Formgiverne 1200X

28/09/2021

Bureaunyt uge 39

Bureaufotograf vinder kunstfotopris, bureau splittes op – fortsættes som selvstændige enkeltmandsvirksomheder, designbureau laver 500 håndmalede etiketter til champagnebrand, og Ocean Outdoor overtager mediepartnerskab med Fisketorvet fra Clear Channel.

Bureaufotograf vinder kunstfotopris
Nikolaj Beyer, der er ansat som fotograf hos bureauet 1437 på Bornholm, har for nylig vundet en pris ved Muse Photography Awards for sin fotoserie Everyday Shoes. 

Han har vundet en platinum award i kategorien Fine Art Photography.

Se serien her.

Bureau splittes op – fortsættes som selvstændige enkeltmandsvirksomheder
Brandingbureauet Brandstifter, der har hjemme i Silkeborg, bliver opdelt i flere mindre enheder. Helt konkret bliver bureauets tegnestue etableret som sit eget bureau, mens de godt 20 ansatte digitale strateger og marketingspecialister bliver selvstændige.

Ifølge en pressemeddelelse sker det som følge af, at bureauets stifter og direktør, Henrik Holst Christensen, gerne vil ‘skrue lidt ned for blusset og samtidig sætte en ny kreativ og dynamisk proces i gang.’ Det betyder, at han  fortsætter i en ny funktion som spids i et ‘kreativt fletværk’ af kommunikationsvirksomheder. 

Henrik Holst Christensen siger i pressemeddelelsen, at omstruktureringen har været undervejs i et par år, hvor man har afsøgt måder at fortsætte på, hvor han stadig kan “lege med og bevare lyset i øjnene og ilden i rumpetten.” Løsningen er, at han beholder ‘Brandstationen’, som han kalder Brandstifters kontor i Silkeborg, hvor alle de tidligere ansatte og tilknytte freelancere vil drive virksomhed fra i et kreativt netværk. 

“Og så er der jo nogen, som spørger, hvorfor jeg ikke sælger bureauet, og til det er svaret klart nok: Brandstifter er en ide og nogle fantastiske mennesker, og sådan nogen kan man hverken købe eller sælge. Heldigvis. Det ville desuden kræve, at jeg trak mig tilbage og mere eller mindre pensionerede mig selv. Og det er da det sidste, jeg har lyst til”, siger Henrik Holst Christensen.


Henrik Holst Christensen

Ocean Outdoor overtager mediepartnerskab med Fisketorvet fra Clear Channel
Ocean Outdoor er efter en pitchrunde blevet valgt som strategisk mediepartner for Fisketorvet. Ocean Outdoor skal de kommende syv år udvikle oplevelsen af indkøbscenteret gennem et netværk af i alt 25 digitale skærme. Samtidig skal en ny udendørs skærm vise Fisketorvet frem udadtil. Ocean Outdoor overtager kontrakten fra Clear Channel. 

Ocean Outdoor Danmarks samlede portefølje består i dag af 651 digitale skærme på 109 lokationer fordelt i 30 danske byer og lufthavne. Ocean Outdoor har desuden skærme i 30 andre indkøbscentre.

Designbureau laver 500 håndmalede etiketter til champagnebrand
Formgiverne – et topersoners designbureau fra København – fik til opgave at lave en etikette med et kunstnerisk udtryk til en enkelt cuvée for det økologiske champagnehus Domaine De Bichery. Da der kun blev lavet 500 flasker – og der dermed kun skulle laves 500 etiketter – besluttede bureauet at håndmale dem. 

Hver etiket er derfor 1/500-del af det samlede værk, der har champagnehusets logo og en lokal statue som motiv. 

“At lave etiketter til kun 500 flasker er et økonomisk benspænd, da trykomkostningerne vil være gigantiske i forhold til oplaget. Derfor gav idéen om de unikke etiketter, som samtidig er en del af et større billede, rigtig god mening. Malingen, der er brugt til værket, er alkoholbaseret, da den skulle være holdbar nok til at køle og modstå vand og is i en evt. isspand,” siger Robert Larsen, der er art director og grafisk designer i Formgiverne. 

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM