Mille Klink 680 (1)

29/01/2020

Navnenyt uge 5

Advice får ny CEO. Og der kommer nye folk til bl.a. Ackermann, Kreab, Morsing, Isobar og Shark & Co. Læs ugens navnenyheder her.

Ny CEO til Advice
Efter tolv år som CEO for Advice har Espen Højlund besluttet at overlade roret til Mille Klink. Hun har været hos Advice i 10 år og kommer til at stå i spidsen for 110 medarbejdere. Espen Højlund bliver i stedet for CEO medlem af bestyrelsen.

Mille Klink

Fra Kforum til Cowi
Fra 2014 til 2016 var Kristoffer Bohr Grønbæk kommunikationskonsulent hos Cowi. Nu vender han tilbage efter først to år hos FLSmidth som content manager og halvandet år hos Kforum som kursus- og netværksleder. Hos Cowi bliver han denne gang senior kommunikationsspecialist og skal i den stilling styrke Cowis employer branding og gøre Cowis eksperter til talspersoner på SoMe og i pressen. Kristoffer har i øvrigt også været frivillig i tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne pr-gruppe. Kristoffer har en kandidat i kommunikation fra RUC.

Kristoffer Bohr Grønbæk

Client manager til Ackermann Kommunikation
Ny client manager hos Ackermann Kommunikation er Jesper Jakobsen. Han kommer fra et job hos Statum, hvor han også havde ansvaret for client management. Tidligere har han været hos teleselskabet 3. Jesper har en bacheloruddannelse i entrepreneurship & innovation fra Copenhagen Business Academy.

Jesper Jakobsen

Director til Kreab
Sara Ringgaard Prices
, der de seneste fire år har været presserådgiver i Erhvervsministeriet, er blevet ansat som director i kommunikationsbureauet Kreab. Her skal hun bl.a. arbejde med bureauets finansielle kunder. Sara har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver i Kompas Kommunikation i en længere årrække.

Fluid knytter senior sælger til sig
Fluid, der beskæftiger sig med data management og marketing automation, har indgået et samarbejde med Christel Friis Conrad som senior sales consultant, hvor hun skal hjælpe med salg og strategi. Hun driver stadig sit firma Friisbee og har tidligere også drevet et andet firma inden for marketing automation. Tidligere har hun i en længere årrække været marketingchef for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. Christel har en MBA i international marketing og management.

Christel Friis Conrad

4 nye medarbejdere til Shark & Co.
I Shark & Co. har man udvidet medarbejderstaben og ansat fire medarbejdere.
Helia Isik er ansat som projektkoordinator. Hun har arbejdet med marketing og kommunikation i forskellige sammenhænge, siden hun blev færdig som kandidat i international business development fra Syddansk Universitet.

Helia Isik

Som online forretningsudvikler hos Shark & Co. er Claes Kronholm ansat. Claes kommer fra Preform Furniture og har tidligere været ansat hos Copytec. Claes har en bachelor i salg og marketing fra VIA University College.

Claes Kronholm

Katrine Mørk er ansat som online marketing assistent. Hun har i fem år været premium blogger hos Bloggers Delight og desuden været streetstyle fotograf for Costume.

Katrine Mørk

Endelig er Matias Højgaard-Rasmussen ansat som grafisk designer. Han kommer med bureauerfaring fra bl.a. Ogilvy og har løst opgaver for British American Tobacco/House of Prince, Disney, Coca-Cola og Codan.

Matias Højgaard-Rasmussen

Informationsarkitekt til Isobar
Peter Grandt
er startet som salesforce lead og solution arkitekt hos Isobar. Han kommer fra et job som senior salesforce arkitekt hos Ørsted og har tidligere været hos Capgemini.

CCO til Reklameskyen
Mikkel Ejlertsen
er ny CCO hos Reklameskyen ApS og Grafik on Demand. Han kommer fra Aarhus Universitet, hvor han var social media manager. Mikkel har en kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet.

Mikkel Ejlertsen

Bianco Footwear ansætter e-commerce coordinator
Naja Bergholt
har haft et barselsvikariat hos Business Kolding indtil nytår. Her i 2020 er hun startet hos Bianco Footwear som e-commerce product coordinator. Naja er master i økonomi og business administration, global marketing & consumer culture fra Syddansk Universitet.

Naja Bergholt

Marketingansvarlig til Dancutter
Helle Andreasen Buus
er ny kommunikations- og marketingansvarlig hos Dancutter. Hun kommer fra en stilling som communications partner hos Centrica Energy Trading og har tidligere været kommunikations- og marketingmedarbejder hos Agri Nord.
Med ansættelsen ønsker Dancutter, der producerer robottekniske cuttersystemer, at styrke kendskabet til virksomheden i både Danmark og på eksportmarkederne.
Helle er cand.it. i engelsk og multimedier fra Aalborg Universitet.

Helle Andreasen Buus

Kommunikationsrådgiver til Morsing
Maria Damtoft Kjærgaard stopper efter godt fire år som projektleder ved EDC Erhverv Poul Erik Bech, hvor hun primært har arbejdet med storkunder som PenSam, TopDanmark og Patrizia AG. Hun starter 1. februar som kommunikationsrådgiver hos Morsing, hvor hun især vil arbejde med sociale medier og rådgivning. Maria har en master i International Business Communication fra CBS.

Maria Damtoft Kjærgaard

Fra Campfire til Syndicate
Tobias Egmose
er skiftet fra et job som chefrådgiver til Syndicate, hvor han er CMO. Tobias har tidligere arbejdet hos Gaest.com samt Økologisk Landsforening og er uddannet cand.it i digital design og communication.

Tobias Egmose

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM