Kirsten Ægidius 1600 1 1000X625 (1)

16/04/2020

Navnenyt uge 17

Læs om ny CMO til Impact og Omnigame, kreativ hos Uncle Grey, CFO til Hypefactors, client service director til Valtech, grafiker til Velux og flere andre jobskift i den seneste uge.

Managing director i Charlie Tango stopper
Mads Toft stopper i Charlie Tango. Mads fortsætter som underleverandør på en række projekter for bureauet.
Mads startede i 2007 Baby, som for knap 3 år siden blev solgt til KMD og dermed ændrede navn til Charlie Tango.

Kreativ til Uncle Grey 
Hans Høite Augustenborg starter som kreativ hos Uncle Grey. Han kommer fra en stilling som kreativ i Robert/Boisen & Like-minded, og har derudover været ansat som kreativ hos AKQA og Bacon. Tilbage i 2018 var han i øvrigt i praktik hos Uncle Grey og har derfor stiftet bekendtskab med bureauet før og i det hele taget bureaubranchen. 
Han er medstifter af brandet Cold Bali og har som kreativ og filminstruktør arbejdet med kunder som DR, Red Bull og Psykiatrifonden. 

Hans Høite Augustenborg

Ny CFO til Hypefactors 
Lars Olesen er ny CFO hos Hypefactors. Inden da har Lars været CFO siden 2008 hos bl.a. Camfil og LanguageWire. 
Lars skal hos Hypefactors have fokus på investor relations i forhold til notering på First North.
Han har en kandidat i virksomhedsøkonomi fra CBS.  

Ny marketingchef til Impact  
Andreas G. Jensby 
slutter sig til det digitale bureau Impact efter tre år hos No Zebra. Han er blevet ansat som head of marketing. 
Andreas har tidligere været ansat som presse og kommunikationsrådgiver ved Aarhus BSS. 

Fra Adapt til Valtech
Peter Martin Rud Hansen er ny client service director hos Valtech. Han kommer fra et job som CCO hos Adapt. Tidligere har han været kontaktdirektør hos Sunrise og senior client director hos Creuna samt kontaktdirektør hos Peytz & Co.

Peter Martin Rud Hansen

Grafiker til Velux
Velux har ansat Jannik Randrup som 3D grafiker. Han kommer fra digitalbureauet Beruf, hvor han i tre år har været wordpress-udvikler. Jannik har en bachelor i digital konceptudvikling fra KEA.

Managing director til Mate.Bike
Kirsten Ægidius er ny managing director hos cykelfirmaet Mate.Bike International. Hun kommer fra en stilling som CCO fra Harboes Bryggeri. Kirsten har tidligere været vice president for marketing hos Carlsberg og regional vice president EMEA North og managing director for Weber grill, som retteligt hedder Weber Stephen Nordic.

CMO til Omnigame
Omnigame har ansat Peter Weinreich som CMO. Han  kommer fra en stilling som CEO i Upper Hand Management.
Peter har  20 års erfaring med marketing bl.a. fra Betfair og Bounty samt som managing director hos Betsson Group.

Peter Weinreich

Forfremmelse hos MSC Mediterranean Shipping Company
Daniel Ricardo Lindholm er forfremmet til marketing manager i Europa for MSC Mediterranean Shipping Company. Han startede som regional marketing manager i 2015.
Daniel har endvidere marketingerfaring fra bl.a. MultiQ. 

Daniel Ricardo Lindholm

Chef for kommunikation og events til Volvo 
Rikke Aagaard Petersen er ny kommunikationschef og event manager hos Volvo. Rikke skal være en del af MarCom- teamet, der er ansvarlig for markedsføringen af og kommunikationen om Volvo Cars på det danske marked.
Hun kommer fra et job som PR manager i Tourism Ireland, hvor hun har været ansat i godt 14 år.

Rikke Aagaard Petersen

Senior product designer til Peakon
Benjamin Bernhard Højland starter som senior product designer på Peakon. Han kommer fra et job som head of design & product hos Nosco, hvor han var ansat i Nosco i 14 år, og før det var han ansat i TwentyThree i en stilling som product designer.

Benjamin Bernhard Højland

Fra DR til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Casper Dall er ny pressechef hos Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Han kommer fra DR, hvor han var redaktionschef hos DR København. 
Før DR, hvor han har været i knap fem år, var han hos Information som leder af Christiansborg-redaktionen.

Marketingchef  og CEO til bestyrelsen i århusiansk bureau
Texta ApS udvider bestyrelsen med Liselotte Kirkelund, der er marketingchef fra Normal og Xenia Duffy Obel, der er stifter og formand i Time:Angels og ny CEO i Zeal.
De skal sammen med resten af bestyrelsen lede bureauet mod en udvidelse af det bæredygtige fokus.
Xenia Duffy Obel tiltræder som bestyrelsesformand og Liselotte Kirkelund tiltræder som bestyrelsesmedlem.

Liselotte Kirkelund

Xenia Duffy Obel

Fra marketingdirektør i Basisbank til CMO i Republica
Henrik Frederiksen
er ny CMO hos marketingbureauet Republica. 
Henrik kommer fra et job som marketingdirektør hos Basisbank, hvor han siden 2012 har opbygget bankens marketingfunktion.
Henrik har ikke tidligere været ansat i bureaubranchen, men har arbejdet med marketing siden 2005, hvor han før Basisbank var ansat hos Bokredit som salgs- og marketingchef.

Henrik Frederiksen

Fra kursus- og netværksleder til direktør hos Kforum
Christina Beck Winckler startede som kursus- og netværksleder hos Kforum i 2017 og er nu blevet forfremmet til direktør. Hun har tidligere været ansat som netværkskoordinator i Dansk Journalistforbund. 
Christina har en kandidat i kommunikation, kultur og sprogmødestudier fra RUC. 

Christina Beck Winckler

Nyt bureau
Flemming Holm har oprettet bureauet  The Other Half, der arbejder med forretningsudvikling, strategi, koncepter og kommunikation.
Han kommer fra et job som kreativ direktør og partner i Zupa, hvor han har været siden 2010, dengang det hed Recommended. Dog med et lille sidespring til Advance.  

Flemming Holm

Forfremmelse til ansvarlig for markedsføring og positionering i KMD
Janne Rumle Becker har siden 2016 været ansat i KMD i teamet Market Relations. Fra 1. april er det ikke længere som market manager, men derimod som chef for teamet, hvor hun er ansvarlig for KMDs markedsføring og positionering. 
Janne har tidligere erfaring med kommunikation fra blandt andet hendes arbejde som marketing- og kommunikationschef hos Schultz.
Hun er kandidat i kommunikation fra RUC. 

Country manager forfremmet i Goodiebox 
Stine Påskesen
har siden januar 2020 været ansat som country manager hos Goodiebox, hvor hun har været ansvarlig for Danmark og Norge. Nu har hun fået øget ansvaret til også at omfatte Finland og Sverige. 
Stine har tidligere været ansat som CDO hos Profil Rejser og business development manager hos Nordisk Film Biografer. 
Hun har en kandidat i filmvidenskab fra KU. 

Stine Påskesen

Senior konsulent til Must
Martin Lykkegaard Krat er ny senior konsulent hos Must. Martin er uddannet inden for virksomhedsadministration og digital marketing fra CBS og har tidligere erfaring som blandt andet marketing manager hos Billetlugen og virksomhedsejer for Money Talks.

Martin Lykkegaard Krat

Ny presse- og kommunikationschef til Finansministeriet
Efter fire år hos Ulveman & Børsting senest som senior advisor, starter Søren Langelund som presse- og kommunikationschef hos Finansministeriet. 
Søren har tidligere været nyhedschef for Ekstra Bladet, redaktionschef for TV 2 og redaktør for DR2. Søren har en kandidat i medievidenskab fra KU. 

Søren Langelund (Foto: Emilia Therese/Ulveman & Børsting)

Senior research consultant til Wavemaker 
Nicolai Ottosen er ny senior research consultant i A&I i Wavemaker. Han kommer fra en stilling som seniorkonsulent i Epinion, hvor han har været i over seks år.  
Nicolai har en kandidat i statskundskab fra AU. 

Nicolai Ottosen

Head of marketing execution til Flying Tiger Copenhagen
Jens Mathiesen
har haft sin sidste arbejdsdag hos YouSee og sin første arbejdsdag i Flying Tiger Copenhagen som head of marketing execution. 
Jens er uddannet inden for økonomi, international marketing og management fra CBS og har tidligere erfaring fra blandt andet TDC og Zenith.

Jens Mathiesen

Account manager til Imedier 
Thomas Mikkelsen
er ny account manager inden for mediesalg hos Imedier.  
Han har siden sin tid som studerende haft fokus på salg som blandt andet account manager i Dectel og salgs- og sikkerhedskonsulent i Securitas Direct by Verisure.
Thomas færdiggjorde sin bachelor i salg, marchandising og relaterede marketingsfunktioner fra EAL i 2018. 

Ny kommunikationsansvarlig til Alm. Brand
Maria Bagge starter arbejde i Alm. Brand, hvor hun får ansvar for kommunikation i privat- og erhvervsforretningen.
Maria kommer fra et job som kommunikationspartner i Nets og har desuden erfaring som kommunikationspartner i TDC og kommunikationsrådgiver hos Holm Kommunikation. 

Maria Bagge

Global paid social specialist til Goodiebox 
Frederik Kjelstrup Larsen
er blevet ansat som global ansvarlig for paid social media hos Goodiebox.
Han kommer fra PL & Partner, hvor han sad i en lignende stilling. 
Frederik er uddannet fra CBS i regnskab og økonomistyring. 

Frederik Kjelstrup Larsen

Ny junior PPC specialist til Savvy Revenue
Natalie Lopez Andersen
er ny junior PPC specialist i Savvy Revenue. Hun kommer fra en lignende stilling i GroupM og er for øjeblikket studerende på CBS, hvor hun tager en kandidat i virksomhedsadministration og E-business. 

Natalie Lopez Andersen

Forfremmelse i Obsidian Digital
Efter et år hos Obsidian Digital er Olivia Stokholm blevet forfremmet til engagement partner fra en stilling som project manager. 
Olivia har tidligere arbejdet som digital marketing manager hos MyBanker og som online marketing specialist hos TechBiz.  

Olivia Stokholm

 

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.

En del af GRAKOM