Skærmbillede 2019 08 16 Kl. 15.46.30

16/08/2019

Bureaunyt uge 34

Fitness World har valgt Boye & Spellerberg til ny brand platform.

Boye & Spellerberg har Urban Gym, der er ejet af Fitness World, som kunde og har nu også fået Fitness World ind i folden.

Opgaven lød på at skabe en ny brand platform, hvor bureauet har stået for strategi, det kreative koncept og produktion.

En del af arbejdet er udmundet i en ny film, som filmselskabet 280.dk har lavet. Den kan ses her.

Fitness World havde tidligere Ocean Agency som fullservice bureau, men det stoppede man med i foråret. Ocean Agency arbejder dog stadig med below-the-line aktiviteter for Fitness World.

Boye & Spellerberg blev dernæst valgt, bl.a. på grund af samarbejdet med Urban Gym.

”Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Boye & Spellerberg og det arbejde, de har lavet for Urban Gym, så efter at have været i kontakt med forskellige bureauer valgte vi at gå videre med dem, også til Fitness World,” siger Head of Sales & Marketing, Ole Søvsø Nielsen.

Transportvirksomhed vælger bureau til at få en digital identitet

Et skifte fra papirbaseret til digital markedsføring fik transportvirksomheden Anders Nielsen & Co til at gå ud og finde et samarbejde med et bureau. Det blev Klausen + Partners.

Den nye marketingstrategi er nu udmundet i en ny visuel identitet og content-strategi, som har givet Anders Nielsen & Co et nyt look i en lidt konservativ branche.

Især virksomhedens historie har været vigtig at få med i den nye identitet, fortæller CEO Anne Kathrin Steenbjerge, som er 5. generation af familien Nielsen.

”For os er det vigtig, at vi ikke kapper historikken, og derfor var det også afgørende for os, at vores DNA blev taget med videre. Og det er i den grad lykkedes med vores nye visuelle identitet. Det får stor betydning for vores mål om at blive den mest digitale spiller på markedet.”

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM