
19/06/2025
Aarhus
Masterclass: Bedre finansiel performance
Hvordan skabes der balance mellem ydelser og indtjening?
Danske bureauer er sjældent sat i verden for udelukkende at tjene penge. Økonomi og bedre finansiel performance er dog alligevel på agendaen for langt de fleste bureauer. Især i disse småkaotiske krisetider.
Creative Club udbyder derfor et masterclass i bedre finansiel performance.
Masterclass sætter fokus på viden om og kompetencer inden for bedre finansiel performance hos bureauvirksomheder.
Ambitionen med masterclass er, at det skal give deltagerne mulighed for en bedre finansiel performance og bundlinje i deres egen bureauvirksomhed. Til glæde og gavn for både medarbejdere og partnere.
Indholdet på masterclass vil være den seneste tilgængelige viden om finansiel performance hos bureauer og andre typer af professionelle rådgivningsvirksomheder.
Indholdet vil være en veksling mellem oplæg og diskussioner samt praktiske øvelser og cases.
På masterclass får du:
- Styr på hvilke KPI’er, der er relevante, når det handler om bureauets finansielle performance
- Indblik i definitionerne af og sammenhænge mellem lønandel, overskudsgrad, produktivitet mv.
- Indsigt i hvad der er god og dårlig finansiel performance blandt 439 danske bureauer
- Mulighed for at analysere og benchmarke den finansielle performance for dit eget bureau op i mod 439 andre danske bureauer
- Forståelse for de ni håndtag som kan bidrage til en bedre finansiel performance
- Inspiration og konkrete hands-on værktøjer til at realisere en bedre finansiel performance
- Mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der også arbejder med at forbedre deres finansielle performance
Masterclass er udviklet af Henrik Jensen fra konsulentvirksomheden Brandse & Co. Henrik har tidligere udviklet og gennemført masterclass inden for finansiel performance til både bureauer og arkitektvirksomheder. Du kan læse mere om Henrik her.
Der udleveres 1 eks. af BureauTrends 24 gratis pr. deltagende bureau – værdi 4.950 kr.
Tidligere deltager:
Inspirerende og involverende gennemgang af noget så kedeligt som performance tal og KPI😉 Virkelig udbytterig Masterclass
Målgruppe
Ledelsen på bureauer, som gerne vil øge indtjeningen
Tid & sted
19. juni kl. 13-17
Scandic Aarhus City
Østergade 10
8000 Aarhus
Pris
Medlemmer: 1.900 kr.
Øvrige: 3.200 kr.
Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud 14 dage før.
Masterclass bliver også holdt i København den 21. august.
JEG VIL GERNE
tilmeldes
En del af GRAKOM