14/09/2021
Bureaunyt uge 37
Xbox vælger nyt PR-bureau i Norden, Femilet vælger dansk mediabureau, Mindshare genvinder mediebudget for Unilever i Norden, luksus-krydstogt-rederi vælger dansk PR-bureau til Skandinavien, og aarhusiansk performance marketingbureau runder 20 ansatte og åbner kontor i København.
Aarhusiansk performance marketingbureau runder 20 ansatte og åbner kontor i København
Det aarhusianske performance marketingbureau Kynetic vil opskalere sin tilstedeværelse i København og åbner derfor eget kontor i hovedstaden. Bureauet ansætter samtidig Mads-Mikkel Fabricius Tarding til at stå i spidsen for det nye kontor, hvor han officielt får titel af head of consulting. Han træder ind i ledelsen af Kynetic.
Mads-Mikkel Fabricius Tarding kommer fra Nord DDB Cph, hvor han var strategic planner. Tidligere har han bl.a. været digital client director hos OMD og content activation director hos OMG.
Med ansættelsen runder Kynetic samtidig en milepæl i bureauets to år lange historie – 20 ansatte. Bureauet oplyser i en pressemeddelelse, at man forventer at have 50 medarbejdere inden for de næste to år og 100 medarbejdere inden 2025.
Luksus-krydstogt-rederi vælger dansk PR-bureau til Skandinavien
Celebrity Cruises har valgt PR-bureauet Related som sit bureau i Skandinavien efter en pitch-proces. Parterne vil ikke oplyse det præcise budget, men angiver, at det ligger et sted mellem 1 og 10 millioner kr.
Relateds opgaver omfatter PR-kampagner, thought leadership og kommunikation til trade-partnere med fokus på at øge kendskab til brandet og generere bookinger hos rejsende i Danmark, Norge og Sverige.
Celebrity Cruises er et af fem brands under den globale krydstogtvirksomhed Royal Caribbean Group. Celebrity Cruises tæller 15 skibe i sin flåde, der samlet sejler til næsten 300 forskellige destinationer i mere end 70 lande.
Femilet vælger dansk mediabureau
Lingeribrandet Femilet, der er en del af franske Group Chantelle, har valgt det aarhusianske mediabureau Hilmar & Høgsberg som samarbejdspartner til at fortælle historien om, at brandet er blevet moderniseret.
Hilmar & Høgsberg skal bl.a. levere forbrugerindsigter og et forbrugerstudie, der skal hjælpe brandet med at begive sig ud i mere "traditionel kommunikation i markedet," hvilket kommer til at udmønte sig i en TV-kampagne i efteråret. Det siger Tea Nørgaard Pedersen, der er kommunikationschef i Femilet, i en pressemeddelelse.
"Det bliver vigtigt for os at få vist, hvem Femilet er - og udtrykke vores DNA - også selvom det er en mere taktisk kampagne. Med et begrænset mediebudget har det været afgørende med rådgivning fra en partner, som har stor erfaring indenfor netop medie-indkøb, så vi sikrer størst mulig effekt. Dette er vi overbevist om, at Hilmar og Høgsberg er de rette til at hjælpe os med," siger Tea Nørgaard Pedersen.
Xbox vælger nyt PR-bureau i Norden
Efter et udbud har spilgiganten Xbox valgt nyt PR-bureau i Norden. Valget er faldet på Hill+Knowlton Strategies/Mindshare, der i fællesskab med sine nordiske kolleger skal varetage den daglige relation til bl.a. medier og content creators.
Bureauet skal også arbejde og udvikle nye projekter, håndtere lokale muligheder og arbejde med Xbox-sortimentet på tværs af konsoller og PC.
”Hos Mindshare og Hill+Knowlton Strategies har vi en mangeårig tradition for at arbejde med forbrugerelektronik og gaming. Derfor er vi stolte, og vi glæder os til samarbejdet med Xbox. Norden og især Danmark er ’early adopters’, når det kommer til spil og ny teknologi, derfor bliver det både interessant at arbejde med spil- og konsoludviklere på en og samme tid”, siger Andreas Hedensten, communications partner i Mindshare, i en pressemeddelelse.
Blandt øvrige kunder inden for forbrugerelektronik kan nævnes bl.a. Spotfify, DAZN og LG nævnes.
Mindshare genvinder mediebudget for Unilever i Norden
Én af verdens største annoncører, Unilever, har efter en global pitch valgt at fortsætte samarbejdet med Mindshare om mediebudgettet i Norden. Mindshare har været mediabureau for Unilever i Norden siden 2005, og har genvundet udbuddet ad flere omgange – senest i 2015.
Den globale pitch skulle vindes land for land. Med den nye afgørelse fastholder Mindshare 80 pct. af Unilevers samlede forretning globalt, oplyser Mindshare til Bureaubiz.
Relaterede artikler
Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.
Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.
Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM