Annette Pilgaard Saatchi E1487076162704

15/06/2020

Navnenyt uge 26

Ny direktør for Nord DDB udnævnes som formand for Kvinder i Bestyrelser Danmark. Læs også om at kreativ direktør i Brandhouse stopper og ny global director til Templafy.

Ny formand for Kvinder i Bestyrelser
Annette Piilgaard, der netop er tiltrådt som adm. direktør for reklamebureauet Nord DDB, er udnævnt til ny formand for den private organisation, Kvinder i Bestyrlser Danmark. Hun afløser den hidtidige formand, Gitte Maya Elsing.

Annette Piilgaard har været medlem af organisationen i tre år og er valgt på sine kompetencer i markedsføringsbranchen fra f.eks. Saatchi & Saatchi som direktør og partner. 


Annette Piilgaard

Ulveman og Børsting henter studievært fra TV 2
Uffe Tang tiltræder 1. august som senior rådgiver og medlem af ledelsen i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting.

Uffe Tang er nyhedsvært på TV2 News og har en baggrund fra ledende stillinger i DR-Nyheder og på Berlingske Tidende. Samlet har han arbejdet på forskellige redaktioner på Christiansborg i 13 år.

Uffe Tang

Online marketing consultant til Become
Tomek Wason starter i marketingafdelingen hos Become. Han har været SoMe manager og digital rådgiver hos Buchs samt har tidligere været selvstændig.  

Tomek Wason er uddannet master of Corporate Communication fra Aarhus Universitet. 

Tomek Watson

Kommunikationchef til Tjek
Tjek, der bl.a. står bag appen eTilbudsavis, har ansat Jeanette Mayland Olsen som head of communications. Hun får til opgave at strømline brandet og styrke virksomhedens profil. 

Jeanette Mayland Olsen kommer fra en stilling som head of marketing & communications i data- og analysehuset Geomatic.

Jeanette Mayland Olsen

CRM Manager til Hobbii.dk
Marianne Colding Oxholm starter den 1. juli som CRM manager hos Hobbii.dk. 

Marianne bliver teamleder med ansvar for at grundlægge den fremtidige onlinedialog i et omnichannel mind-set. Hun skal sikre en øget livstidsværdi for kunderne og en tættere-på-kunden-tankegang via opbygning af flows og triggers. 

Marianne kommer fra en stilling som afdelingsleder i YouSee indenfor 1:1-kommunikation.

Marianne Colding Oxholm

Fra kreativ direktør hos Brandhouse til DMJX
Joachim Rosenstand er stoppet som kreativ direktør i Brandhouse efter godt et år. Han er kommet tilbage til DMJX som assisterende professor, som han også var i en periode på to år før Brandhouse. 

Joachim har en lang karriere som kreativ direktør i bureauverden, bl.a. hos J. Walther Thompson, Wunderman, Young & Rubicam og Republica. Og så har han haft eget bureau i regi af Rosenstand & Kyllebæk.

Ved siden af DMJX vil han producere dokumentarfilm og yde kreativ rådgivning i Storyland.

Joachim Rosenstand

Ny vice president of communications til Huawei 
Tommy Zwicky er ny vice president of communications hos Huawei. Han kommer fra en stilling som redaktør på JP/Politikens Hus.

Tommy Zwicky er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2005. Siden da har han arbejdet på TV2, Nordisk Film og JP/Politikens Hus. Han er bedst kendt for sin stilling som chefredaktør og vært på DR’s Ultra Nyt.


Tommy Zwicky

Ny global director til Templafy
Christian Meldgaard er ny global director hos Templafy. Her har han været siden 2017 som blandt andet international partner manager og head of partnerships & alliances. 

Før var han blandt andet lektor på CBS, hvorfra han også har en kandidat i virksomhedsøkonomi og kommunikations management.

Christian Meldgaard

Ny marketing og kommunikationsmanager hos Nordic Transport Group 
Christina Laugesen
 er ny marketing og kommunikationsmanager hos Nordic Transport Group.

Hun kommer fra en stilling som marketing manager hos Geodis, hvor hun har siddet i 11 år. 

Christina Laugesen

Ny kreativ direktør til Must
Lisbet Krøll starter som kreativ direktør hos Must efter seks år som selvstændig art director.

Hun har før siddet hos en række bureauer, bl.a. hos Hjaltelin Stahl og Bocca.

Lisbet Krøll

Kommunikationschef til TV 2 Danmark
Lise Borup Krogsgaard er ny kommunikationschef hos TV 2 Danmark.

Hun kommer fra en stilling hos TDC og har før det siddet som særlig rådgiver i uddannelsesministeriet. 

Lise Borup Krogsgaard har en kandidat fra CBS i politisk kommunikation. 

Marketingkoordinator til Condair
Mai Skovgård Andersen har landet et job som marketingkoordinator hos Condair. Det er hendes første stilling efter fire år som studerende på DMJX.  

Som studerende har Mai Skovgård Andersen blandt andet været i praktik hos Københavns Kommune og studentermedhjælper hos Red Barnet. 

Mai Skovgård Andersen

Adm. dir. i Agenda Group runder skarpt hjørne
Andreas Høgsberg fylder 50 år d. 24. juni. Arbejdspladsen har langt de fleste af årene været kommunikationsbureauet Agenda Group, som han stiftede i 1999.

Privat er Andreas Høgsberg, også kaldet ’AH’, gift med journalist og mangeårige studievært Lotte Thor. De har børnene Adam 11 år og Olivia 9 år. Familien bor i Hellerup, hvor de har et aktivt liv fyldt med sport og sociale aktiviteter.

Ny investor og bestyrelsesformand for Bonzer
Simon Svarrer indtræder som investor og bestyrelsesformand for SEO-bureauet Bonzer. Dette sker i forbindelse med et intensiveret fokus på at skabe en markedsleder i Bonzer – ikke bare i Danmark, men i hele Norden.

Simon Svarrer kommer med ledelsesmæssig erfaring fra IT-verdenen, hvor han igennem de sidste 20 år har bestridt poster hos en række IT-selskaber herhjemme. Simon Svarrer er i dag adm. direktør for Schultz A/S, der leverer IT til både den private og offentlige sektor.

Han har tidligere været direktør og medejer af Trane-koncernen (i dag Formpipe). Derudover har han haft forskellige ledelsesstillinger hos KMD, Cap Gemini Ernst & Young og Compaq Computers (i dag HP).


Simon Svarrer

Fra Nodes til det japanske moderselskab Monstar Lab
Malthe Iversen er blevet præsenteret som ny global SVP of marketing i Monstar Lab, der er moderselskabet til det danske digitale konsulenthus Nodes, hvor han har været ansat som hhv. head of marketing og VP of marketing siden 2016. 

I Monstar Lab skal han stå i spidsen for et internationalt marketingteam med 22 medarbejdere på tværs af Asien, Europa og USA. 

Malthe Iversen. Foto: PR. 

Farvel til Republica efter 56 år
Pia Kihlberg har været ansat på Republica, næsten lige så længe som bureauet har eksisteret. Efter 56 år skifter hun nu arbejdspladsen i Albertslund hos Republica ud med Røde Kors i Roskilde, hvor hun skal være del af Røde Kors’ bestyrelse samt aktivitetsleder for de frivillige patientstøtter på Roskilde Sygehus. 

Republica inviterer til reception for Pia Kihlberg fredag d. 26. juni klokken 15-17. Grundet corona er tilmelding nødvendig.

Du kan tilmelde dig på [email protected].

Forfremmelse til global marketing
Jeppe Borch skifter stillingen i Pandora som media manager i EMEA marketing ud med stillingen som media planning manager i global marketing. 

Tidligere har Jeppe Borch bl.a. været hos Vizeum Danmark og MediaCom. 

Fra Woomio til Step
Nikolaj F. Skarbye er ansat som head of influencer marketing sales hos Step. Han kommer til stillingen fra Woomio, hvor han var CSO og partner. 

Tidligere har Nikolaj F. Skarbye bl.a. arbejdet som country manager hos Mynewsdesk. 

Nikolaj F. Skarbye

Ny PR specialist til Huawei
Rikke Bødker Christensen er ansat som PR Specialist hos Huawei, hvor hun kommer til at have fokus på forbrugerelektronik.

Hun kommer fra en stilling som PR- og kommunikationskonsulent hos bureauet Amaze Communication. Her har hun varetaget en vifte af danske og internationale livsstilsbrands og ydet strategisk rådgivning med særligt fokus på pressehåndtering og influencer-marketing.

Rikke Bødker Christensen er cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Rikke Bødker Christensen

Tech lead til Novicell
Anders Appel
, 32 år, er ansat som Tech Lead i Sitecore-afdelingen hos det digitale konsulenthus Novicell i Aarhus. Her bliver han del af det team, der håndterer nogle af Novicells største og teknologisk tungeste kunder. 

Anders Appel kommer til Novicell fra det digitale bureau AKQA, hvor han var ansat som senior software-ingeniør. Anders Appel er uddannet web-integrator fra Grenå Tekniske Skole.

Anders Appel

Ny network account manager i Step
Jacob Vestergaard er ny network account manager hos Step. Her skal han stå i spidsen for at skabe netværk og skaffe nye kunder – og skal hjælpe med at profilere Step både på de klassiske bureauydelser, men i høj grad også på de intelligente databaserede løsninger, bureauet arbejder med.

Jacob Vestergaard har tidligere været ansat hos Step og kommer senest fra en stilling som kommerciel direktør hos Clausen Gruppen.

Jacob Vestergaard

Forfremmelse i Infomedia
Katrine Jacobsen indtager stillingen som strategy consultant for sociale medier hos Infomedia. Her har hun tidligere været social media specialist. 

Katrine Jacobsen har tidligere erfaring som digital mediekonsulent i Venstre og som social media manager i Dyrene Beskyttelse. 

Ny SEO manager til GroupM
Alexandra Maria Munk er ansat som SEO manager i GroupM Danmark. 

Alexandra Maria Munk er uddannet cand.merc. i marketing og kommer med erfaring som marketingkonsulent hos Momento og NoZebra. 

Ny medarbejder hos 21-5
Anne Andersen er ansat som formidler i andelsforeningen 21-5. Hun kommer til 21-5 fra stillingen som salgschef hos JP/Politikens Hus.

Tidligere har hun bl.a. været key account manager hos Brightstar Corp. og account manager hos Jyllands-Posten. 

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM