Fire Nye Partnere Til Partners 680

03/01/2020

Navnenyt uge 2

Creative Club bringer her over 30 jobskift. Læs bl.a. om nye ansættelser hos 1508, Buchs, Co3, Dwarf, Hilmar & Høgsberg, Impact, Kindly, Must, No Zebra, Peoplez, Publicis, Publicity og Twins Solutions.

Tre nye medarbejdere til Peoplez Reklame- og webbureau
Ved indgangen til 2020 har Peoplez Reklame- og webbureau i Holstebro udvidet medarbejderstaben med tre nyansættelser og tæller derefter 15 medarbejdere. Bureauet er samtidig flyttet fra udviklingsparken Nupark til Store Torv midt i Holstebro.

De tre nye medarbejdere er:
Henrik Sandberg Jensen, 53, er ansat som specialist i søgemaskineoptimering. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos det digitale bureau Heyday i Aarhus, hvor han var ansat i tre år. Henrik er bl.a. uddannet på New York University i Digitale Strategies, Internet Marketing Strategies og Analyzing Consumer Behavior.

Henrik Sandberg Jensen

Rasmus Ustrup, 34, er ansat som digital forretningsudvikler og skal være med til at styrke kundernes digitale strategier. Rasmus kommer fra en stilling som marketingmanager i Thisted Forsikring, hvor han var ansat i fem år. Han er bl.a. uddannet cand. merc. i strategic entrepeneurship på Syddansk Universitet. 

Rasmus Ustrup

Gitte Gade, 40, er ny kundekonsulent og skal være med til at styrke den daglige kontakt med nuværende og nye kunder. Hun kommer fra en tilsvarende stilling hos Jysk Fynske Medier, hvor hun var ansat i otte år. Gitte er oprindelig uddannet farmakonom, inden hun begyndte som salgskonsulent i mediebranchen. 

Gitte Gade

PR-konsulent til Publicity
Jeppe Damm, 26 år, er ny PR-konsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity i Aalborg. Her skal han primært beskæftige sig med PR-arbejde, strategisk kommunikation og rådgivning for Publicitys B2B-kunder. Jeppe er nyuddannet cand.mag i International Virksomhedskommunikation fra Aalborg Universitet. Ved siden af studierne har Jeppe beskæftiget sig med digital kommunikation, PR og markedsføring for konsulentvirksomheder i både Danmark og Tyskland.

Jeppe Damm

Ask Hybel til Adapt
I knap fem år har Ask Hybel været selvstændig med bureauet Cope. Fra årsskiftet har han udskiftet selvstændigheden med et job hos Adapt, hvor han skal være lead business developer. 

Ask Hybel

Kontaktchef til Kindly
Dennis Stein
er ny kontaktchef hos bureauet Kindly. Dennis kommer fra Jysk Fynske Medier, hvor han har været i godt fire år. Før det har han været kontaktchef på RCOGM reklamebureau. Dennis har en HD i afsætning.

Dennis Stein

Twins Solutions ansætter client director
Anders Skibild
er ny client director hos Twins Solutions Denmark. Han kommer fra et job som sales manager hos Gaffa og var før det client director hos e-supplies. Tidligere har Anders arbejdet hos Ambition samt Peytz & Co.

Anders Skibild

Fra Isobar til Must
Thomas Sofienberg
, der stoppede som executive director hos Isobar for to måneder siden, er nu startet hos bureauet Must som client partner. Thomas har tidligere været CEO & partner i Dwarf, digital director hos AKQA og CCO i In2Media (nu Charlie Tango). Thomas er uddannet i film- og medievidenskab fra KUA.

Thomas Sofienberg

Partner til 1508
Oliver Vassard
, der har været på bureauet siden 2016, er indtrådt som partner. Oliver er business development manager på bureauet.

Oliver Vassard

Fra Aarhus til København
Jesper Neergaard
har udskiftet No Zebras aarhusianske kontor med det københavnske. I København har han en stilling som Chief Digital Officer.

Fra Vizeum til Publicis
Publicis Danmark har ansat Kathrine Priergaard Lund som client lead. Hun kommer fra et job som account manager hos Vizeum, hvor hun har været i tre et halvt år. Kathrine er uddannet cand.merc.kom. fra CBS.

Fra GroupM til Dentsu Aegis
Ann Christina Bækdal er startet som senior konsulent hos det Dentsu Aegis-ejede bureau Vizeum. Hun kommer fra GroupM og har tidligere arbejdet hos bl.a. Hjaltelin Stahl og Responsive.

Ann Christina Bækdal

Fra Dwarf til Impact
Jiyan Duman
stopper hos Dwarf som senior project manager og starter den 1. februar som senior IT project manager hos Impact. Jiyan har tidligere arbejdet hos bl.a. Greener Pastures og Copenhagen Capacity og har en kandidat i business administration og leadership fra RUC.

Jiyan Duman

Fotograf til Buchs
Buchs har ansat Jeppe Mønster som fotograf og videograf. Han har de seneste tre år haft eget firma. Jeppe er uddannet i multimediedesign fra Erhvervsakademi Aarhus.

Jeppe Mønster

Fra DDB til Publicis
Dennis Jul Bolding
stopper hos DDB, hvor han primært har arbejdet med McDonald’s. Hans nye job er hos Publicis Groupe, hvor han bliver senior programme director. Dennis har tidligere arbejdet hos bl.a. Isobar og TV 2.

Dennis Jul Bolding

Account director til Hilmar & Høgsberg
Maja Degn Leth
er ansat som account director hos mediabureauet Hilmar & Høgsberg. Hun kommer fra et job som marketing & business development manager hos Theca og har tidligere været brand manager hos Urtekram.

Fire nye partnere til Wibroe, Duckert & Partners
Morten Sune Jonas
, Rasmus Petersen, Lasse Hinke og Casper Kaufmann er alle udnævnt til partnere hos Wibroe, Duckert & Partners. På billedet ses de fire nye partnere sammen med partner Henrik Juul og adm.dir. og partner Heidi Wase Skovhus.

Partnerne hos Wibroe, Duckert & Partners. Fra venstre: Henrik Juul, Rasmus Petersen, Lasse Bækbo Hinke, Heidi Wase Skovhus, Casper Kaufmann, Morten Sune Jonas.

Tilbage til Co3
Lise Abrahamsen
vender tilbage til Co3 efter knap to år som marketingchef hos MCB. Hos Co3 bliver hun online marketingkonsulent. Lise har bl.a. tidligere arbejdet for Christina Design London.

Lise Abrahamsen

Dwarf får fire nye medarbejdere
Digital director hos Cabana, Martin Beuschau, er startet som client director hos Dwarf. Martin har tidligere bl.a. arbejdet hos Viasat og Dagbladet Børsen.

Alexander Aagaard er ny senior frontend udvikler. Han kommer fra et job som udvikler hos Signifly og har tidligere været hos Plant.

Mikkel Larsen er ansat som frontendudvikler. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Writereader.

Sylvester Nielsen er ny senior PHP udvikler. Han kommer fra Easyinspect, hvor han var CTO og stifter.

Martin Beuschau

Alexander Aagaard

Fra Mediacom til MKTG
Efter et halvt år hos Mediacom er Louise Oue Laursen nu startet hos MKTG Danmark som projektleder. Hun har tidligere haft tilsvarende stilling hos Montdor.

Reprise Digital henter profil hjem fra London
Linette Spange Samsing
 er startet i en nyoprettet stilling som business director i Reprise Digital Danmark. Hun har de seneste godt 8 år arbejdet for det digitale specialistbureau Stickyeyes i England, som blev opkøbt af Mediabrands i 2016, og som Reprise Digital også er en del af. Hos Reprise Digital skal Linette skabe en tættere integration mellem kunder og specialister.

Linette Spange Samsing

AD'er går selvstændig
Efter godt syv år hos Superego som art director er Nikolaj Rudbeck nu startet for sig selv under navnet idstudio.dk, hvor fokus primært er på visuelle identiteter og websites.

Nikolaj Rudbeck

Customer experience director til Ucommerce
Helle Jensen
starter hos Ucommerce som customer experience director. Hun kommer fra Creuna, hvor hun senest var team director, UX lead. Tidligere har hun bl.a. arbejdet for Klean.
Helle er uddannet cand.it.

Helle Jensen

Ny marketingchef til Royal Unibrew
Kenneth Damgaard
har skiftet et job som commercial manager hos PepsiCo ud med et job som marketingchef hos Royal Unibrew Nordic. Kenneth har tidligere været ansat hos bl.a. Statoil og Carlsberg Danmark og er cand.oecon. fra Syddansk Universitet.

Kenneth Damgaard

Fra Salling Group til Burger Schack
Ny branding- og marketingkoordinator hos Burger Shack er Heidi Engkjær. Hun kommer fra et job som social media specialist hos Salling Group. Heidi har en kandidat i informationsvidenskab fra Aarhus Universitet.

Heidi Engkjær

Marketingchef til Bella Center Hospitality Group
Efter en længere årrække hos Thomas Cook i forskellige stillinger skifter Eva Lundgren til Bella Center Hospitality Group, hvor hun skal være group marketing director. Eva er cand.merc. fra CBS.

Eva Lundgren

SoMe-ansvarlig til Fagbevægelsens Hovedorganisation
Maja Kirstine Nygaard Andersen
er ny kommunikationskonsulent med opgaver inden for SoMe hos Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun kommer fra et job som presse- og kommunikationsansvarlig hos Europabevægelsen.

Lead designer til Templafy
Templafy har ansat Caleb Wilson som lead designer. Han har tidligere været kreativ chef hos Charlie Tango. Caleb er uddannet fra Copenhagen Business Academy.

Caleb Wilson

Kommunikationsmedarbejder til Ubberup Højskole
Med ansvar for markedsføring er Bibi Kirkegaard startet som kommunikationsmedarbejder hos Ubberup Højskole. Bibi kommer fra et vikariat som kommunikationsmedarbejder hos FSB.

Bibi Kirkegaard

Fra Telenor til McDonald’s
Food Folk – bedre kendt som McDonald’s – har ansat Thomas Johansen som ansvarlig for medie, digital og customer experience i Danmark. Han kommer fra et job som mediechef hos Telenor og har været i Telenor/Sonofon/Cybercity i godt 13 år. Før det var han i otte år hos OMD.

Siteimprove ansætter customer success manager
Ditte Sanvig
har skiftet job fra Trustpilot til Siteimprove, hvor hun er ny custom success manager. Hun har tidligere haft samme job hos Corti. Ditte er uddannet i tværkulturelle studier på Københavns Universitet.

Ditte Sanvig

Ny marketingdirektør til Pandora
Carla Liuni
er ny marketingdirektør for Pandora. Hun er italiener og kommer fra Bulgari, hvor hun har stået i spidsen for global marketing og kommunikation.

Hededanmark ansætter projektleder
Karsten Degn
skal som projektleder hos Hededanmark være med til at udvikle digital.hededanmark.dk. Han kommer fra en stilling som digitaliseringskonsulent og projektleder i Silkeborg Kommune og har tidligere i en længere årrække arbejdet for Krifa.

Karsten Degn

Flammen ansætter digital marketing manager
Restaurant Flammen har ansat Helle Merrild Hansen som digital marketing manager. Hun kommer fra samme stilling hos Hjem Is.

Helle Merrild

Fem kommuner har ansat leder til markedsføring
Peter Krusborg Pedersen
er fra 1. februar ansat som direktør for Destination NordvestKysten, som er et turistsamarbejde mellem Thisted, Holstebro, Hjørring, Jammerbugt og Lemvig kommuner.

Fra Radius til Microsoft
Morten Skøtt
er ansat som head of external relations hos Microsoft. Han kommer fra et job som seniorrådgiver hos Radius, hvor han har været ansat de seneste fem år. Morten er cand.merc.kom.

Morten Skøtt

Kommunikationschef til Roskilde Kommune
Til februar starter Rikke Houkjær som presse- og kommunikationschef i Roskilde Kommune. Hun kommer fra et job som kommunikationschef hos Den Sociale Kapitalfond og har tidligere været chefrådgiver i Danske Regioner samt arbejdet hos Madkulturen som kommunikationschef. Rikke er kandidat i politisk kommunikation, identitet og branding.

Rikke Houkjær

Digital marketingkonsulent til Børns Vilkår
Børns Vilkår har ansat Mikkel Oliver Stubgaard som digital marketingkonsulent. Han kommer fra Lederne, hvor han senest var social media manager. Tidligere har han været hos Advice. Mikkel er kandidat i digital design og kommunikation fra It-Universitetet.

Fra Profil Rejser til Goodiebox
Stine Påskesen
er ny landechef hos Goodiebox. Her skal hun bl.a. arbejde med strategi, ledelse, marketing og subscription modellen. Stine kommer fra Profil Rejser, hvor hun var marketingchef. Tidligere har hun bl.a. været ansat hos Nordisk Film Biografer. Stine er cand.mag. i film- og medievidenskab fra KUA.

Stine Påskesen

Fra Ekstra Bladet til Sennheiser
Jesper Krusbæk er startet som UX design manager hos Sennheiser. Han kommer fra et job som designchef hos Ekstra-bladet, hvor han har været i en længere årrække.

Bureaupartner til Ikea
Jakob Lykke
er ny marketing- og kommunikationschef hos Ikea. Han kommer fra et job som CCO & partner hos digitalbureauet Dwarf. Tidligere har han bl.a. været hos Vice Media.

CMO til Lauritz.com
Lauritz.com har ansat Jan Højborg-Henriksen som marketingdirektør. Jan kommer fra et job som head of marketing og eCommerce hos FDM Travel og har tidligere været en længere årrække hos Dancenter.

Fra Obsidian Digital til Ørsted
Boline Rosendahl Johannessen har skiftet et job som konsulent hos Obsidian Digital ud med et job som senior digital consultant hos Ørsted. Boline har tidligere været hos bl.a. Nykredit og har en kandidatgrad i cross media communication fra Københavns Universitet.

Boline Rosendahl Johannessen

DSB har fået ny marketingchef
DSB har ansat Benedicte Howitz Bardram som ny marketingchef. Hun kommer fra et tilsvarende job i Københavns Lufthavne og har tidligere arbejdet for bl.a. Samsung og Colgate Palmolive.

Fra New York til Lego i Billund
Lego har hentet amerikaneren Pete Johnson til Danmark, hvor han får titel af head of creation for Legos interne bureau. Han kommer fra USA, nærmere betegnet New York, hvor han har arbejdet i en længere årrække hos tv-kanalen Nickelodeon, senest som executive creative director. Tidligere har han været ansat hos Saatchi & Saatchi i New York samt i en lang årrække hos Cartoon Network.

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM