Helene Bonne 1200X

25/05/2021

Navnenyt uge 21

Læs bl.a. om tekstforfatter til Ikano Bolig, influencer specialist til Step, teknologichef til Dept, kreativt makkerpar fra Robert/Boisen til &Co, chefredaktør til nyt medie, kommerciel direktør til Zoo, tekstforfatter til AgriKom, komedieinstruktør til Honeytrap, associeret partner til Harbinger og tre nye medarbejdere til Represented by Bloggers Delight.

Influencer specialist til Step
Kristina Andersen
er ansat som influencer specialist hos reklamebureauet Step. Hun kommer fra et job som campaign manager hos Story House Egmont. Før det var hun campaign coordinator hos Unique Social indtil bureauet fusionerede med Egmont. 

Kristina Andersen er uddannet cand.merc. (kom).


Kristina Andersen

Teknologichef til Dept
Peter Tving Jensen er ny head of technology hos Dept. Han skal rådgive Depts kunder om platforme og teknologi - herunder projekter på Episerver/Optimizely, Salesforce, Sitecore og Umbraco. Samtidig får han til opgave at udvikle og øge techafdelingen i København.

Peter Tving Jensen kommer fra hudplejevirksomheden Nøie, hvor han var head og product & technology. Tidligere har han bl.a. arbejdet hos Mofibo, Vertic og Magnetix (nu Merkle).


Peter Tving Jensen

Creative project manager til Culture Works
Fie Bygholm Risager er ny creative project manager, digital campaigns hos Culture Works, hvor hun skal drive og udvikle digitale projekter. Hun kommer fra WeThink Nordic, hvor hun har været de seneste fire år. 

Fie Bygholm Risager er kandidat i digital design og kommunikation fra IT-Universitetet.

Chefredaktør til nyt nyhedsmedie
Ph.d. og journalist Søren Schultz Jørgensen skal stå i spidsen for nyhedsmediet Vid&Sans, som i øjeblikket er under udvikling af Aarhus Universitetsforlag og skal udkomme første gang til efteråret. Han tiltræder med det samme med titel af ansvarshavende chefredaktør.

Søren Schultz Jørgensen kommer fra en position som selvstændig medieforsker og rådgiver i hos Kontrabande, som han har ejet og drevet siden 2006.


Søren Schultz Jørgensen

Kommerciel direktør til Zoo
Kim Scheuer Nielsen stopper som salgs- og marketingchef for Spar, Min Købmand og Let-Køb (Dagrofa). I stedet skal han være kommerciel direktør i Zoologisk Have.

Kim Scheuer Nielsen var i en periode på fire måneder konstitueret kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb, hvor han samlet har arbejdet i ca. fem år. Før Dagrofa var Kim Scheuer Nielsen nordisk marketingchef hos Top-Toy (BR Legetøj og Toys R Us). 

Tekstforfatter til Agrikom
Line Brabæk er ansat som tekstforfatter hos Agrikom. Hun kommer fra en stilling som kommunikationskonsulent hos boligorganisationen Bo-Vest. Hun har tidligere været journalist hos Landbrug & Fødevarer.

Line Brabæk er uddannet kandidat i journalistik fra Roskilde Universitet med speciale i danske dagblades brug af økologi som begreb.


Line Brabæk

Komedieinstruktør til Honeytrap
Instruktør og forfatter Johanna Runevad er blevet tilknyttet det København-baserede filmproduktionsselskab Honeytrap. Her skal hun særligt arbejde med reklamefilm i komediegenren. 

Tekstforfatter til Ikano Bolig
Helene Bonne er ansat som tekstforfatter hos Ikano Bolig. Hun kommer fra en stilling som strategic concept developer og tekstforfatter hos Jobindex. Tidligere har hun bl.a. været tekstforfatter hos Action Nordic og agri coordinator hos Danisco Sugar. 


Helene Bonne

Nye medarbejdere til Represented by Bloggers Delight
Philip Johnsen er ansat som senior influencer marketing advisor. Han har senest været selvstændig konsulent. Tidligere har han bl.a. været client director i Aller Media og key account manager i Benjamin Media. 

Philip Johnsen er uddannet kandidat i økonomisk markedsføring fra CBS. 

Amalie Højriis Christensen er ansat som influencer marketing advisor. Hun kommer fra Le Management, hvor hun var art responsible. Tidligere har hun bl.a. været sales associate i Munthe og campaign assistant i Brandheroes.

Amalie Højriis Christensen er uddannet professionsbachelor i business & design fra VIA University College.

Også Michelle Borup-Larsen er ansat som influencer marketing advisor. Hun har senest været hos Brandheroes, hvor hun var content creator. 

Michelle Borup-Larsen er uddannet kandidat i international business communication - intercultural marketing fra CBS.


Michelle Borup-Larsen, Philip Johnsen og Amalie Højriis Christensen

Associeret partner til Harbinger
Susanne Krøgh Rasmussen er ansat som associeret partner og seniorrådgiver i Harbinger Public Relations, hvor hun skal arbejde med virksomhedskommunikation og omdømmevaretagelse. Senest har hun været selvstændig kommunikationsrådgiver. Tidligere har hun bl.a. været senior communications specialist hos PwC Danmark, PR manager i PA Consulting Group og kommunikationsrådgiver i Hill + Knowlton Strategies.

Prisvindende kreativt makkerpar fra Robert/Boisen til &Co
Det kreative makkerpar Frederik Voetmann og Niklas Hultquist forlader pr. 1. juni Robert/Boisen & Like-minded (her er artikel, fra da de blev ansat). Makkerparret rykker til &Co, hvor de får samme titel som hidtil: senior art directors. 

Hos Robert/Boisen & Like-minded har Frederik Voetmann og Niklas Hultquist stået bag en række prisvindende kampagner - bl.a. 'Spritstiv Speeddate' og 'Pølsepresser du?'.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM