Stephanie Illgner

17/01/2023

Navnenyt uge 3 2023

Nye medarbejdere til Channel Factory, Obsidian Digital, ISH Spirits, Snapchat, Dreyer Kliché, Tise, Publicity og udnævnelser hos Microsoft Danmark og Ulveman & Børsting.

Ulveman & Børsting udnævner ny partner
Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting udvider ledelsen og gør Cathrina Dybdahl til en del af partnerkredsen. Cathrina Dybdahl startede på bureauet for halvandet år siden som seniorrådgiver. Med udnævnelsen til partner, træder hun samtidig ind i virksomhedens ledelse.

Før sin ansættelse ved Ulveman & Børsting var Cathrina Dybdahl ansat som nordisk policy lead i medicinalvirksomheden LEO Pharma med ansvar for virksomhedens interessevaretagelse i de
nordiske lande.


Cathrina Dybdahl

Fra TV 2 til Channel Factory
Channel Factory, platform for brand suitability og annonce-performance for YouTube, har ansat Anders Daugaard som key account manager. Her skal han øge kendskabet til Channel Factory og understøtte virksomhedens videre vækst på det danske marked. 

Anders Daugaard kommer fra TV 2, hvor han igennem 18 år har været senior sales manager. Før det har han været hos mediabureauerne Carat og IUM. Anders Daugaard er uddannet cand.merc.


Anders Daugaard

Obsidian Digital har fået seks nye medarbejdere
Der er startet tre nye associerede konsulenter hos Obsidian Digital Social afdeling i Aarhus. Det er Ezgi Ünalan, der fornyligt er dimmiteret fra Business Academy Aarhus med sin professionsbachelor i International Handel og Markedsføring. Ezgi Ünalan kommer fra virksomheden Drive Academy, hvor hun har siddet som strategisk rådgiver. 


Ezgi Ünalan

Samt Valeria Sakac er fornyligt dimmiteret  fra Aarhus University med cand. merc. marketing. Valeria Sakac kommer fra virksomheden Clubtan, hvor hun var marketingassistent.


Valeria Sakac

Endvidere er det Lasse Skov Thomasen, der var i praktik hos Heymedia (i dag Obsidian Digital). Han kommer med en bachelor i Innovation og Entrepreneurship på University College Nordjylland. 


Lasse Skov Thomasen

Mads Bjørn Mosegaard er ansat som konsulent. Han kommer fra bureauet Mindmill, hvor han var email automation specialist. Hos Obsidian Digital skal han være med til at understøtte den voksende efterspørgsel for rådgivning og sparring indenfor marketing automation og CRM. Mads Bjørn Mosegaard er master i corporate communication fra Aarhus Universitet.


Mads Bjørn Mosegaard

Også Emil Emanuel Ankjær Nordahl er startet som konsulent. Han kommer med erfaring som PPC specialist senest hos Nielsens A/S, og skal være med til, at hjælpe den stigende efterspørgsel indenfor PPC - nævnligt Google Ads. Han er uddannet cand.negot. i globl marketing management fra Syddansk Universitet.


Emil Emanuel Ankjær Nordahl

Nathalie Maria Madsen er blevet forfremmet til senior konsulent i marketing automation. Før Nathalie Maria Madsen kom til Obsidian Digital i 2021, var hun digital marketing coordinator hos Impact Commerce. Nathalie Maria Madsen har en master i brand & communcation management fra CBS.


Nathalie Maria Madsen

Fra Carlsberg til ISH Spirits
Stephanie Illgner er ny CMO hos ISH Spirits, som er en fire år gammel virksomhed med alkoholfri drinks. Hun kommer fra Carlsberg, hvor hun har været ansat i knap syv år, senest som global marketing director. Tidligere har hun været marketingchef hos Royal Unibrew samt i Ferrrero Scandinavia. 

Stephanie Illgner er desuden bestyrelsesmedlem i Hi Fi Klubben, Brandhouse og Sanistål.

Hun har en uddannelse fra Freie Universität Berlin.

Ny CEO til Dreyer Kliché
Dreyer Kliché har fået ny CEO. Det er Rasmus Brix Dall, der senest har været CEO og partner i Reproflex Scandinavia. Rasmus Brix Dall har en lang karriere i den grafiske branche. Han er selv uddannet grafisk designer og har derudover uddannelser fra både Niels Brock og DMJX.


Rasmus Brix Dall

Nordisk secondhandplatform får landechef fra bureausiden
Den nordiske secondhand platform Tise med tæt på 400.000 brugere i Danmark får ny landechef. Det er Lærke Djernæs, der kommer fra esportbureauet ESL Faceit Group (tidl. Dreamhack Sport Games), hvor hun var digital project lead. Tidligere har hun været senior client manager hos Splay One.  kommer med erfaring fra bureau, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med influencer marketing, content marketing og strategisk brandopbygning.

Lærke Djernæst har en kandidat i digital innovation & ledelse fra IT-Universitet i København.

Grafisk design konsulent til Publicity
Cristian Goga
er tiltrådt som grafisk design konsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity, der har base i Aalborg. Her kommer han primært til at beskæftige sig med design, grafisk arbejde og projektstyring. Han kommer senest fra en stilling som digital designer i Musikkens Hus, hvor han var ansvarlig for husets visuelle udtryk både online og på tryk, samt har flere års freelance-erfaring som grafisk designer og konceptudvikler.

Cristian Goga er oprindeligt uddannet multimediedesigner og har en professionsbachelor i digital konceptudvikling fra UCN samt en kandidat i informationsvidenskab fra Aalborg Universitet. 


Christian Goga

Udnævnelse til kommunikationschef hos Microsoft Danmark
Morten Skøtt er blevet udnævnt til head of communication hos Microsoft Danmark, hvor han med udnævnelsen får det samlede ansvar for kommunikation og presse, inkl. ansvaret for den interne kommunikation.

Morten Skøtt startede som pressechef hos Microsoft Danmark i 2020. Før det var han fem år hos Radius CPH. Morten Skøtt er cand.merc.(kom) fra CBS.


Morten Skøtt

Nordisk marketingchef til Snapchat
Barbara Wallin Hedén er udnævnt til head of nordic marketing hos Snap, som ejer Snapchat. Hun kom til Snap i efteråret 2021 som marketing manager for Sverige. Før det var hun hos YouTube samt Google.

Barbara Wallin Hedén har en master i innovation entrepreneurshiop & management fra Imperial College Business School.


Barbara Wallin Hedén

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM