Bureaulederseminar2021

19/01/2023
København

Kreative reklamer virker

Men hvordan skaber du den handlende idé?

På dette gå-hjem-møde dykker vi ned i, hvilke typer af reklamer der har vist sig at være mest effektive baseret på videnskabelige undersøgelser. For en af de ældste diskussioner indenfor marketing er diskussionen om ‘kreativ reklame’ og hvad der 'virker’. 

Der findes ingen ‘Magic bullets’ indenfor reklame, men der findes en lang forskningstradition indenfor reklame- og effektstudier, som tilbyder viden om kreative strategier og sandsynlig virkning. 

Udover at skabe kreative kampagner skal ideerne også pitches, og kunden skal overbevises om, at der skal ofres ressourcer på at øge det kreative udtryk. På mødet får du præsenteret en række konkrete kreative strategier, løsninger og effekter af kampagner.

Men hvad hvis kunden ikke er Coca Cola, Nike og alle de andre tjekkede brands? Kan vi så overhovedet udfolde os? De fleste opgaver handler typisk om at skabe trafik i butikkerne, at sælge flere franske hotdogs på tankstationerne og lignende opgaver. Og når det nu forholder sig sådan, er det vores opgave at gøre disse opgaver til drømmeopgaver. Vi skal selv gøre det, for vores kunder gør det ikke for os. Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt. Det får du en opskrift på.

Kom hjem med:

  • Argumenter til kunden om hvorfor kreativitet giver effekt
  • Masser af eksempler på kreative kampagner
  • Viden om hvordan man måler kreativ effekt
  • Hvad kan du selv gøre for at udfolde din kreativitet for en mindre kunde
  • Hvordan du kan vække din kreative sans på et mindre budget


Oplægsholdere

Lars Pynt Andersen har en ph.d. fra CBS, hvor han ved Forum for Reklameforskning undersøgte de kreative strategier i et udvalgt af 15 års TV-reklame. Siden har han ved SDU, AAU og UCL forsket i bl.a. kreative strategier og effekter, forbrugerkultur, Nordic branding og brand aktivisme. Aktuelle forskningsprojekter handler bl.a. om de-marketing og branding som positive bæredygtigheds-imaginaries.

Per Holm Henriksen er fagansvarlig på Reklamelinjen, som hvert år uddanner kreative problemknusere, som høster en række awards ved de store shows og hylder tanken om at skabe ideer, der er værdiskabende for bureauets kunder. Per er også forfatter til bogen Den Handlende Idé, som man bl.a. kan høre på Spotify.

Der vil selvfølgelig være tid til spørgsmål & dialog.

Vi runder mødet af med en kold øl.

 

Målgruppe
Kontaktchefer, AD'ere og designere

Tid & sted
19. januar kl. 15-17

GRAKOM // Zieglers Gaard
Nybrogade 12
1203
 København K

Pris
Medlemmer af Creative Club: gratis
Øvrige: 750 kr.

Tilmeldingsfrist
13. januar

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud tre hverdage før. Udeblivelsesgebyr: 250 kr.

Mødet holdes også i Aarhus den 17. januar kl. 15-17.

JEG VIL GERNE

tilmeldes

Lyder det som et arrangement for dig? Slå til nu! Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

En del af GRAKOM