Navigér Sikkert I AI Og IPR 14401024

17/12/2025
Webinar


(AFHOLDT EVENT)

Navigér sikkert i AI & IPR

Bliv klogere på AI-genereret indhold, rettigheder og ansvar.

Med den udbredte brug af AI melder spørgsmålet sig hurtigt, hvad med rettighederne? Så er du usikker på, hvordan du bedst håndterer rettigheder til AI-genereret indhold – hvad enten det er billeder, musik eller tekster, så er dette webinaret for dig.

Vi guider dig igennem de vigtigste spørgsmål: Hvad må du egentlig bruge frit, og hvornår risikerer du at overtræde andres rettigheder? Vi ser nærmere på, hvem der hæfter ved overtrædelser, og hvilke beskyttelsesmuligheder der findes i populære AI-grafiske programmer som MidJourney og Firefly.

Som deltager får du konkrete råd til, hvordan du sikrer din virksomhed gennem leveringsbetingelser, og hvornår du skal oplyse om brug af AI. Vi sætter også fokus på risikoen ved at anvende fortrolige oplysninger i prompts, så du kan beskytte både dig selv og dine kunder.

Derfor skal du deltage

  • Få overblik over aktuelle IPR-udfordringer ved AI-genereret materiale
  • Lær hvordan du undgår juridiske faldgruber og beskytter din virksomhed
  • Få inspiration til god praksis og hvordan du sikrer dig i leveringsbetingelserne
  • Bliv opdateret på, hvor du står som bureau eller leverandør af AI-løsninger
  • Stil spørgsmål direkte undervejs

Uanset om du er bureau, leverandør eller arbejder kreativt med AI, får du værdifuld viden og konkrete værktøjer med hjem. 

Oplægsholder
Morten Rosenmeier er professor i ophavsret og tilknyttet Center for Informations- og Innovationsret (CIIR). Morten har mange års erfaring med juridisk formidling både i forhold til fagfæller og ikke-fagfæller

Desuden er han forfatter til forskellige bøger og artikler om især ophavsret, og han underviser og vejleder i immaterialret, videregående immaterialret - ophavsrettigheder og informationsret.

 

JEG VIL GERNE

se webinaret

Udfyld formularen og få tilsendt link til at se webinaret.

En del af GRAKOM