Fratomtilfyldtpipeline

13/04/2023
Workshop

Workshop: Det succesfulde nyhedsbrev

Lær hvordan du optimerer nyhedsbreve.

På dette kursus dykker vi ned i, hvilke elementer der skal til få at få et nyhedsbrev, der performer og skaber konverteringer. Vi kommer rundt om både teknik, design, indhold, evalueringer og målingsdata, og sidst men ikke mindst hvad du må og ikke må i forhold til juraen.

Program for kurset

Design og teknik – gode tommelfingerregler
Du lærer at sikre, at designet af nyhedsbrevet ikke ødelægger dine muligheder for at nå frem til kunderne, men hjælper dig med at nå dine forventede mål. Du lærer også at sikre optimal levering og læsbarhed på smartphones, tablets, og hvad du bør være opmærksom på med mobile enheder.

Sådan laver du godt indhold – og sørger for, at det konverterer bedst
Du får en gennemgang af best practices for “indhold der virker” og en introduktion til de nyeste trends. 

Vi kommer desuden omkring afsender, emnelinje, længde af nyhedsbrev, billeder og videoer, og hvad du kan gøre for at optimere og implementere virkemidlerne.
 
Få de rigtige tilmeldinger til dit nyhedsbrev
Du får indsigt i de forskellige taktikker til, hvordan du lovligt kan få nye og loyale tilmeldinger til dit nyhedsbrev, og hvilke platforme du kan bruge i den forbindelse. Du får teknikker til at lave en succesfuld tilmeldingsformular, der tiltrækker dine målgrupper.
 
Evaluér dine kampagner
Du bliver klædt på, så du kan evaluere dine kampagner. Vi kommer ind på, hvad du skal forvente af åbningsrater, klikrater og afmeldingsprocenter.
 
Jura – det skal du vide
Som nyhedsbrevsudsender har man pligt til at sætte sig ind i de regler, der er omkring online marketing. Vi går smertefrit igennem den basale jura, så du undgår at blive flaget som spammer.

Underviser
Mette Hertzmann er CEO og partner i digitalbureauet Symbiotisk. Mette er specialist i at forretningsudvikle og styrke virksomheders kernekommunikation med nyhedsbrevet og onlinemediet som salgs- og marketingsværktøj. Hun har undervist 100-vis af virksomheder i at øge performance på deres nyhedsbreve.

 

Målgruppe 
Marketing- og kommunikationsansvarlige

Tid
13. april kl. 13.00-17.00

Sted
GRAKOM // Zieglers Gaard
Nybrogade 12
1203
 København K

Pris
Medlemmer af Creative Club: 1.200 kr. 
Øvrige: 2.500 kr. 

Tilmeldingsfrist
4. april

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud tre hverdage før.

JEG VIL GERNE

Tilmeldes

Lyder det som et arrangement for dig? Slå til nu! Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

En del af GRAKOM