Mads Frost Laursen

22/08/2022

Navnenyt uge 34 2022

Læs bl.a. om nye medarbejdere hos Acvance, Publicity, Viegand Maagøe, Combine, Duckwise, Impact Commerce, Netcompany, Vertica, Lifa, Carlsberg, Kreakom, NoA Ignite, Granyon, Radius CPH, Everland, Refyne, by Bloggers Delight, Holm Kommunikation, Wibroe, Duckert & Partners.

Advance henter client service director hos Accenture Song
Thomas Martin Hansen er ansat som client service director, business development hos Advance. Han kommer fra Accenture Song, hvor han var ansat i seks år, senest som group client director. Thomas Martin Hansen har desuden været client service director hos OgilvyOne.

Thomas Martin Hansen har en master i international marketing & purchasing fra CBS.


Thomas Martin Hansen

Nord Investments ansætter ny CMO
Mads Frost Laursen
er tiltrådt som ny CMO i Nord Investments, der tilbyder automatiseret investeringsrådgivning, også kaldet robotrådgivning. Han er hentet fra en stilling som head of marketing hos Wolt, og har også arbejdet som nordic marketing manager hos Fujufilm Nordic.

Mads Frost Laursens opgave bliver at sætte turbo under Nord Investments’ vækst og skærpe brandet på markedet for digitale investeringsløsninger.

Mads Frost Laursen er uddannet fra Copenhagen Business School med en BA i engelsk erhvervssprog og europæiske studier, mens han har en bachelor i marketing fra Copenhagen Business Academy.


Mads Frost Laursen

Design realisation manager til Everland
Lis Christensen bliver som design realisation manager en del af det skandinaviske designbureau Everland. Her skal hun fokusere på arbejdet i Norge for REMA 1000. Lis Christensen kommer med mere end 25 års erfaring inden for grafik, emballage og private labels. Senest fra en stilling hos Coop Trading og inden det hos DS Smith, Kam & Co. og Republica.


Lis Christensen

Publicity ansætter tre konsulenter
Simone Christensen
er ansat som digital konsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity i Aalborg. Her skal hun primært beskæftige sig med organisk og betalt indhold på sociale medier samt rådgive bureauets kunder om digitale kampagner.

Simone Christensen er nyuddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitet og har bl.a. beskæftiget sig med kommunikationsfaglige opgaver som studentermedhjælper hos
Professionshøjskolen UCN. Senest har hun været praktikant og studentermedhjælper i Publicity og har således opnået erfaring inden for sociale medier, contentproduktion og digital markedsføring for offentlige
og private virksomheder.


Simone Christensen

Rasmus Villadsen er ansat som PR-konsulent. Her skal han primært beskæftige sig med strategisk og forbrugerrettet kommunikation, PR samt digital content for virksomhedens B2C- og B2G-kunder inden for brancher som turisme, byggeri, kultur og oplevelsesindustrien.

Rasmus Villadsen er nyuddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og har bl.a. erfaring med strategisk og offentlig kommunikation som studentermedhjælper ved Borgmesterkontoret i Aalborg Kommune. Senest har han været praktikant og studentermedhjælper hos Publicity, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med pressearbejde og sociale medier.


Rasmus Villadsen

Lotte Kjær er også ansat som PR-konsulent. Hun skal hovedsageligt beskæftige sig med PR, sociale medier og influencermarketing for virksomhedens B2C- og B2G-kunder inden for brancher som turisme, kultur, byggeri og
oplevelsesindustrien.

Lotte Kjær er nyuddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og har tidligere været praktikant og studentermedhjælper hos Publicity. Hun har desuden erfaring med forbrugerrettet
kommunikation og markedsføring fra en tidligere stilling som projektleder i VisitNordjylland.


Lotte Kjær

Ny rådgiver til Viegand Maagøe
Ann Charlott Nielsen
er netop tiltrådt som ny kommunikationsrådgiver i Viegand Maagøe. Hun skal styrke Viegand Maagøes rådgivning af forbrugere om energi og klima i boligen ved bl.a. at deltage i borgermøder som en del af Energistyrelsens rådgivningstjeneste.

Hun skal også drive Viegand Maagøes nye interne kampagne om grøn adfærd, der er en del af virksomhedens arbejde med klimamål efter Science Based Targets.

Ann Charlott Nielsen kommer fra en stilling hos kontorvirksomheden Lomax, hvor hun bl.a. har arbejdet med projektstyring, digital udvikling og CSR. Hendes ambition er at skabe forståelse og værdi ved at formidle komplekse emner, så det giver mening.

Ann Charlott Nielsen er bachelor i engelsk og cand.ling.merc. i international erhvervskommunikation fra Aarhus Universitet.


Ann Charlott Nielsen

UX-konsulent til Combine
Combine har ansat Alina Søholm Rabkevitch. Hun kommer fra Danish Crown, hvor hun var digital user experience specialist. Alina Søholm Rabkevitch er cand.it i informationsarkitektur.

Duckwise ansætter product designer
Nina Puch Ørnskov er startet som product designer hos Duckwise. Hun skal hovedsageligt arbejde med sundhedsteknologi, da hun har en baggrund som clinical Consulent hos Trifork for forskellige sundhedsprojekter. Udover dette, så har Nina Puch Ørnskov 16 års erfaring som sygeplejerske.

Nina Puch Ørnskov har en kandidatgrad i digital design og interaktive teknologier fra ITU og har også gennemført BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme.


Nina Puch Ørnskov

UX Manager til Impact Commerce
Elin Linding Jørgensen er ansat som UX Manager hos Impact Commerce, hvor hendes primære opgaver bliver at styre og udvikle UX-processer og værktøjer samt drive teams og interne processer.

Hun har tidligere været ansat hos Adapt som UX director med ansvar for UX- og insights-leverancer på kundeprojekter inden for e-commerce, medlemsorganisationer og for NGO’er.

Elin Linding Jørgensen er uddannet cand.it i digital design & kommunikation fra IT-Universitetet.


Elin Linding Jørgensen

Social media manager til Bodylab
Amalie Harries Andersen er ansat som social media manager hos Bodylab. Hun kommer fra Webamp, hvor hun havde en tilsvarende stilling. Tidligere har hun haft marketingstillinger hos bl.a. Fitness World, Coop og Humac. 

Amalie Harries Andersen er bachelor i design & business fra KEA.


Amalie Harries Andersen

Marketing manager til Karnov Group Danmark
Nanna Bachmand Jensen er ansat som marketing manager hos Karnov Group Danmark. Hun kommer fra KEA, hvor hun var kommunikationsmedarbejder. Tidligere har hun bl.a. været PR & SoMe koordinator hos Hartmanns samt junior SoMe manager hos Isobar Danmark. 

Nanna Bachmand Jensen har læst design & business på KEA.


Nanna Bachmand Jensen

SoMe & kommunikationsspecialist til Saxo Bank
Andreea Bianca Vinatoru er ansat som social media & communications specialist hos Saxo Bank. Hun kommer fra Flying Tiger Copenhagen, hvor hun var global social media manager. Tidligere har hun haft lignende stillinger hos Epos, Atcore og Tifiti.

Andreea Bianca Vinatoru har en master i management of creative business processes fra CBS.

Influencer marketing specialist til Dreaminfluencers
Christina Holm Svarer er ansat som influencer marketing specialist hos Dreaminfluencers. Hun kommer fra Australian Bodycare, hvor hun var influencer & marketing coordinator. Christina Holm Svarer er cand.merc i global marketing & consumer culture fra Syddansk Universitet.

UX konsulent til Vertica
Peter Mandrup er ny UX konsulent hos Vertica. Han kommer fra Arla Foods, hvor han var senior ux designer i eCommerce-teamet. Tdiligere har han været senior ux konsulent på Aarhus Universitet. Peter Mandrup er uddannet cand.mag i musikvidenskab og informationsvidenskab.

Nordisk marketingdirektør til Estée Lauder
Thomas Hvidt er startet hos Estée Lauder Companies som marketing & ecommerce director, Nordics. Her skal han med fokus på brugeroplevelse, digitale kanaler, content og en data-baseret tilgang, drive den kommercielle forretning via både Estée Lauders Companies’ egne digitale kanaler, såvel som via retailer og pureplayer partnere i Norden.

Thomas Hvidt kommer med digital, media og kommerciel erfaring fra lokale og internationale roller i Carlsberg, Telenor, 3Mobil, PFA Pension og senest den globale virksomhed indenfor gamer-udstyr SteelSeries. Thomas Hvidt er desuden jurymedlem i Danish Digital Awards.


Thomas Hvidt

Senior creative til Wibroe, Duckert & Partners
Mikkel Møller er ansat som senior creative hos Wibroe, Duckert & Partners efter knap to år som freelance. Før det havde han samme stilling hos &Co. Desuden har Mikkel Møller bl.a. tidligere arbejdet for TBWA og DDB.

Mikkel Møller er uddannet i Kreativ Kommunikation fra Den Grafiske Højskole.


Mikkel Møller

Kommunikationsdirektør til Coop
Pia Funch Braskhøj er ansat som kommunikationsdirektør hos Coop samt chefredaktør for bladet Samvirke. Hun kommer fra Lederne, hvor hun har været i 17 år, de seneste knap fem får som afdelingschef for kommunikation og marketing.


Pia Funch Braskhøj

Holm Kommunikation ansætter presserådgiver
Holm Kommunikation har ansat Rune Mortensen, der med en baggrund i konsulent- og musikbranchen, skal rådgive virksomheder om pressehåndtering og strategisk kommunikation.

Rune Mortensen kommer senest fra en konsulentstilling i brand- og designbureauet Barkas og har mere end 6 års erfaring inden for musikindustrien fra Playground Music Scandinavia, hvor han har stået i spidsen for en lang række artisters pressestrategi og -håndtering samt lancering og promovering af udgivelser.

Rune Mortensen er uddannet i kommunikation og branding fra CBS.


Rune Mortensen

Influencermarketing rådgiver til by Bloggers Delight
Josefine Gram er startet som influencer marketing advisor hos Represented by Bloggers Delight. Her skal hun rådgive kunder i brugen af influencer marketing. Josefine Gram har tidligere arbejdet med marketing og kommunikation fra Cocohagen samt som campaign coordinator ved Brandheroes.

Hun har en kandidat i medievidenskab.


Josefine Gram

Forfremmelse til nordisk direktør for MarTech-løsninger
Charlotte Novella kom til Wavecrest i marts 2022 som landechef. Nu er hun forfremmet til nordic director, MarTech-solutions. Hun har tidligere arbejdet hos We Love People, Paperflow samt i Intermail.


Charlotte Novella

Refyne ansætter fire medarbejdere
Trine Graff er ansat som paid social analyst. Hun kommer fra et job som digital markeitng specialist hos Superego og har tidligere bl.a. været ansat hos Dentsu Aegis Network. Trine Graff har en master i corporate communication fra Aarhus Universitet.


Trine Graff

Joakim Raunsbæk er ansat som SEO solutions manager. Han kommer fra iProspect, hvor han var SEO manager. Joakim Raunsbæk har en master i sportsteknologi fra Aalborg Universitet.


Joakim Raunsbæk

Simon Glyb er ansat som content analyst efter, at han har været studentermedhjælper hos Refyne. Han har en kandidatgrad i international business communication fra CBS.


Simon Glyb

Caroline Søltoft er ansat som paid media analyst efter at hun har været studentermedhjælper hos Refyne siden sidste forår. Hun er uddannet cand.merc.kom fra CBS.


Caroline Søltoft

DR ansætter tre nye i markedsføringsafdelingen
Joachim Rosenstand er ansat som områdechef for Kreativ Udvikling hos DR. Her får han ansvaret for den kreative afdeling, SoMe samt produktion af DR's markedsføringskampagner. Joachim Rosenstand kommer en stilling som adjunkt på DMJX samt kreativ direktør på sit eget bureau Storyland. Tidligere har han været kreativ direktør på forskellige bureauer samt været medstifter af Rosenstand & Kyllebæk.


Joachim Rosenstand

Claus Rudolph Jensen er ansat som områdechef for Planning & Insights. Han kommer fra Semler-Gruppen, hvor han var marketing- og kommunikationschef for Seat og Cupra. Claus Rudolph Jensen har tidligere været ansat hos Kunde & Co.

Julie Lillevang er ansat som ansvarlig for produktion og indkøb ifm markedsføringskampagner. Hun kommer fra Warner Brothers/Discovery, hvor hun var nordic head of creative operations & creative lead Denmark. Hun har bl.a. tidligere arbejdet hos TV 2.

Client manager til Everland
Frederikke Mikines er ny client manager hos Everland. Hun skal hjælpe det voksende team af brand-strateger, designere og grafikere med at rådgive regionale og internationale kunder. Frederikke Mikines har de seneste otte år arbejdet i forlæggerbranchen, senest hos Lindhardt og Ringhof som seniorredaktør. Inden da har hun arbejdet hos Gyldendal i lidt over syv år i forskellige stillinger.

Frederikke Mikines har en cand.mag. i komparativ litteratur, litteratur og kulturelle studier fra Københavns Universitet.


Frederikke Mikines

Radius CPH udvider partnerkredsen
Kasper Ibsen Beck er ny partner i Radius CPH, som han kender godt, da for en del år siden arbejdet på samme bureau som chefkonsulent. Han kommer til at indgå i Radius’ ledelse og skal bidrage til at løfte bureauets rådgivning inden for corporate kommunikation.

Han kommer fra jobbet som kommunikationsdirektør i Arla, hvor han siden 2012 har haft forskellige roller med ansvar for koncernens kommunikation, og før detvar han pressechef hos Vestas Wind Systems.
Partnergruppen i Radius består nu af Nicolaj Taudorf Andersen, Henrik Fallesen, Mads Bech Larsen og Kasper Ibsen Beck. Michael Kristiansen er desuden tilknyttet som associeret partner.


Kasper Ibsen Beck

Ritzau får ny HR-chef
Rikke Skovlund er ansat som HR-chef i nyhedsbureauet Ritzau. Hun kommer fra en tilsvarende stilling i Danmarks Nationalbank, hvor hun har været de seneste ti år. 

Rikke Skovlund er uddannet jurist. 


Rikke Skovlund

Marketingchef til Greenmind
Daniel Hofmann er ansat som head of marketing & sustainability hos Greenmind. Han kommer fra Mindshare, hvor han var director, brand & advertising. Før det var han adm. direktør hos Meyer & Bukdahl gennem en længere årrække. 

 

Granyon ansætter lead designer
Granyon udvider med Joséphine Broesby-Olsen der som lead designer skal være med til at styrke forretningsområderne digital design, branding og visuel kommunikation. 
Joséphine Broesby-Olsen kommer med en baggrund i design og visuel kommunikation fra Ensaama School of Art & Design i Paris og har senest arbejdet hos GRRR Creative Digital Agency i Amsterdam, hvor hun bl.a. var lead designer på websitet for organisationen The Ocean Cleanup.
 
Joséphine Broesby-Olsen
  
Executive director til NoA Ignite
Jesper Arvidson er ansat som executive director hos NoA Ignite. Han kommer fra Merkle, hvor han havde tilsvarende titel. Tidligere har Jesper Arvidson arbejdet en længere årrække hos Charlie Tango (In2media) senest som director of innovation hos Charlie Tango.
Jesper Arvidson
 
Kommunikationskonsulent til Kreakom
Martine Perregaard er ansat som kommunikationskonsulent hos Kreativitet & Kommunikation. Hun kommer fra Museumskoncernen ROMU, hvor hun var redaktionsassistent. Martine Perregaard er cand.mag i historie fra Københavns Universitet.
Martine Perregaard
 
Kommunikationsdirektør til Carlsberg
Tanja Frederiksen starter den 1. september som global kommunikationsdirektør med ansvar for Carlsberg Group og Carlsberg Danmark. Hun kommer fra Tryg, hvor hun har været ansat i otte år, senest som director, corporate relations nordict. Tidligere har hun bl.a. været ansat på Ekstra Bladet, Politiken, Danmarks Radio samt hos Venstre.
 
Marketing manager til Lifa
Morten Valter Bech er ansat som marketing manager hos Lifa. Han kommer fra Exodraft Group, hvor han var marketingchef i knap otte år. Desuden har han haft lignende stillinger hos bl.a. Fyns Kran Udstyr og C.C. Jensen.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM