
08/11/2021
Bureaunyt uge 45
The Unicorn laver nyt reklameunivers for Matas, dansk bureau nomineret til international content marketing-pris, Yellow Umwelt står bag årets U-landskalender, dansk helsebrand vil have vitaminindsprøjtning med influencerkampagne, og Novicell åbner i femte land på seks år.
The Unicorn laver nyt reklameunivers for Matas
Matas er ude med et nyt reklameunivers, der lanceres med Sofie Linde som brand-ambassadør. Hun optræder i kampagnefilmen og vil også være vært i et kommende talkshow-format.
Universet hedder ‘Tættere på’ og er lavet i samarbejde med det nyvalgte bureau The Unicorn. New-land har produceret kampagnefilmen, som er instrueret af Olivia Kastebring.
Se filmen her.
Dansk bureau nomineret til international content marketing-pris
Brand Movers er nomineret tre gange til The International Content Marketing Awards med to forskellige globale projekter for henholdsvis Satair og Beumer Group.
Førstnævnte er nomineret i kategorien ‘Best Always-on Content’, mens begge projekter er i finalen i ‘Best Content Platform’.
Novicell åbner i femte land på seks år
Novicell slår dørene op for et nyt kontor – denne gang i Stockholm. Det er det femte land, Novicell har etableret sig i på seks år. Udover kontorerne i Danmark og i Stockholm, har bureauet desuden adresser i London, Barcelona, Oslo og Amsterdam.
Kontoret i Stockholm åbner med fire medarbejdere, der skal være med til at opbygge det svenske kontor.
Etableringen af et kontor i Stockholm skyldes stigende efterspørgsel blandt Novicells nuværende kunder, siger Per Kirchner, adm. direktør i Novicell, i en pressemeddelelse. Her lyder det, at han mener at have “fundet den rette formel til international vækst”. Han uddyber:
“Det vigtigste er at starte op med en lille håndfuld medarbejdere, der kan sikre den rette kultur og et stærkt link til de øvrige europæiske kontorer. Vi driver vores forretning ud fra et princip om ‘local knowledge, global expertise’. Det betyder, at vores lokale folk kan trække på organisationens samlede, globale ekspertise, og dermed behøver vi heller ikke forhaste os med ansættelser i nye lande, fordi opgaverne kan fordeles på tværs af landene, indtil vi har fået de rette folk på plads.”
Novicell beskæftiger 400 medarbejdere fordelt på otte kontorer i seks lande.
Dansk helsebrand vil have vitaminindsprøjtning med influencerkampagne
Det danske helsebrand Nani, der bl.a. producerer naturmidler og kosttilskud, er ude med sin første imagefilm. Den har influenceren og kogebogsforfatteren Emma Martiny som ambassadør, mens kampagnen også skal udfoldes gennem influencer marketing-tiltag under hashtagget #skabtafnaturen.
Håbet er, at den nye kampagne kan være med til at gøre Nani top-of-mind. Det skal ske ved at tydeliggøre, at Nani er et livsstilsbrand.
”Vi har valgt at arbejde mere strategisk med influencermarketing med faste ambassadører for at øge kendskabet over tid. Så det ikke blot er nye influenter, som får produkter men ambassadører, som lever Nani brandet i stedet for modeller eller skuespillere, fra et bureau” siger Kim Charles, direktør og grundlægger af Nani, i en pressemeddelelse.
Nani har fået hjælp til influencer strategien af Campfire Collective (del af Campfire & co ). Filmen kører på Nanis egne SoMe-kanaler og er instrueret og produceret af Mad Cat Productions.
Yellow Umwelt står bag årets U-landskalender
Hvert år samarbejder Udenrigsministeriet og DR med en udvalgt NGO om årets U-landskalender. I år vandt Folkekirkens Nødhjælp opgaven og projektet omhandler Kenya, hvor der særligt er fokus på området Turkana.
Folkekirkes Nødhjælp afholdt i den forbindelse en pitch, da man ønskede at skabe en digital oplevelse. Yellow Umwelt blev valgt som samarbejdspartner med projektet Kenyakortet, der skal bruges som supplement i undervisningen omkring emnet i landets 0.-6.-klasser.
’Kenyakortet’ består af en række fortællinger, som er udviklet i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og deres kontor i Kenya og temaerne dækker bl.a. over teknologi, klimaforandringer, mad og dyr, som sammenholdes med livet som barn i Danmark.
Martin Michael Hansen, Co-CEO i Yellow Umwelt siger i en pressemeddelelse:
“Det er jo noget helt særligt at være en del af. U-landskalenderen nyder samme status i vores land som en Kung Fu is eller Rundetårn – det er noget alle kender og har en kærlighed til.”
Relaterede artikler


Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.

Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.

Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM