Lars Hemming Jørgensen 1200X800

16/11/2021

Navnenyt uge 46

International profil bliver bestyrelsesformand i Radius, head of CRM til Novicell, tidl. CEO i Dansk Reklame Film bliver direktør i Maj Invest, marketing director til Lunar, Nordisk Film Biografer udnævner head of marketing & booking, samt nye folk til Dentsu, Kreab, Talenthub, AKQA, Copus og Nordic Social.

Head of CRM til Novicell
Lars Ørhøj Lauridsen er ansat som head of CRM & HubSpot hos det digitale konsulenthus Novicell i Aarhus. Han kommer fra AskCody, hvor han var marketing director.

Tidligere har han bl.a. været senior inbound strategist hos Avidly, inbound manager hos Pravda, CMO hos iPaper og produktionsdirektør i Envision.


Lars Ørhøj Lauridsen

Bureaupartner bliver global communication manager hos Leo Pharma
Jes Broe Frederiksen er ansat som global communication manager hos Leo Pharma. Han kommer fra bureauet Helicon Valley, hvor han var medstifter og strategic director. 

Tidligere har han bl.a. været head of communications i TedxCopenhagen, account director i Gonzo Media, seniorrådgiver i Hill+Knowlton Strategies og associate i Burson-Marsteller. 

Han er uddannet kandidat i english business language & communication fra CBS.

Director of public policy til Netflix i Danmark
Karen Rønde er fra 1. december ansat som director of public policy i Netflix, hvor hun skal stå stå i spidsen for public policy-arbejdet i Danmark. Hun kommer til at sidde på det nye satellitkontor i København og vil fokusere på at skabe en fortsat stærk relation til relevante interessenter i Norden – med særligt fokus på det danske marked. 

Karen Rønde har senest være selvstændig i eget advokatfirma. Tidligere har hun bl.a. været head of legal and public affairs hos Modern Times Group og advokat i Bech-Bruun. Hun har desuden været vært på Deadline på DR og medlem af Folketinget for Venstre.


Karen Rønde

Head of financial communication til Kreab
John Albertsen er ansat som head of financial communication hos Kreab. Han kommer fra Penge og Privatøkonomi, hvor han var redaktionschef. 

Tidligere har han været kommunikativ analytiker hos Energi Danmark.

John Albertsen er uddannet kandidat i økonomistyring fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Vice-chef bliver bestyrelsesformand i Radius
Lars Hemming Jørgensen, der de seneste år har været chief commercial officer i Vice og global chef for Virtue i New York, er blevet udnævnt til ny bestyrelsesformand i Radius CPH. Han overtager hvervet fra virksomhedens stifter, Nicolaj Taudorf Andersen, der forbliver i rollen som adm. dir.

”Radius er en af de største kommunikationsvirksomheder i Danmark. Medarbejder- og kundetilfredsheden er høj, og de har virkelig vind i sejlene. Radius løser tunge opgaver for nogle af Danmarks største firmaer og brands - flere af dem er også store spillere på det europæiske og globale marked. Derfor glæder jeg mig til at se på, hvordan vi bl.a. forløser det internationale potentiale, Radius CPH åbenlyst har," siger han i en pressemeddelelse. 

Lars Hemming Jørgensen startede det digitale bureau, Large, i London i 1988, der talte LEGO, MTV, Agent Provocateur og B&O blandt nogle af sine første kunder. Large blev solgt i 2007 til den globale bureaukæde, Story Worldwide, hvor Lars Hemming Jørgensen blev chief creative officer med ansvar på tværs af kontorerne fra Seattle til Hong Kong.

I 2013 købte han franchisen Vice Danmark og blev EVP special projects EMEA. Vice Danmark voksede fra 7 til 75 ansatte inden Vice Media Group købte Vice Danmark og Lars Hemming Jørgensens bureau Boardroom Gorillas med kontorer i London og København i 2015. Som del af handlen blev han global chef for Virtue fra hovedsædet i New York.


Lars Hemming Jørgensen. Billedet er redigeret af Bureaubiz.

Tidl. CEO i Dansk Reklame Film bliver direktør i Maj Invest
Jens Aaløse er ansat som managing partner i Maj Invest, hvor han også bliver en del af direktionen. Han kommer fra TDC, hvor han var koncerndirektør. 

Tidligere har han bl.a. været adm. dir. i Danske Spil, CEO i Dansk Reklame Film og vice president i SAS. 

Jens Aaløse sidder desuden på bestyrelsesposter Dansk Erhverv, Topdanmark, Sticks'n'Sushi og Blue Ocean Robotics.

Marketing director til Lunar
Jesper Juhl Brogaard er ansat som marketing director i Lunar. Han kommer fra en stilling som consulting director i Charlie Tango.

Tidligere har han bl.a. været client & strategy consultant hos Must, chief customer officer hos Mediacom og account manager hos PHD.

Han er uddannet kandidat i economics & marketing fra CBS.

Tidl. Creuna-direktør til OMD
Martin Lindegaard er ansat som direktør for business transformation i OMD. Han kommer fra Lifted, hvor han var partner og direktør.

Tidligere har han bl.a. været director, clients & strategy hos Creuna, client service director og partner i Wunderman og e-business director hos Tribal DDB.

Nordisk Film Biografer udnævner head of marketing & booking
Søren Søndergaard
er udnævnt til head of marketing & booking i Nordisk Film Biografer. Han har været ansat i Nordisk Film Biografer siden 2006 - senest som bookingchef. Tidligere har han bl.a. været chefredaktør på Kino.dk, der bl.a. er ejet af Nordisk Film Biografer.

Søren Søndergaard er uddannet kandidat i litteratur og filosofi fra Syddansk Universitet.


Søren Søndergaard

Fra GroupM til Dentsu
Jesper Skytte er ansat som head of Google marketing platform hos Dentsu. Han har senest været client engagement director hos GroupM.

Tidligere har han bl.a. været sales director i Spasiba, client service director i Atcore og managing director i RadiumOne.

Han er uddannet kandidat i marketing communication management fra CBS.


Jesper Skytte

Fra Fairtrade til Mars
Katrine Grytter er ansat som corporate affairs director i Mars Multisales North Europa, hvor hun indgår i Mars’ nordeuropæiske ledelsesteam, og skal fastlægge virksomhedens overordnede corporate affairs-strategi. Hun kommer fra en Fairtrade, hvor hun var kommunikationschef.

Tidligere har Katrine Grytter været senior communication advisor i Morsing, PR- og kommunikationskonsulent hos Aspekta og customer services manager i TimeLog. 

Hun er uddannet kandidat i business administration and organisational communication fra CBS.


Katrine Grytter

Forfremmelse i Nent
Trine Faber er forfremmet til head of B2B marketing hos Nordic Entertainment Group (Nent). Hidtil har hun været team lead for marketing i Danmark. 

Tidligere har hun bl.a. været project manager hos TV3 Danmark, community manager hos Mondelëz International og marketingkoordinator hos TV2 Promotion.

Hun er uddannet kandidat i strategic market creation fra CBS.

Marketingchef fra RealMæglerne til Talenthub.io
Mathias Støve er ansat som head of marketing i Talenthub.io. Han kommer fra RealMæglerne, hvor han var marketingchef. 

Tidligere har han bl.a. været konsulent i Co/Plus, CMO i Nexus Advokater og sales manager & senior digital consultant i Group Online.

Han er uddannet AP i international marketing & marketing management fra Copenhagen Business Academy.


Mathias Støve

Fra Kontrapunkt til AKQA
Aleksander Jezierski er ansat som senior designer hos AKQA. Han kommer fra Kontrapunkt, hvor han var digital designer. Tidligere har han bl.a. været ansat i brandbureauet Grow i Stockholm.

Han er uddannet bachelor i media art fra Academy of Fine Arts i Warszawa. 

Tv 2-profil går selvstændig
Christian Godske er startet som selvstændig mediekonsulent under navnet GodskeMediaConsulting. Her vil han arbejde med addressable tv. Han kommer fra TV2, hvor han var head of innovation for addressable TV.

Tidligere har han bl.a. været chief digital officer for Norden i MediaCom, group media director i Carlsberg og media strategist i Microsoft Digital Advertising Solutions.


Christian Godske

Fra RelationsPeople til Copus
Nynne Munk er ansat som communications specialist i Copus. Hun kommer fra RelationsPeople, hvor hun var konsulent. 

Hun er uddannet kandidat i kommunikation fra Aalborg Universitet.


Nynne Munk

Fra Creuna til ManyOne
Julie Renee Jensen er ansat som brand designer hos Manyone. Hun kommer fra Creuna, hvor hun var brand & design consultant. 

Hun er uddannet bachelor i grafisk kommunikation fra Skolen for Visuel Kommunikation.


Julie Renee Jensen

Paid social specialist til Nordic Social
Kristoffer Storm er ansat som paid social specialist hos Nordic Social. Han har senest været freelance SEO- og SoMe-konsulent. 

Tidligere har han været projektleder på Sjællands Universitetshospital. Kristoffer Storm er uddannet kandidat i litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet.


Kristoffer Storm

Fra Superego til Knowit
Martin Sandahl er ansat som senior project manager hos Knowit i Aarhus. Han kommer fra Superego, hvor han var projekleder. 

Martin Sandahl er uddannet kandidat i designledelse fra Syddansk Universitet. 


Martin Sandahl

Marketingchef fra Loud til DoLand
Sara Rønning-Bæk er ansat som head of marketing, community & partnerships hos DoLand, der udbyder en platform til grøn investering. Hun kommer fra radiostationen Loud, hvor hun var marketingchef.

Tidligere har hun bl.a. været senior advisor hos Hansen & Ersbøll Agenda, kommunikationsrådgiver i Sivil og project manager hos Entry Cph. 

Hun er uddannet kandidat i international virksomhedskommunikation fra CBS.


Sara Rønning-Bæk

Fra Subscrybe til TV 2
Benedicte Lykke Larsen er ansat som CRM projektleder hos TV 2 Danmark. Hun kommer fra Subscrybe, hvor hun var senior management consultant. 

Hun er uddannet kandidat i international virksomhedskommunikation fra CBS.

Management consultant til Implement
Ursula Holton er fra 1. januar ansat som management consultant hos Implement Consulting Group. Hun har senest været corporate kommunikationskonsulent hos TV 2. 

Hun er uddannet kandidat i digitalt design og kommunikation fra IT-Universitetet. 

Kommunikations- og pressechef til Danske Professionshøjskoler
Ole Larsen er ansat som kommunikations- og pressechef hos Danske Professionshøjskoler. Han kommer fra Mind Your Own Business, hvor han havde samme titel. 

Tidligere har Ole Larsen bl.a. været kommunikations- og pressechef for Tænketanken DEA, pressechef i Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune og presse- og onlineansvarlig i Dansk Socialrådgiverforening. 

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM