige kilde til pro­blem­erne”.

Ved gennemsøgning af retspraksis og litteratur på området er det kun lykkedes mig, at finde tre domme, hvor anklagemyndighedens indsats har resulteret i, at et reklamebureau er blevet straffet efter reglerne om medvirken for kundens overtrædelse af markedsføringsloven. Det drejer sig om følgende domme:

Dom 1: Bureau dømmes for at reklamere for pris uden moms

Den 15. december 1992 blev reklamebureauet Midt-Marketing Ikast A/S af Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 3.000 kr. for medvirken til overtrædelse af den dagældende prismærkningslov. Reklamebureauet bistod en forhandler af computerudstyr BFC Data A/S med udformning af en annonce. I annoncen var afbilledet en printer med arkføder, ligesom der var oplyst en pris. Problemet med annoncen var, at prisen var oplyst uden moms, samt at prisen var for printeren uden arkføder.

Tre af de fem dommere fandt, at et professionelt reklamebureau som det tiltalte, der var fast bureau for forhandleren, efter annoncens tekst og udformning burde være klar over, at den henvendte sig til såvel private som erhvervsdrivende. Flertallet af dommere fandt derfor, at bureauet havde overtrådt pris­mærknings­loven, hvorfor bureauet blev dømt herfor. Mindretallet – to dommere - fandt ikke, at der påhvilede et reklamebureau i et tilfælde som det foreliggende at foretage en selvstændig undersøgelse af annoncens overensstemmelse med prismærkningsloven og stemte for frifindelse. Alle fem dommere fandt, at det ikke kunne antages, at reklamebureauet havde haft eller burde have haft en sådan viden, at bureauet kunne indse, at billedet af printeren ikke var i overensstemmelse med de øvrige angivelser i annoncen.

Dom 2: Reklamebureau erklærer sig skyldig i reklame med tilgift

Den 22. december 1992 blev reklamebureauet Brandt og Falk Reklamebureau A/S af Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 5.000 kr. for medvirken til overtrædelse af markedsføringslovens dagældende forbud mod tilgift. Reklame­bureauet havde bistået Hotel d’Angleterre A/S med udarbejdelse og indrykning af annoncer i dagblade, hvor der ud­lov­edes tilgift, eller hvad der måtte sidestilles hermed, af ikke ganske ubetydelig værdi i form af ”et pikant og romantisk sæt undertøj” til en værdi af kr. 150. Reklamebureauets kunde og reklamebureauet erkendte sig begge skyldige.

Dom 3: Reklamebureau blev dømt for vildledende og utilbørlig markedsføring

Den 13. januar 1993 blev reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners A/S af Sø- og Handelsretten idømt en bøde på 25.000 kr. for medvirken til overtrædelse af markedsføringsloven. Reklamebureauet bistod Ikea med udformning af en annonce. Annoncen indeholdt bl.a. følgende tekst: ”desværre tester vore konkurrenter stort set aldrig deres møbler. Ærgerligt for os, men måske ganske forståeligt. For så ville du som forbruger nemt kunne se, at du får mest for pengene hos os. Og hvorfor risikere at blive fuppet, når man i stedet kan ta` til Ikea og få Møbelfakta”. Pågældende tekst blev anset for vildledende og utilbørlig. Ikea blev i samme sag idømt en bøde på 100.000 kr.

Strafansvaret

I dom 1 lagde retten vægt på, at reklamebureauet havde haft et langvarigt samarbejde med kunden og måske netop derfor burde have indset, at reklamen også henvendte sig til forbrugere. Til gengæld havde reklamebureauet ikke en sådan viden eller undersøgelsespligt, at det burde have indset eller opdaget, at billedet af printeren ikke var i over­ens­stem­melse med de øvrige angivelser i annoncen. Reklamebureauet havde med andre ord ikke handlet forsætligt eller uagtsomt i den sammenhæng.

I dom 2 var reklamebureauet sandsynligvis enig med anklagemyndigheden i, at det burde have indset, at gaven ikke var af ubetydelig værdi.

I dom 3 må retten have lagt til grund, at reklamebureauet vidste eller burde have indset, at teksten var vildledende og utilbørlig, hvorfor reklamebureauet også kunne straffes. Henset til tekstens grove generalisering om kundens konkurrenters manglende tests og beskyldningen om fup, synes det rimeligt, at retten fandt, at reklamebureauet burde have indset, at teksten var vildledende og utilbørlig.

Ud fra disse tre domme kan det formentlig udledes, at reklamebureauet alene dømmes, hvis det kan bebrejdes kundens overtrædelse. Bebrejdelsen forudsætter, at reklamebureauet ved dets medarbejdere og/eller indehavere på den ene eller anden måde har bistået med udformningen af det markedsføringsmateriale, der indeholder overtrædelsen, og at reklamebureauet ved dets medarbejdere og/eller indehavere i den forbindelse burde have været klar over, at materialet indebar en overtrædelse af markedsføringsloven.

Bureauer har ikke selvstændig undersøgelsespligt
De tre domme giver ikke grundlag for at fastslå, at reklamebureauet har en selvstændig undersøgelsespligt, der rækker udover markedsføringsmaterialets indhold.

En af landets førende jurister på området, advokat Frank Bøggild, bemærker: ”… reklamebureauets medvirkensansvar afhænger af den rolle, bureauet har haft ved reklameaktivitetens tilblivelse og udformning”.

Hvis reklamebureauet selv har frembragt det kam­pagneelement, der strider med markedsføringsloven, har reklamebureauet spillet en hovedrolle og dets strafferetlige medvirkens ansvar for kundens efterfølgende anvendelse er både nærliggende og rimeligt. Omvendt hvis det er kunden, der har frembragt det strafbare kampagneelement, i så fald må reklame­bu­rea­uets ansvar forudsætte, at forholdet har en sådan klarhed, at reklamebureauet burde have været opmærksom på elementet, samt at reklamebureauet burde have indset, at elementet var i strid med markedsføringsloven.

Medvirken kræver uagtsomhed
Når et reklamebureau overhovedet kan idømmes bøder for dets kunders gerninger, skyldes det straffelovens regler om medvirken. Det følger af straffeloven, at den for en lovovertrædelse givne strafbestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.

Det følger også af straffeloven, at straf for overtrædelse af særlovgivningen, som fx markedsføringsloven, som udgangspunkt alene kræver uagtsomhed, herunder simpel uagtsomhed.

Artiklen blev først bragt i Kommunikationsindustrien, GRAKOMs medlemsblad.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM