
27/11/2019
Bureaunyt uge 48
Fireball søsætter tre nye kampagner for tre forskellige kunder. Fingerspitz får ny kunde. Det gør Publico også – den største i bureauets historie. Og så flytter et par bureaugrupper.
Ny kunde til Fingerspitz
Fingerspitz i Odense har fået FM Mattsson Mora Group som kunde – en førende armaturproducent med varemærker som Damixa, Mora og FM Mattson.

Fireball søsætter tre kampagner inden for kort tid
Fireball har for nylig søsat tre kampagner. Den ene for Flying Tiger Copenhagen, hvor bureauet har stået for en digital publikation, Untold, hvor man bl.a. slår på, at 10 kroners-kæden ikke bare er billige, men også sælger produkter, der er miljøvenlige. Se casen her.
Den anden kampagne er et bæredygtighedsprojekt for fødevarer faciliteret af Interreg/EU. Projektet hedder Taste, og Fireball har stået for brand-identiteten. Casen kan ses her.
Den tredje kampagne er for Vestkysten, hvor bureauet har stået for den visuelle identitet. Som inspiration har man fundet elleve historiske og beskyttede steder langs vestkysten. Se casen her.

Publico Kommunikation vinder største enkeltordre i bureauets tid
For nylig vandt Publico et udbud for Miljøstyrelsen. Bureauet er valgt til at lave en skrotningskampagne eller med Miljøstyrelsens ord: En kampagne om indsamlingsordning vedrørende biler.
Efter en prækvalifikationsrunde med 5 bureauer valgte Miljøstyrelsen Publico til at udvikle og eksekvere en tredelt informationskampagne om bilskrotning. Ordren er på 1,6 mio. kr. med en option på yderligere 300 tkr. Ifølge direktør Uffe Lyngaa er det bureauets største enkeltordre.

Bureauer flytter
GroupM er i denne uge flyttet ind i et nyt domicil på Holmbladsgade 133 på Amager. Det nye sted hedder Lighthouse efter Philips’ glødevarefabrik. Alle GroupMs bureauer, Wavemaker, Mediacom, m/Six, Mindshare, Intelligence Group og Xaxis, flytter med fra Kresten Bernikowsgade over i det nye domicil.
First Chair Group er flyttet fra Hellerup til Charlottenlund, nærmere betegnet Jægersborg Allé 4. Gruppen består af Envision, Gorm, Harbinger PR og Unique Human Capital. Alle datterselskaber er flyttet med. På nær Envision, der har til huse i Aarhus.
Relaterede artikler


Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.

Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.

Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM