30/11/2026
Online-kursus
Store dokumenter i InDesign
Gør arbejdsprocessen mindre tidskrævende.
At arbejde med store dokumenter i InDesign kan være en kompliceret og tidskrævende affære.
Det er vigtigt at oprette en publikation korrekt fra starten, så du senere i processen undgår at skulle bruge tid på at rette dokumentet til – eller kan foretage rettelserne på en effektiv måde.
På kurset lærer du teknikker til at håndtere store dokumenter i InDesign, såsom magasiner, kataloger og bøger. Du bliver fortrolig med at organisere og strukturere indholdet på en hensigtsmæssig måde, hvilket gør arbejdsprocessen mindre tidskrævende.
Du ser også, hvordan du via CC Libraries kan dele elementer, farver og styles med kolleger.
Kurset indeholder:
- Få styr på import af tekstfiler
- Ryd op i dine importerede tekster, og forenkl formateringsprocessen
- Brug af Paragraph og Character Styles
- Brug af Object Styles og Nested Styles
- Hold styr på store produktioner med InDesigns Book-funktion
- Brug af tekstvariabler
- Avancerede søgninger med GREP-styles
- Undgå fejl i dokumentet med preflight-profiler
- Oprettelse af automatiske indholdsfortegnelser
- Oprettelse af stikordsregister
Underviser Gert Laursen
Gert er indehaver af Advice360 og har arbejdet i kommunikationsbranchen siden 1993. Siden 2007 har han været selvstændig og udover produktion af kataloger, bøger og lignende, afholder han kurser og seminarer for virksomheder. Det er specielt optimering, forenkling og automatiseringen af produktionen, som er hans fokus. Gert udvikler scripts til brug i InDesign og Photoshop og skriver lærebøger om grafisk produktion til brug på flere uddannelser. Senest har han udgivet bogen Kunstig intelligens - Brug af AI i den trykte og digitale produktion, som er en guide til brugen af kunstig intelligens i Adobe CC 2024.
Tidligere deltagere har sagt:
”Det var enkelt, præcist, roligt tempo og super anvendelige tips og metoder”
”Virkelig godt. Gert er en fantastisk formidler. Og selvom jeg har hørt flere af tingene før fra Gert - får jeg altid nye tricks med i værktøjskassen”
Målgruppe
Brugere af InDesign
Tid
30. november kl. 9.00-12.00
Sted
Online-kursus
Linket sendes dagen før
Pris
Medlemmer af Creative Club: 900 kr.
Øvrige: 1.800 kr.
Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud 14 dage før.
JEG VIL GERNE
Tilmeldes
En del af GRAKOM