Thomas Schmidt Jørgensen

12/09/2019

Navnenyt uge 37

Få den seneste update på, hvem der har skiftet job i bureau- og marketingbranchen.

Brandhouse-chef stifter nyt bureau, YouSee og Falck får begge en ny marketingchef, Kunde & Co, Advice, Skabelon Design og andre bureauer får nye medarbejdere. Læs det og andre nyheder fra bureau- og marketingverdenen.

Brandhouse-chef laver nyt bureau

Thomas Schmidt Jørgensen, der gennem en årrække var partner og vice president hos Primetime Kommunikation og senest kommer fra Brandhouse som kommunikationschef, har startet eget bureau under navnet Schmidt Jørgensen & Partners.

Bureauet er et netværksbureau, der – udover Thomas Schmidt Jørgensen – består af en række freelancespecialister med specialkompetencer inden for bl.a. digital/SoMe, podcasts, kampagner, public affairs.

Senior konsulent til Skabelon Design

Skabelon Design har ansat Kamilla Glenstrup som seniorkonsulent. Hun kommer fra et job som strategic digital director hos Publicis og har tidligere været ansat hos Mindshare og OMD.

Operate ansætter rådgiver

Anita Lykke Klausen er rykket til Operate som rådgiver fra et job som head of social & intern kampagneleder hos Bolius Boligejernes Videncenter. Ved siden af jobbet er Anita oplægsholder og neurovidenskabelig SoMe-strateg.

Senior UX strategist til Advice

Jarl Lyng er ny senior UX strategist hos Advice. Han kommer fra et job som experience director & partner hos Ajukreizi. Jarl Lyng er uddannet cand.it, digital design & communication fra IT-Universitetet.

Ny konsulent til Kunde & Co

Nikolaj Theill Frandsen kommer til Kunde & Co fra Geomatic. Hos Kunde & Co har han fået titel af assistant consultant. Ved siden af jobbet er han surf instruktør hos Copenhagen Surf School. Nikolaj er uddannet cand.scient, business administration & Ebusiness fra CBS.

Tre nye konsulenter til No Zebra

Thomas Duerlund er ny email marketing consultant hos No Zebra. Han kommer fra One Marketing og har tidligere været hos Coop. Begge steder har han beskæftiget sig med marketing automation.

Som digital marketing consultant er ansat Marcus J. Clausager. Han kommer fra Ultra, hvor han var marketing manager.

Endelig er Andreas Skovmose ansat som junior digital marketing consultant. Han kommer fra et job som marketing- og kommunikationsmedarbejder hos Acubit.

Ny marketing manager til Falck

Trine Adrian Danvad er kommet til Falck som digital sales & marketing manager. Hun kommer fra bureauet Must, hvor hun var markedskonsulent.

FM Mattsson Mora får ny marketing manager

Anna Trojel er ny brand og marketing manager hos FM Mattsson Mora Group Danmark, der er producent af armaturer og termostater. Hun kommer fra Lemvigh-Müller, hvor hun var marketingprojektleder.

Ny CMO til Yousee

Maria Gry Henriksen er ny CMO hos Yousee. Hun kommer fra et job som vice president hos DSB. Tidligere var hun hos TV 2 Danmark.

VP Global Marketing til medicinalvirksomhed

Anders Smistrup er ny vice president, global marketing hos medicinalvirksomheden Atos Medical. Han kommer fra Coloplast, hvor han var i en lang årrække, senest som director, continence care, product management, global marketing.  

Fra RFRSH Entertainment til Aller Media

Sandra Janischefska er startet som projektleder hos Aller Media, nærmere betegnet Aller Live. Hun kommer fra RFRSH Entertainment, hvor hun var delivery manager.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM