15/04/2021
Aarhus
Medarbejder-tilfredshed & bureausucces
Medarbejderne er bureauernes råstof og nøglen til succes. Men hvordan tiltrækkes de bedste medarbejdere, og hvad betyder det for bureauet?
15/04/2021
Aarhus
Medarbejderne er bureauernes råstof og nøglen til succes. Men hvordan tiltrækkes de bedste medarbejdere, og hvad betyder det for bureauet?
På dette møde bliver du klogere på, hvor vigtigt det er med de rigtige medarbejdere for at få en succesfuld bureauvirksomhed.
Flere undersøgelser viser, at de bureauer, der har de mest tilfredse medarbejdere, også performer godt i markedet. MyResearch har i syv år gennemført Medarbejderanalysen, som afdækker medarbejdernes overordnede tilfredshed og loyalitet samt deres opfattelse af bureauets kultur & DNA. Den vurderer også på den øverste ledelse, nærmeste leder, teamwork, performancehåndtering, karriereudvikling, work life balance, kommunikation, image samt en række baggrundsdata.
Undersøgelsen har bidraget til at professionalisere bureauernes arbejde med på en systematisk måde at skabe mere tilfredse og loyale medarbejdere.
På mødet giver Mogens Østergaard et indblik i de nyeste resultater fra Medarbejderanalysen, herunder metode og anvendelse.
Emner
Tiltrækning af de rette medarbejdere
For mange bureauer kan det være svært at tiltrække medarbejdere med de ønskede kompetencer. Det kan være, fordi det er kompetencer, der er så specialiserede, at udbuddet er lavt, men det kan også skyldes, at bureauet ligger i et område, hvor der et svært at tiltrække en bestemt medarbejdertype.
På mødet vil Robert Rasmussen fra Maagaard & Partnere komme ind på, hvad der skal til for at rekruttere medarbejdere til bureauer, og hvordan en rekrutteringsproces kan gribes an.
Målgruppe
Bureaudirektører & HR-chefer
Tid
15. april kl. 15.00-17.00
Sted
Aarhus
Pris
Gratis for medlemmer af Creative Club
Øvrige: 950 kr.
JEG VIL GERNE
En del af GRAKOM