
29/09/2020
Bureaunyt uge 40
Ny plantedrikproducent vælger nyt mediabureau til at markedsføre abonnementssalg og en kampagne, der er efterfølger til 'Spritstiv Speeddate', taler til forældrene.
Ny plantedrikproducent vælger nyt mediabureau til at markedsføre abonnementssalg
Berthu & Co er netop blevet valgt til at markedsføre plantebaserede drikke fra det unge plantedrikproducentfirma Dryk, som er stiftet af tidligere Coop-folk.
Til trods for, at de kommer fra detailhandlen, har de valgt at sælge deres produkter direkte, nemlig via en abonnementsordning.
”Vores produkt har en meget høj kvalitet, som er dyr at fremstille. Ved at skære detailledet væk, kan vi sælge en højere kvalitet, som stadig er konkurrencedygtig på prisen. Men det handler også om, at vi bedre kan skabe en stærk relation til vores kunder ved selv at have hånd om hele salgsprocessen,” siger direktør i Dryk, Christian Christensen, som er stifter sammen med Brian Sundstrup.
Berthu & Co får ansvar for strategisk rådgivning og forretningsudvikling og skal udvikle SEO, SEM og betalt annoncering på sociale medier.
”Vi har behov for et bureau, der forstår hvordan man opbygger en digital forretning og samtidig forstår vores marked. Berthu & Co viste hurtigt en stor forståelse for og indsigt i vores branche, og havde allerede på de første møder konkrete bud på optimering af forretningen på både kort- og lang sigt,” siger Christian Christensen.
Fra direktør og stifter i Berthu & Co, Rasmus Berthu Damkjær lyder det:
”Markedet for plantedrikke udvikler sig meget hurtigt, og Dryks måde at gå til det på er unik i Danmark. Vi står lige i begyndelsen af samarbejdet, men vi begynder allerede nu at se de første resultater, så vi glæder os rigtig meget til at komme med på deres videre rejse. Det er et super innovativt brand med meget store ambitioner."
Dryk blev lanceret i marts, og ud over de salgskanaler, Berthu og Co er i færd med at udvikle, har teamet haft travlt med at indgå partnerskaber og eksekvere kampagner med flere aktører. Herunder bl.a. Dansk Vegetarisk Forening, Danmarks Veganske Forening, Verdens Skove, Plan Bi og Plantetinget. Organisationerne hjælper med at markedsføre Dryk-produkterne over for deres medlemmer og får til gengæld en del af overskuddet.
Efterfølger til 'Spritstiv Speeddate' taler til forældrene
Robert/Boisen & Likeminded har sammen med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden lavet en ny kampagne for at få de unge til at drikke mindre alkohol. Denne gang er modtagerne forældrene til de unge og universet er langt mere dystert. Se filmen her, som Nicolas Winding Refn er instruktør på.
Relaterede artikler


Bureaunyt uge 50 2022
To kreative direktører: Her er seks særlige tekst-talenter. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau, Nyt bilmærke vælger ungt bureau. Sarkastisk kampagne fra elselskab og MBA. 13 danske guld, sølv og bronze ved Epica Awards. Kreativt benspænd med stor virkning. Mød den kreative chef i Danmarks 6. mest prisvindende bureau.

Bureaunyt uge 48 2022
Premiere på dansk Effie: Her er vinderne. Årets MyImage analyse slår ny rekord. Intermail overtager digitalbureau. Anton Berg vælger ikke et men flere bureauer. Sundhedsstyrelsen hylder hverdagshelte. Musikvideo skal få unge til at vælge STX. Sædbank beskriver virkeligheden i ny kampagne. Sådan kan bureauer finde freelance fotografer.

Bureaunyt uge 46 2022
Orchestra bliver 100 pct. medarbejderejet, Nørgård Mikkelsen indretter sig til vækst i København, Accenture Song og Rockwool lancerer international kampagne, amerikansk sushi-brand vælger dansk bureau, lille bureau bag kampagne med kendt håndboldstjerne, Filmskolen får ny visuel identitet, elever fik prisvinder-undervisning, Bilbasen-kampagne fra Partners, Bates bag ny kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Schulstad-kampagne sat på hold i sidste øjeblik, kendte kvinder lægge stemme til kampagne om mistrivsel hos unge kvinder.
Er du blevet
Nysgerrig?
Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.
En del af GRAKOM