Bureaulederseminar Creativeclub.Dk

01/10/2026
Odense

Bureauleder-seminar

Nye forretningsmodeller: Bureauets næste træk.

Hvordan sikrer du, at bureauet står stærkt i en tid, hvor AI ændrer både leverancer, prismodeller og kundernes forventninger? Bureaulederseminar 2026 samler bureauledere, der vil forstå markedets bevægelser – og handle på dem.

Du får overblik over bureauernes performance i 2025, branchens aktuelle udvikling og kundernes forventninger til samarbejde, valg af kanaler og fremtidens markedsføring.

Eftermiddagens program er seminarets strategiske motor. Her arbejder vi med bureauernes fremtidige forretningsmodel i praksis: Hvor er presset størst? Hvor ligger de mest interessante muligheder? Og hvilke greb skal der til, hvis bureauet skal stå stærkere i morgen end i dag?

Gennem oplæg, workshop og erfaringsudveksling får du både nye perspektiver og konkrete input, du kan tage med hjem og omsætte i egen forretning. Efter frokosten ser du et inspirerende eksempel på AI Best Practice i et bureau – med fokus på, hvordan teknologien kan bruges som reel forretningsdriver.

Når det faglige program slutter, fortsætter dagen med kåringen af Årets bureauer – et nyt initiativ, der hylder landets stærkeste bureauer. Der uddeles tre priser:

1) Årets bureau med under 10 ansatte
2) Årets bureau med 10-24 ansatte
3) Årets bureau med over 24 ansatte

Vær med til at starte en ny tradition op i den danske bureaubranche.

Herefter fortsætter aftenen med middag og netværk – en oplagt mulighed for at vende dagens indsigter med andre bureauledere.

Årets venue er det gamle grønttorv i Odense – kort tur i taxa eller Letbane fra Odense banegård. Der er ligeledes gode p-forhold. Let at komme til for alle.

Program
09.00-10.00: Indskrivning og morgenmad

10.00-10.30 Velkomst og præsentation
Søren Stemann Beck, CEO i Creative Club/GRAKOM

10.30-10.40: Dagens program
Henrik Jensen, direktør i Brandse & Co.

10.40-11.20: Hvordan gik det bureauerne i 2025 – nøgletal – hvem er vinderne og taberne
Henrik Jensen, direktør i Brandse & Co.

11.20-11.50: Hvordan ser markedet ud fra en CMO’s side, og hvad er forventningerne til bureausamarbejdet
Janne Andersen, marketingdirektør i Matas

11.50-12.30: Refleksion over BureauNøgletal, Marketsquares udvikling og fremtiden for branchen
Jens Thrane-Møller, CEO/Partner i Marketsquare

12.30-13.30: Frokost

13.30-14.00: Eksempel på AI Best Practice i digitalt bureau
Kasper Bengtson, CEO i BeSocial

14.00-15.30: Bureauernes fremtidige forretningsmodel – hvad er udfordringerne, og hvor er mulighederne – Oplæg og workshop
Janusz Stabik, Managing Partner i GYDA 

15.30-16.00: Pause

16.00-17.00: Bureauernes fremtidige forretningsmodel – hvad er udfordringerne og hvor er mulighederne (fortsat) – Oplæg og workshop
Janusz Stabik, Managing Partner i GYDA 

17.00-18.00: Kåring af Årets bureauer & netværk

18.00-20.00: Middag

GYDA – Grow Your Digital Agency er et britisk konsulenthus med afdelinger i fem lande der hjælper bureauledere specielt inden for det digitale område med skabe vækst og ledelsesudvikling, der harmonerer med bureaulederens mål med virksomheden. Det gør de med basis i deres mastermind-proces som de har gennemført i over 1.000 bureauer.

 

Målgruppe
Ledere og ejere af bureauer i Danmark

Tid & sted
1. oktober kl. 9.00-20.00

G.A.S.A
Middelfartvej 9M
5000 Odense C

Pris inkl. middag
Medlemmer: 1.990 kr.
Øvrige: 3.500 kr.

Middag: To retter med øl, vand og vin

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud 14 dage før.

 

JEG VIL GERNE

tilmeldes

Lyder det som et arrangement for dig? Slå til nu! Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

En del af GRAKOM