Startupdagen

12/06/2024
Aarhus

Masterclass: Bedre finansiel performance

Hvordan skabes der balance mellem ydelser og indtjening?

Indtjening er essentiel for at bureauet kan performe og vækste. Men hvordan skaber du balance mellem finansiel performance og vækst i bureauet? Det får du svaret på i denne masterclass.

Kurset sætter fokus på eksisterende viden og empiri om, hvordan bureauer drives med bedst muligt økonomisk udbytte, og giver kompetencer inden for bedre finansiel performance hos det enkelte bureau.

Ambitionen med kurset er, at det skal give deltagerne mulighed for en bedre finansiel performance og bundlinje i deres egen bureauvirksomhed. Til glæde og gavn for både medarbejdere og partnere.

Indholdet på kurset vil være den seneste tilgængelige viden om finansiel performance hos bureauer og andre typer af professionelle rådgivningsvirksomheder.

Indholdet vil være en veksling mellem oplæg og diskussioner samt praktiske øvelser og cases.

Målgruppen er ledelsen på bureauer, som gerne vil øge indtjeningen i deres bureau.

På kurset får du:

  • Styr på hvilke KPI’er, der er relevante, når det handler om bureauets finansielle performance
  • Indblik i definitionerne af og sammenhænge mellem lønandel, overskudsgrad, produktivitet mv.
  • Indsigt i hvad der er god og dårlig finansiel performance blandt 417 danske bureauer
  • Mulighed for at analysere og benchmarke den finansielle performance for dit eget bureau op i mod 417 andre danske bureauer
  • Forståelse for de ni håndtag der kan drejes på for at øge indtjeningen
  • Inspiration og konkrete hands-on værktøjer til at realisere en bedre finansiel performance
  • Mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der også arbejder med at forbedre deres finansielle performance

Der udleveres 1 eks. af BureauTrends 23 gratis pr. deltagende bureau – værdi 4.950 kr.

Kurset er udviklet af Henrik Jensen fra konsulentvirksomheden Brandse & Co. Henrik har tidligere udviklet og gennemført masterclass-kurser inden for finansiel performance til både bureauer og arkitektvirksomheder. Du kan læse mere om Henrik her.

 

Målgruppe
Ledelsen på bureauer, som gerne vil øge indtjeningen

Tid & sted
12. juni kl. 13-17

Aarhus

Pris
Medlemmer: 1.900 kr.
Øvrige: 3.200 kr.

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud 14 dage før.

Kurset bliver også holdt i København den 6. juni.

 

JEG VIL GERNE

tilmeldes

Lyder det som et arrangement for dig? Slå til nu! Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

En del af GRAKOM