Zleep Hotels 680

29/01/2020

Bureaunyt uge 5

Nørgård Mikkelsen har fået ny kunde. Sunrise har fået to. Og Bording har købt grafisk virksomhed.

Lindø Port of Odense har valgt Nørgård Mikkelsen som bureau
Nørgård Mikkelsen skal hjælpe Lindø Port of Odense med branding og kommunikation. Lindøs CCO, Tony Hamilton, siger om valget: 

"Stærke kreative, digitale kompetencer, en professionel performance samt en hurtig kvalificeret indsigt i styrkerne i vores virksomhed var blot nogle af de afgørende argumenter. Vi var ikke i tvivl om, at valget skulle falde på Nørgård Mikkelsen".

Lindø Port of Odense samarbejder desuden med KommPress på PR-arbejdet.

To nye kunder til Sunrise
Garant har valgt Sunrise som bureau. Opgaven lyder på at lave en ny kommunikationsplatform. Det er både tæppekædens brand, der skal revitaliseres og en ny webplatform, der skal udvikles sammen med en genovervejelse af go-to-market strategien.

Efterspørgslen efter en partner med fuld service til at udføre denne 360 graders marketingmission var afgørende for Garant i valget af Sunrise.

”Vi valgte Sunrise, fordi teamet demonstrerede evnen til at knytte en stærk strategisk indsigt i Garants forretning, publikum og marked til et godt kreativt koncept og en gennemtænkt go-to-market strategi. De tog sig tid til at lytte og forstå vores butiksmedlemmer og deres forretning samt vores organisation som en uafhængig detailkæde. Vores ambitioner er høje, og vi ønsker at skabe et endnu stærkere fundament, som kan løfte salget på tværs af alle produktkategorier. Vi tror på, at den nye strategi kan føre hele kæden til det næste niveau og løfte toplinjen”, siger bestyrelsesformand for Inbogulve Amba (kædekontor for Garant), Claus Astrup Larsen.

 

Også Zleep Hotels har valgt Sunrise som bureau. Opgaven lyder at hjælpe hotelkæden med en ambitiøs vækststrategi både nationalt og internationalt.

Sunrise skal sammen med hotelkædens egen marketingafdeling stå for Zleep Hotels markedsføringsstrategi, målsætninger og visuelle identitet.

”Zleep Hotels er nået en størrelse, hvor vi har brug for en stærk, strategisk samarbejdspartner. Når vi åbner flere hoteller i Europa, skal vores brandidentitet og vores retningslinjer være helt klare for organisationen. Og her er Sunrise uden tvivl den bedste partner for os. De har et meget kompetent team med nogle tunge profiler, og der er ingen tvivl om, at de forstår, i hvilken retning vi går, samtidig med at de ikke er bange for at udfodre os. Og det er præcis den ånd, jeg har ledt efter”, siger Zleep Hotels marketingchef, Bettina Wähling i en pressemeddelelse.

 

Klinte Grafisk opkøbt af Bording
Med fusionen ind i Klinte Grafisk ønskede ejeren, Peter Edslev, at tilbyde sine kunder en bredere vifte af marketingløsninger. Han fortsætter i det nye firma som salgschef.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM