It Og Datasikkerhed

27/08/2026
Webinar

It- og data-sikkerhed

Få gode råd og vejledning.

Cybertruslen mod danske virksomheder er større end nogensinde før – men hvordan ved man egentlig, om ens virksomhed er tilstrækkeligt beskyttet? Og hvor skal man starte, når markedet er fyldt med sikkerhedsløsninger, rådgivere og tekniske begreber?

I samarbejde med CyberNordic sætter GRAKOM fokus på de udfordringer, som mange virksomheder står overfor, når det gælder it- og datasikkerhed. For selvom de fleste virksomheder er afhængige af digitale systemer, data og cloud-løsninger, er det langt fra alle, der har et klart billede af deres reelle risici – eller hvilke tiltag der giver mest værdi.

På webinaret ser vi nærmere på spørgsmål som:

  • Er mindre og mellemstore virksomheder overhovedet interessante mål for hackere?

  • Hvilke data og systemer er vigtigst at beskytte?

  • Hvor meget sikkerhed er nok – og hvordan prioriterer man investeringerne?

  • Kan man nøjes med de sikkerhedsløsninger, som it-leverandøren anbefaler?

  • Hvad er forskellen på it-drift og egentlig cybersikkerhed?

  • Hvordan navigerer man i et marked med mange produkter, løfter og høje omkostninger?

CyberNordic giver et praksisnært indblik i det aktuelle trusselsbillede og hjælper dig med at forstå, hvilke udfordringer virksomheder typisk møder, og hvilke tiltag der bør prioriteres først.

Målet er, at du går fra webinaret med et bedre overblik over virksomhedens risici samt konkrete anbefalinger til, hvordan du styrker sikkerheden – uden nødvendigvis at investere i alt på markedet.

Oplægsholder
Morten Holm Gregersen, direktør og stifter af CyberNordic

CyberNordic blev stiftet i 2020 med det formål at skabe digital tryghed for små og mellemstore virksomheder i et forståeligt sprog og med let tilgængelige løsninger.

GRAKOM har indgået en brancheaftale med CyberNordic.

 

Målgruppe 
Webinaret er relevant for ledere, virksomhedsejere og beslutningstagere, der ønsker et realistisk billede af cybersikkerhed og konkrete råd til at beskytte virksomhedens data, kunder og forretning.

Tid
27. august kl. 9.00-10.00

Sted
Webinar
Linket sendes dagen før

Pris
Gratis for medlemmer af Creative Club
Øvrige: 750 kr. 

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud to hverdage før.


Se tidligere afholdte webinarer

JEG VIL GERNE

Tilmeldes

Lyder det som et arrangement for dig? Slå til nu! Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

En del af GRAKOM