
21/11/2025
Webinar
Nyheder i Adobe 2026
Vær blandt de første til at få overblikket.
Hvert efterår præsenterer Adobe deres nyeste Creative Cloud-versioner – og 2026 bliver ingen undtagelse.
På dette webinar guider vi dig gennem de mest markante nyheder i Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator.
Selvom alle funktioner endnu ikke er afsløret, kan vi allerede nu forvente flere spændende forbedringer. Siden lanceringen af 2025-versionen er der desuden løbende blevet tilføjet nye funktioner, og vi fremhæver de mest interessante af dem.
På webinaret kommer vi rundt om:
- Nyheder i Adobe 2026
- Nye AI-funktioner i Photoshop og Illustrator
- Harmonisering af lys og skygger (Photoshop)
- Forbedringer af Select Subject-værktøjet og baggrundsfjernelse (Photoshop)
- Nye muligheder til farvejustering (Photoshop)
- Et kig på Adobe Express og integrationen med InDesign
- Nye værktøjer i Illustrator
- Understøttelse af matematiske formler i InDesign
Tidligere deltagere har sagt:
”Det var enkelt, præcist, roligt tempo og super anvendelige tips og metoder”
”Virkelig godt. Gert er en fantastisk formidler. Og selvom jeg har hørt flere af tingene før fra Gert - får jeg altid nye tricks med i værktøjskassen”
Underviser Gert Laursen
Gert er indehaver af Advice360 og har arbejdet i kommunikationsbranchen siden 1993. Siden 2007 har han været selvstændig og udover produktion af kataloger, bøger og lignende, afholder han kurser og seminarer for virksomheder. Det er specielt optimering, forenkling og automatiseringen af produktionen, som er hans fokus. Gert udvikler scripts til brug i InDesign og Photoshop og skriver lærebøger om grafisk produktion til brug på flere uddannelser. Senest har han udgivet bogen Kunstig intelligens - Brug af AI i den trykte og digitale produktion, som er en guide til brugen af kunstig intelligens i Adobe CC 2024.
Målgruppe
Alle der arbejder med grafisk design
Tid
21. november kl. 9.00-10.00
Sted
Webinar
Linket sendes dagen før
Pris
Gratis for medlemmer af Creative Club
Øvrige: 750 kr.
Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud to hverdage før.
JEG VIL GERNE
Tilmeldes
En del af GRAKOM