16/02/2021
Bureaunyt uge 7
Unibet afløser Carlsberg, Valtech køber eCapacity, Amerikanske Datto vælger Discus Communications til nordisk PR, og SEO-bureauet Bonzer får ny visuel identitet.
16/02/2021
Unibet afløser Carlsberg, Valtech køber eCapacity, Amerikanske Datto vælger Discus Communications til nordisk PR, og SEO-bureauet Bonzer får ny visuel identitet.
Valtech køber eCapacity
Valtech køber eCapacity, der beskæftiger sig med datadrevne strategier og med opkøbet ”vil Valtech styrke sin positionering som end-to-end strategisk, digital partner,” står der i en pressemeddelelse.
Kommunikationsbureauet Kalb får fast base i Sønderborg
Det sønderjyske kommunikationsbureau med hovedsæde i Løgumkloster har gang i en ny satsning, som er kommet ud af corona-krisen: Kommunikation på abonnement, som ligger på sitet www.dinkommunikationskollega.dk. Her kan små og mellemstore virksomheder få kommunikationsviden og arbejdskraft på abonnement, samt adgang til konkrete værktøjer, online fællesskaber og en-til-en rådgivning.
"Gennem tiden har vi set, at mange små og mellemstore virksomheder ikke søger hjælp hos et kommunikationsbureau, fordi de ikke kan overskue det eller frygter, at det bliver meget dyrt. Dem vil vi gerne tilbyde en ny form for kollegaskab, hvor vi stiller vores viden til rådighed og klæder dem på til at klare mange opgaver selv, samtidig med at vi står klar med sparring og hjælpe med større opgaver," siger Marianne Rosalie Kalb, der sammen med Kirsten von Wildenradt driver Kalb.
Til at tage sig af de nye opgaver, har Kalb udvidet medarbejderstaben med Louise Høegh Jensen, der er online
markedsføringskonsulent samt kommunikationsrådgiver Malene Lemann, der får fast base på kontoret i Sønderborg.
Med de to nye ansættelser tæller KALB nu ni ansatte.
Unibet afløser Carlsberg
Fra sommeren 2021 vil Unibet afløse Carlsberg som partner på FCK-spillernes bryst med en aftale, der løber til minimum 2023 med option på forlængelse.
Skiftet til Unibet sker efter aftale med Carlsberg, der fortsætter som hovedpartner i F.C. København. Carlsberg har ønsket at fokusere partnerskabet yderligere i retning af stadion- og øloplevelsen for FCKs fans og øvrige gæster til fodbold og koncerter i Parken fremfor eksponeringen på trøjen.
Er du blevet
Vil du opdateres på hvad der sker i Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mail.
En del af GRAKOM