
14/12/2021
Bureaunyt uge 50
Dept udvider til Asien, bureau og PR-specialist indgår samarbejde om robotbranchen, norsk sportsbrand vælger dansk bureau, dansk bureau er europamester i marketing automation, og dansk billedplatform solgt for trecifret millionbeløb.
Dept udvider til Asien
Det internationale digitale bureaubrand Dept, der har kontorer i 17 lande og bl.a. har 100 medarbejdere i København, slår for første gang dørene op for et kontor i Asien – nærmere bestemt i Singapore. Det bliver med den tidligere CEO for Havas Group, Vishny Mohan, i spidsen.
“Over de seneste par år har vi leveret en bred vifte af projekter, der har sat sit aftryk i markedet i Asien og Stillehavet, bl.a. for brands som Mizuno, Samsung, Weber, Fujitsu og KLM. Vores vision har altid været at hjælpe vores kunder arbejde med de største talenter i verden, geografien desuagtet," siger global CEO for Dept, Dimi Albers, i en pressemeddelelse.
Dept blev grundlagt i Amsterdam i 2015 og er siden vokset til 2000 medarbejdere fordelt på fem kontinenter. I Asien og Stillehavsområdet vil Dept have en opkøbsdrevet tilgang for at vækste med omkring 1000 mennesker, hvilket skal bidrage med 10 pct. til Depts samlede globale overskud i 2024, lyder det i pressemeddelelsen. Her oplyses det også, at der vil blive etableret teams i Manila, Delhi og Jakarta.
Bureau og PR-specialist indgår samarbejde om robotbranchen
PR-specialist Malene Grouleff og det digitale marketingbureau Conversion indgår et samarbejde målrettet den danske robotindustri. Håbet er, at man sammen kan hjælpe virksomheder, der arbejder med robotter, droner og automationsteknologier, med at nå ud til en bredere offentlighed.
Norsk sportsbrand vælger dansk bureau
Det norske sportsbrand Sweet Protection vil indtage en stærkere global position, især på det nordamerikanske marked, og det skal det danske Sunrise hjælpe med. Det er første gang, at brandet vælger bureau – for hidtil har "de haft svært ved forstå vores brand og marked".
Dansk billedplatform solgt for trecifret millionbeløb
En svensk kapitalfond har opkøbt den danske AI-baserede billedbehandlingsplatform Pixelz for at sætte yderligere gang i væksten.
Dansk bureau er europamester i marketing automation
Europas største fællesskab af datadrevne marketingfolk, DMA, har uddelt årets priser. Et enkelt dansk bureau markerede sig – og gjorde det med en guld.
Relaterede artikler


Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.

Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.

Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM