Aarti

09/10/2019

Navnenyt uge 41

Wavemaker, Designit, Adapt, Det nye sort ansætter nye medarbejdere. Det gør Irma, Salling Group, Nykredit, Forca og Ambu også. Find i alt 17 navnenyheder her.

Tilbage til Wavemaker
Camilla Oudal er ny nordic digital manager hos mediebureauet Wavemaker. Hun kommer fra Vizeum Danmark, hvor hun var digital account manager. Camilla er ikke ny i Wavemaker-regi, da hun indtil i foråret 2018 var ansat som digital manager og havde været med fra dengang, bureauet hed Maxus.

Belong-medarbejder går freelance
Efter fire år hos Belong Agency (tidligere VeryPatchwork) har Thomas Mason besluttet at blive freelance. Fra 1. november vil han arbejde inden for konceptudvikling, foto/video produktion, drone og grafisk design.

Aarti

Operations director til Designit
Efter en afstikker hos Agenda Group som økonomichef vender Tom Herve Jacolot tilbage til Designit i en stilling som operations designer. Da han forlod Designit var han global business analytics lead.

Designit har også ansat Aarti i en stilling som digital designer. Aarti har tidligere arbejdet hos E-Types og Hello Monday. Aarti er oprindeligt fra Mumbai.

Christin Berger

Det nye sort har ansat grafisk designer Christin Berger er ansat som designer hos bureauet Det nye sort. Hun kommer fra samme job hos Bestseller og har tidligere været freelance grafisk designer hos Cadpeople.

Ny managing partner til Adapt
Rikke Frelle, der har været ansat hos Adapt i knap fem år, er udnævnt til managing director og er samtidig blevet partner. Før Adapt arbejdede Rikke hos Valtech, og hun har desuden været hos NNIT og KMD.

Data analyst til Bonnier Publications
Heidi Kjær er startet som data analyst hos Bonnier Publications. Hun kommer fra et job som digital campaign manager hos Mindshare Danmark.

Michael Gamst

Marketingdirektør fra Telenor til Nykredit
Michael Gamst, der de seneste godt 10 år har været ansat hos Telenor, senest som director of brand & marketing, er netop startet som SVP brands & marketing development hos Nykredit. Michael Gamst er formand for Dansk Annoncørforening.

Underdirektør for HR & Kommunikation til Forca
Dorte Plank-Nielsen er startet hos Forca som underdirektør, HR & Kommunikation. Hun kommer fra Horton, hvor hun har været ansat i knap 9 år, senest som HR-chef.

Social media manager til Irma
Casper Emil Risom er ny social media manager hos Irma. Han kommer fra en lignende stilling hos 3 Danmark og har tidligere været ansat i Magasin du Nord som marketingassistent.

Anne Schmidt Lucas

Cecilie Boas Linde

Ambu har ansat tre medarbejdere inden for marketing
Cecilie Boas Linde er ansat som senior manager, corporate branding hos Ambu A/S. Hun kommer fra et job som interim marketing manager hos Sportmaster. Tidligere var hun marketingchef hos Skandinavisk Motor og TDC.
Som senior marketing communications manager er ansat Anne Schmidt Lucas. Hun har været ansat som commercial marketing manager hos Natus Medical Incorporated.
Tina Køcks Dahl er ansat som digital marketing professional. Hun kommer fra et job som programmatic specialist hos Mindshare, og før det var hun digital marketing konsulent hos Spinnaker Nordic.

Anne Louise M. Carlslund

Envidan ansætter marketingassistent
Anne Louise M. Carlslund er startet som marketingassistent i kommunikations- og marketingafdelingen hos Envidan. Anne Louise kommer fra Asset Advisor Fondsmæglerselskab.

Annette Brokdorff Hald

Projektleder til Damgaard-Jensen
Damgaard-Jensen A/S har ansat en projektleder i retail-afdelingen. Det er Annette Brokdorff Hald, som kommer til at arbejde med Instore/outdoor løsninger, kampagner, POS, skilte m.m.
Annette kommer fra et lignende job hos Bording Danmark, og før det var hun hos Ecco Print.

Metoa har ansat kommunikationschef
Metoa, der er en fintech startup inden for impact investment, har ansat Anna Hagemann Rise som head of communications. Anna kommer fra fødevarebranchen, hvor hun har arbejdet i otte år, senest hos Facer Lifestyle Foods som communications director. Hun har arbejdet i finansbranchen tidligere som HR specialist i Danske Bank.

Kynetic ansætter PPC specialist
Louis Emil Thomsen er startet som PPC specialist hos Kynetic. Han kommer fra et job som head of pay hos Heyday, og før det var han client manager hos s360.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM