Omklædningen Spillemyndigheden 680

11/12/2019

Bureaunyt uge 50

Læs om Kompas Kommunikation og /KL.7s nye kampagne fra Spillemyndigheden om spilafhængighed; om Creative Zoo, der skal designe Ugeskrifts for Lægers nye blad; og se Umwelts film for schweizisk feriedestination.

Kampagne fra Spillemyndigheden skal sætte fokus på den usynlige spilleafhængighed
Det gennemsnitlige spilforbrug i Danmark er stigende, og man vurderer, at ca. 125.000 voksne danskere i et eller andet omfang har problemer med pengespil.

Derfor sætter Spillemyndigheden fokus på spilafhængighed, især den usynlige del, med en ny kampagne.

Bag kampagnen, der hedder Pokerfjæs, står adfærdsbureauet /KL.7 og Kompas Kommunikation, der vandt en rammeaftale i foråret udbudt af Skatteforvaltningen.

Kompas Kommunikation har stået for den kreative eksekvering med kreativ chef Mikkel Stig Christensen og de to freelancere AD Kaare Grundtvig og tekstforfatter Thomas Westh, og seniorrådgiver Emilie Holmbo Jensen som planner. /Kl. 7 har taget sig af den strategiske indsigt med adfærdsanalytiker Christian Veders i spidsen.

Om indsigten bag kampagne siger Christian Vedersø:

”En central problematik er, at spilafhængige og deres pårørende ofte lever i to separate livscirkler, hvor spilleren bruger meget energi på at holde sine problemer skjult for omverdenen, mens den pårørende bliver passiv tilskuer til misbruget. De har ofte en mistanke om, at noget er galt, men ikke hvad det er.”

Tre kampagnefilm giver indblik bag den facade, som den spilafhængige bruger mange mentale ressourcer på at skjule for familie og venner.

”Spilafhængighed er et meget alvorligt problem, der i den grad påvirker både spilafhængige og deres familier. Og det kan have klare konsekvenser – både økonomisk og personligt. Vi håber derfor, at filmene kan fungere som et spejl – både for spillere, der er på vej ud i et problematisk mønster og for deres pårørende. Og forhåbentlig bidrage til at flere får taget det første vigtige opkald og får den nødvendige hjælp til at komme ud af deres afhængighed”, siger Mikkel Stig Christensen.

Kampagnen, der er lanceret på TV, digitale og sociale medier og også senere kommer på outdoor, skal støtte op om hjælpelinjen StopSpillet. Der er planer om at gentage kampagnen i løbet af de næste år.

Filmene er produceret af Allan Stenild fra Stonefire og instrueret af Simon Ladefoged. Havas har været mediebureau på kampagnen. 

De tre film kan ses her:

 

Creative Zoo skal designe Ugeskrift for Læger
Fra marts 2020 skal Creative Zoo være designpartner for Ugeskrift for Læger. Ugeskrift for Læger er udkommet siden 1839. Magasinet kommer hver 14. dag og er på knap 100 sider.

Umwelt har fået feriedestination som kunde
Den schweiziske region Lenzerheide har valgt Umwelt som bureau. Umwelt skal hjælpe regionen Lenzerheide med at promovere deres ferieoplevelser og en omfattende sportsinfrastruktur. Bureauet har allerede udviklet tre film til projektet The Perfect Line, som kan ses her:

 

Send gerne nyheder om bureauskift, kampagner og andre nyheder til [email protected]

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM