
27/03/2023
Thisted
Optimer farvestyringen i dine kampagner
Hvordan får du farverne til at spille på tværs af dine kampagner.
Det kan være en udfordring, at få billeder til at stå med præcis den farvetone, man forventer, når de publiceres på forskellige medier. Og hvordan indgår man dialog og forventningsafstemmer man med fotografen om dette?
På dette møde får vi indspark fra et bureau der har erfaring med dette og tætte erfaringer med fotografer. Direktør og mediegrafiker Elisa Grauenkjær & fotograf Bertel Bolt vil fortælle og vise eksempler som kan inspirere og gøre os klogere.
Samarbejdet med fotografen
Elisa og Bertel er håndværkere til fingerspidserne. De har et effektivt samarbejde hvor faglighed er i højsædet. Med udgangspunkt i en aktuel case, lanceringen af en ny julekampagne fra Thisted Bryghus, vil Elisa fortælle om, hvordan reklamebureauet håndterer en aktivistisk kunde, tilrettelægger en ny strategi med udgangspunkt i begrebet “emotionelle kundetyper” og planlægger samarbejdet med fotografen. Derfra vil Bertel forklare, hvordan billederne (og film) blev forberedt og hvordan de blev lavet.
Ens farvebalance, workflow & hands-on
Efter ovenstående indlæg viser Bertel, hvordan han kan producere ens farvebalance på portrætter, pack-shot, kampagner etc. selvom billederne ikke skydes i serier.
Det workflow kan vi alle lære af, måske ved vi det godt, men glemmer og bruge det i hverdagen.
At lave en farvebalance på hver optagelse / hver objektiv lyder måske uoverkommeligt og unødig kompliceret, men ikke i Bertels workflow.
Workflowet kan i stort omfang overføres til video, hvilket vi også ser.
Har du selv gode rutiner i dit workflow, er du mere end velkommen til at bidrage.
Bertel er et kendt ansigt på nettet, hvor vlog og SoMe-aktivitet er en helt naturlig markedsføring i hans verden, som der også vises eksempler på.
Program
18:00-19:00 // Ankomst, netværk & let anretning
19:00-20:15 // Velkomst, indlæg fotograf Bertel Bolt & Creative Club medlem Elisa Grauenkjær, Vizuall. Intet er sat i sten, så lad os få en god dialog om bureau-fotografsamarbejdet.
20:15-21:30 // Hands-on, ”Få samme belysning og farve balance hver gang” optagelse & workflow med Bertel. Husk dit eget kamera.
Tid
27. marts kl. 18.00-21.30
Sted
Vizuall
Nytorv 6 st. th.
7700 Thisted
Pris
Gratis for medlemmer af Creative Club
No Show Fee kr. 300 + moms
Der er 12 pladser som fordeles efter tilmeldingstidspunkt. Der oprettes eventuel venteliste.
Tilmeldingsfrist
23. marts
JEG VIL GERNE
Tilmeldes
En del af GRAKOM