Kasper Elbjørn 1200X

16/02/2021

Navnenyt uge 7

Læs bl.a. om kommunikationschef fra Carlsberg til Danfoss, ny partner i Kynetic, dansk vice president of pr & communications hos Nent Group, mediechef til Djøf, samt nye folk hos Operate, Publicity, Maze-One og Immeo.

Kasper Elbjørn skifter fra Carlsberg til Danfoss
Efter knap seks år som informationschef hos Carlsberg, skifter Kasper Elbjørn fra 1. april til Danfoss, hvor han skal være kommunikationschef. Før Carlsberg var Kasper Elbjørn ansat i Saxo Bank i knap ni år.

Kasper Elbjørn er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet.

Marketingansvarlig til Espresso House
Malene Munch Vestergård er ansat som kommunikations- og marketingansvarlig i Espresso House. Hun har senest været hos Bodum, hvor hun var PR og SoMe-ansvarlig.

Malene Munch Vestergård er uddannet som brand designer fra KEA.

Brand designer til Superego
Kristoffer Hvitfeldt
er startet som brand designer hos reklamebureauet Superego i Horsens. Han har senest arbejdet hos Henning Larsen Arkitekter som sayfinding specialist i krydsfeltet mellem arkitektur og grafisk design.

Kristoffer Hvitfeldt er uddannet grafisk designer fra Skolen for Visuel Kommunikation.

Kristoffer Hvitfeldt

Ny partner til Kynetic
Kynetic har udvidet partnerkredsen med Jeppe Juul Sørensen, der samtidig bliver forfremmet fra head of strategy & growth til CCO.

Han har været hos Kynetic siden oktober 2019, før det var han client director hos OMD og client manager hos IUM.

Den øvrige partnere i Kynetic, der blev etableret i 2018, er CEO Kasper Ebsen og Tommy Arildslund. Kynetic har 15 medarbejdere.

Jeppe Juul Sørensen

Presse- og kommunikationschef til Finansministeriet
Sille Beck-Hansen starter den 22. februar som presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Hun kommer fra en stilling som head of public affairs og fungerende pressechef i SAS. Tidligere har hun været særlig rådgiver for Rasmus Jarlov i Erhvervsministeriet.

UX & designchef til Oxygen
Jacob Radoor
er ny head of UX & design hos Oxygen. Han kommer fra Beam Robots, hvor han var marketing manager. Tidligere har Jacob Radoor haft eget webbureau i Odense.

Konsulent til Subscrybe
Christian Lambert
er ny konsulent hos Subscrybe. Han kommer fra Podimo, hvor han var head of growth Denmark. Tidligere har han været abonnementschef hos forlaget Saxo.

Christian Lamberth er cand.merc. fra CBS.

Brand director til Nordgreen
Jonathan Lowth er ny brand director hos Nordgreen. Han kommer fra WSAudiology, hvor han var global head of brand experience for Signia.Tidligere har han været global head of creative for B&O.

Maze-One ansætter tre nye medarbejdere
Jerry Porsborg, Marius Elmelund og Mikkel Cort
er ansat hos Maze-One Nordic. Deres opgave bliver at styrke Amazon specialist- og kundeteamet.

Jerry Porsborg har tidligere været e-commerce manager hos Porcani, Marius Elmelund kommer fra UP Agency, hvor han var influencer campaign success manager og Mikkel Cort kommer fra Firtal, hvor han var Amazon konsulent.

Mediechef til Djøf
Fra 22. februar er Helle Slejborg ny mediechef i Djøf. Hun får ansvaret for Djøfs pressearbejde og for den politiske interessevaretagelse på de sociale medier.

Hun kommer fra et job som redaktionschef på Go’ aften Live.

Helle Slejborg

Marketingkoordinator til Brink Nordic
Anne Grønlund Boisen-Thøgersen er ansat som senior sales & marketing coordinator hos Brink Nordic. Hun kommer fra DFDS Seaways, hvor hun var i otte år, senest som sales & marketing coordinator. Anne Grønlund Boisen-Thøgersen har tidligere bl.a. været projektleder og bureauchef hos Sjællandske Medier.

Tre nye medarbejdere til Immeo
Kristian Fogh Nissen er startet som konsulent i Immeo, hvor han skal arbejde med at udvikle e-commerce-løsninger. 

Kristian Fogh Nissen er uddannet datalog fra Københavns Universitet.


Kristian Fogh Nissen

Samtidig er Christian Mørup og Allan Kjær Jensen ansat som developere. Christian Mørup læser til kandidat i computer engineering på Aarhus Universitet, og har tidligere har han bl.a. været hos Systematic. Allan Kjær Nielsen læser til kandidat i datalogi på ITU. 


Christian Mørup


Allan Kjær Nielsen

Vice president PR & communications til Nent Group
Mette Christiansen Barnes er udnævnt til vice president for pr & communications på tværs af Nordic Entertainment Groups forretning og markeder. Hun har været hos Nent i 5 år – senest kommer hun fra en stilling som head of marketing & communications for den danske afdeling. 

Mette Christiansen Barnes har tidligere været bl.a. senior communications advisor hos 3 Danmark, communications officer hos Ericsson og head of media hos EuroAds Group. Hun er desuden beskikket censor ved CBS indenfor kommunikation, markedsføring og afsætning. 


Mette Barnes

Head of business development til Represented by Bloggers Delight
Represented by Bloggers Delight har ansat Frederik Conradsen som head of business development. Han har tidligere arbejdet i samme stilling hos Berlingske Media. Han har desuden været ansat hos Metroxpress og Politiken.

Havas Danmark udnævner group client director
Havas Danmark har udnævnt Louise Løbner Malmborg som group client director. Hun kommer fra en stilling som senior client director og har været hos Havas Danmark i godt to et halvt år. Før det var hun hos Carat i godt fem år og hos Mediacom i knap seks år.

Louise Løbner Malmborg er uddannet cand.scient. fra CBS.

Operate ansætter otte medarbejdere
Operate har de seneste måned ansat otte medarbejdere i forskellige afdelinger. I den kreative afdeling og hos kampagneteamet er følgende tre ansat:

Mie Williams som senior art director Hun har senest været selvstændig og har tidligere været hos Liquid Minds.

Christopher Dvinge som kampagnespecialist. Han kommer fra DR, hvor han var konsulent. Før har han været analytisk konsulent hos TV 2.

Maria Thorup-Witt som mediegrafikerelev, mens hun studerer til mediegrafiker på Next.

På dataområdet er ansat følgende tre:

Anna Beck Thelin som dataspecialist. Hun er uddannet cand.polit.

Helena Møller som kommunikationskonsulent til SoMe-data. Hun har tidligere arbejdet for CPC Social og Astrid Haug.

Mathilde Juul Jørgensen som kommunikationskonsulent. Hun har tidligere været praktikant hos Operate samt ansat hos Struense & Co og TV 2.
I afdelingen for IT-sikkerhed og digitalisering er følgende to ansat:

Phillippe Motet Jessen som associeret chefrådgiver. Han kommer fra Cyber Security Communication og har tidligere arbejdet hos Dong Energy samt hos Burston-Marsteller.

Lucas Honoré som projektmedarbejder. Han kommer fra Politiken, hvor han var træner for kritikerskolen og har tidligere været Teamleder for kommunikation og presse på Ungdomsbureauet.

Operates nye medarbejdere

Marketingkoordinator til E-mærket
Nicolai Soya Bølstad
er ansat som marketingkoordinator hos E-mærket. Han har tidligere arbejdet som content specialist hos FDM travel i en længere årrække.

Nicolai Soya Bølstad er cand.mag. i antropologi og visuel kultur.

Publicity ansætter to medarbejdere
Publicity har ansat Trine Kristensen som seniorkonsulent. Trine Kristensen er oprindeligt uddannet journalist, og har i de seneste ti år arbejdet med kommunikation og PR for blandt andre Falck, TV2 Nord og Aalborg Universitet. Hos Publicity skal hun primært beskæftige sig med strategisk kommunikation, PR samt rådgivning af bureauets B2B-kunder.

Samtidig er Cecilie Lindum ansat som PR-konsulent. Hun skal arbejde med PR- og kommunikationsopgaver for bureauets B2B-kunder. Cecilie er nyuddannet i kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og  har tidligere arbejdet hos Randers Kommune og som praktikant og studentermedhjælper hos Publicity.

Trine Kristensen og Cecilie Lindum

Fra Obsidian Digital til SAP
Marinela Bendz er ny senior solution sales executive. Hun kommer fra et job som client manager hos Obsidian Digital. Tidligere har hun været ansat hos Artefact og Syntese Media.

Marinela Bendz har en kandidatgrad i branding og communications management fra CBS.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM