Navnenyt Uge 8 2021

22/02/2021

Navnenyt uge 8

Læs bl.a. om COO til Zupa Zite, marketingchef til WWF, senior commercial director til Topdanmark, marketingchef til LegalHero, CMO hos Isobar får udvidet ansvarsområde, samt nye medarbejdere hos Precis, Danske Spil og Oreon.

Ny COO til Zupa Zite
Kasper Sierslev er ansat som som ny COO hos Zupa Zite, som er en del af Spring Family.

Kasper Sierslev har tidligere været head of brand and content marketing hos Georg Jensen, global head of creative, brand and consumer insights hos Mærsk, global head of creative and design hos Saxo Bank og director of creative development hos reklamebureauet Bergsøe 4. 

Marketingchef til WWF
Birgit Winkel er ansat som marketingchef hos WWF. Hun kommer fra Magasin, hvor hun havde samme titel.

Birgit Winkel har tidligere været bl.a. head of marketing hos TDC Business Nordic, business development director hos Boozt.com og head of shops, business development hos Trendsales. 

Marketingchef til LegalHero
Johan Krusborg Sørensen er blevet ansat som marketingchef hos den danske legal-tech-virksomhed LegalHero, der leverer online juridisk rådgivning til virksomheder. Johan Krusborg Sørensen kommer fra en stilling som marketing director hos Son of a Tailor.

Johan Krusborg Sørensen er uddannet kandidat i economic marketing fra CBS. Tidligere har han bl.a. været online marketing manager hos Samlino og marketing manager hos Vintageandrare.com. 


Johan Krusborg Sørensen

To digitale specialister til Precis
Niklas Per Weckesser er ny senior digital specialist hos Precis, hvor han skal være med til at udvikle Precis’ internationale kundeportefølje. Han kommer fra en stilling som digital strategist hos Google i Dublin, hvor han de seneste to år har arbejdet med at rådgive danske virksomheder i deres digitale strategi i forhold til Googles produkter. Tidligere har han bl.a. været innovation consultant hos Copenhagen FinTech. 

Niklas Per Weckesser er uddannet kandidat i business administration fra CBS. 


Niklas Per Weckesser

Lucia Pavlovic er ansat som digital specialist, hvor hun skal arbejde med nogle af Precis’ nordiske e-handelskunder  både i og udenfor Skandinavien.

Hun kommer fra en stilling som digital project coordinator hos Dept Agency, hvor hun har arbejdet med SEM, SEO og sociale medier.

Lucia Pavlovic er uddannet kandidat i brand and communication management fra CBS.


Lucia Pavlovic

Ny advisory board-formand i Danish Export – B2B Marketing
Heidi Westerby er valgt som ny formand for advisory boardet i Danish Export – B2B Marketing, der er foreningens netværk for marketingansvarlige i B2B eksportvirksomheder.

Hun har været med i boardet siden 2016, hvor hun har bidraget med kompetencer inden for digital marketing, strategi, synliggørelse af resultater og samspillet mellem marketing og salg. Netværket har i dag 64 medlemmer og er en del at Danish Export Association, der repræsenterer mere end 600 danske eksportvirksomheder.

Heidi Westerby er head of marketing hos PCP Corporation. Tidligere har hun bl.a. været marketing and communications coordinator hos DEIF Wind Power Technology og project and communications officer i Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Hun er uddannet kandidat i kulturel kommunikation og globalisering fra Aalborg Universitet. 


Heidi Westerby

Marketing & communication lead til Estaid
Thea Jepsen er ansat som marketing & communication lead hos Estaid. Senest har hun været content manager hos Infomedia. Tidligere har hun bl.a. været kommunikationsmedarbejder hos Kommid og kommunikationskonsulent hos Industriens Uddannelser. 

Thea Jepsen er uddannet kandidat i medieformidlet kommunikation fra Aalborg Universitet. 


Thea Jepsen

To nye medarbejdere til Danske Spil
Anders Uhlbæk Nordsted er ansat som digital marketing specialist hos Danske Spil. Han kommer fra en stilling som programmatic manager hos Nordic Entertainment Group. Tidligere har han bl.a. været traffic manager hos Bold.dk, senior programmatic and yield manager hos Jubii og platform solutions consultant hos Adform. 

Anders Uhlbæk Nordsted er uddannet kandidat i economics and business administration og organisationsledelse fra RUC. 


Anders Uhlbæk Nordsted

Kasper Ankjærgaard-Andersen er ansat som lead grafisk designer. Han kommer fra Just Eat Danmark, hvor han har været creative manager for Danmark og Norge. 

Tidligere har han bl.a. været creative manager Scandinavia for Opera Mediaworks, AD-assistent hos Hjaltelin Stahl og Bates Young & Rubicam.


Kasper Ankjærgaard-Andersen 

Senior commercial director til Topdanmark
Carsten Wiese er ansat som senior commercial director hos Topdanmark, hvor han skal arbejde med udvikling af nye strategiske forsikringspartnerskaber. Senest har han været senior business manager hos Nets Group. 

Carsten Wiese har tidligere været bl.a. markedschef hos Waoo!, director hos TDC Mobile og head of channels sales hos 3. 

To nye medarbejdere hos Oreon
Sanne Ernst Christensen er ansat som performance automation specialist i Oreon. Hun kommer fra Hifi Klubben, hvor hun var digital communication & content creator. Tidligere har hun bl.a. været marketingassistent i Hoptimist og digital communication project manager hos Bolia. 

Sanne Ernst Christensen er uddannet professionsbachelor i branding og marketing management fra VIA University College. 

Ellen Grønborg Christiansen er ansat som paid social specialist. Hun har senest været online marketing specialist hos Vores Mediehus. Tidligere har hun bl.a. været social media manager hos Nordjyske Medier. 

Ellen Grønborg Christiansen er uddannet kandidat i kommunikation og medier fra Aalborg Universitet. 


Ellen Grønborg Christensen

CCO fra Zupa til Hjaltelin Stahl
Jens Bjørn Koustrup Nielsen er ansat som executive growth director hos Hjaltelin Stahl, hvor han får ansvaret for den digitale afdeling samt for Strategy & Influencer. Han kommer fra Zupa, hvor han var CCO. 

Jens Bjørn Koustrup Nielsen har tidligere været VP marketing & communication hos TrackMan, CCO hos 1508, managing director & partner i Agency Spring og managing partner hos Kunde & Co. 

Junior frontend developer til Illumi
Monika Ananieva er ansat som junior frontend developer hos Illumi. 

Hun er er uddannet i web development fra Erhvervsakademi Aarhus. 

Marketing automation specialist til Bog & Idé
Casper Brix Bruun er ansat som marketing automation specialist hos Bog & Idé. Han har senest været marketing coordinator hos EcoOnline. 

Casper Brix Bruun er uddannet kandidat i webkommunikation fra Syddansk Universitet. Tidligere har han bl.a. været junior marketing consultant hos Systematic og business consultant hos VisitAarhus. 

CMO hos Isobar får udvidet ansvarsområde
Michael Chalmer, der har været CMO hos Isobar fra dengang, det hed Magnetix, nemlig siden 2012, får udvidet sit ansvarsområde til Norden, og kan fremover kalde sig CMO, Northern Europe.

Michael Chalmer har tidligere været hos Nordisk Film i knap 14 år, senest som marketingchef.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM