Related First Coffee 1200X

12/01/2021

Bureaunyt uge 2

Aarhusianske Related lancerer nyt bureau målrettet den danske turismebranche, Grønbech overtager Byggeriets Pressebureau, nyt bureau vil gøre inklusion til god forretning, og køkkenproducenten Designa samler sin digitale forretning hos Novicell.

Aarhusiansk PR-bureau lancerer nyt bureau målrettet den danske turismebranche
PR- og kommunikationsbureauet Related har flere internationale rejsemål på kundelisten – herunder Dubais Turistråd, Portugals Turistråd, Maltas Turistråd og Irlands Turistråd. Nu sætter bureauet specifikt kurs mod egne breddegrader; nemlig danske rejsemål og turismeaktører. Det sker med lanceringen af et helt nyt bureau ved navn First Coffee, der skal specialisere sig i den danske turisme- og oplevelsesbranche. 

Med ombord er eksperter i bl.a. brugeroplevelser, digital markedsføring, visuel kommunikation, kreativ konceptudvikling og produktudvikling.

Selvom Related de seneste mange år primært har håndteret PR, kommunikation, kampagner og events for udenlandske rejsemål, er den danske turisme- og oplevelsesindustri ikke helt fremmed territorium.

"Vi har gennem tiden arbejdet for bl.a. Visit Gudenaa, Hærvejen, Destination Sydvestjylland, Jysk Rejsebureau og Benns," siger Relateds direktør Henrik Koch i en pressemeddelelse, hvor han fortsætter: 

"First Coffee skal hjælpe danske destinationer og aktører inden for oplevelsesindustrien med digital markedsføring og kommunikation - herunder bl.a. digital strategi, kreative kampagner samt design og analyse af brugeroplevelser. Samtidig kan First Coffee ved at trække på kommunikations- og PR-specialisterne i Related også løse strategiske kommunikations- og brandingopgaver." 

I pressemeddelelsen oplyses det, at bureauet får til huse i Aarhus, og at bureauet får nye kræfter fra start. Dennis Østergaard, tidl. client lead hos s360 og senior key account manager hos Apsis, er tiltrådt som partner i First Coffee, mens Thomas Andersen, CCO & head of customer experience hos SE/Nordlys' innovationsafdeling Blue Labs, bliver en del af virksomheden per 1. februar.


Thomas Andersen, Dennis Østergaard og Henrik Koch

Grønbech overtager Byggeriets Pressebureau
Grønbech PR og kommunikation overtog ved årsskiftet Byggeriets Pressebureau – en nicheorienteret journalistisk virksomhed, som har specialiseret sig i at rådgive og gennemføre pressekontakt for virksomheder i hele byggebranchens fødekæde. Den hidtidige ejer af Byggeriets Pressebureau, journalist H.C. Kiilerich-Hansen, bliver samtidig associeret partner og seniorrådgiver hos Grønbech. 

Om overtagelsen siger Susanne Lindø Grønbech, direktør i Grønbech PR og kommunikation, i en pressemeddelelse: 

”Byggebranchen er inde i en rivende udvikling med øgede krav til bæredygtighed, arbejdsmiljø, styrket effektivitet og kvalitet, der blandt andet er drevet af nye digitale redskaber, nye materialer og processer samt nye samarbejdsformer og skærpede krav til arbejdsmiljø. Som led i den udvikling er effektiv kommunikation både internt og eksternt et afgørende succesparameter. Vi har altid arbejdet med bygge- og ejendomsbranchen, og med overtagelsen af Byggeriets Pressebureau sætter vi nu ekstra turbo på vores engagement i disse to, meget spændende, brancher.”

”Efter mange års soloridt er jeg pavestolt over, at jeg som medspiller hos Grønbech nu får mulighed for at tilbyde byggeriets virksomheder sammenhængende kommunikation med afsæt i hele værktøjskassen. Det er der brug for, og det fortjener byggeriet,” siger H.C. Kielerich-Hansen i pressemeddelelsen. 


H.C. Kielerich-Hansen og Susanne Lindø Grønbech

Designa samler digital forretning hos Novicell
Køkkenproducenten Designa skærper indsatsen på det digitale marked og samler alle digitale indsatser hos Novicell.

Læs mere her.

Nyt bureau vil gøre inklusion til god forretning
Det nyopstartede bureau Liberate vil have brands til at kommunikere socialt inkluderende. Bureauet bliver en del af Per Pedersens globale bureaunetværk by The Network.

Læs mere her.

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM