Groen Emballage 780

06/11/2024
Middelfart

Emballagedagen 2024

Emballageinnovation: Trends og nye lovkrav.

I en verden, hvor bæredygtighed bliver stadig mere central, står emballageindustrien overfor store forandringer. Emballagedagen 2024 sætter i år fokus på trends og forbrugerkrav inden for emballage, som i disse år er undergår store forandringer.

Du får oplæg om globale trends i emballageinnovation, og vi præsenterer for første gang en dybdegående forbrugeranalyse, der afdækker danskernes emballageforbrug og deres opfattelse af emballage.

Vi giver en aktuel status på de nye lovkrav fra EU om emballage og emballageaffald. Og oplægsholdere fra kundesiden, detailhandlen og industrien selv fortæller om, hvordan de nye trends, forbruger- og lovkrav påvirker dem og fremtiden for emballageindustrien.

Emballagedagen er relevant for alle, der arbejder med emballage, uanset hvor i værdikæden. Og udover masser af viden og inspiration, giver konferencen en unik mulighed for at netværke og udveksle ideer. 

Program

12.00 // Frokost & netværk

13.00 // Velkomst 
Adm. direktør Carina Christensen, GRAKOM

13.05 // Globale trends i emballageinnovation – hvad trender inden for materialevalg, genanvendelse og design
Direktør Paul Jenkins, The Pack Hub (oplægget holdes på engelsk)

The Pack Hub er et britisk emballage-innovationskonsulenthus, som står bag Innovation Zone, der er en global database med 8.000 innovative emballageløsninger, som hver uge udbygges med 25 nye løsninger.

13.45 // Nye indsigter om danskernes emballageforbrug og deres opfattelse af emballage
Direktør Berit Puggaard, Kantar Media 

Kantar Media er Danmarks førende analysehus og står bl.a. bag Index Danmark/Gallup, Danmarks største undersøgelse med 25.000 årlige telefoninterviews, som har dokumenteret danskernes medie- og forbrugsvaner siden 1996.

14.20 // Pause med kaffe & kage

14.50 // Producentansvaret – hvordan kategoriseres emballagen og hvilke materialekategorier skal gradueres?
Helle Antvorskov, Miljøstyrelsen cirkulær omstilling 

Miljøstyrelsen vil give en indføring i, hvordan emballager kategoriseres under det miljøgraduerede bidrag. Kategorisering af emballagen er nødvendig for at definere den korrekte sats en producent skal betale. Det omfatter bl.a. afgræsning mellem materialekategorier, hvilke kategorier som skal gradueres og introduktion af nogle nye begreber: hovedkomponent, integreret komponent og separat komponent, som definerer hvilke sæt af designkrav, som en given emballage skal leve op til. Helle er akademisk tekniker i Miljøstyrelsen og sidder med arbejdsområdet emballage i producentansvarsteamet i afdelingen Cirkulær omstilling. Vedr. producentansvar på emballage har Helle arbejdet primært med miljøgradueret bidrag. 

15.10 // Nye leverandørkrav set fra en fødevareproducents side, herunder hvilke emballagetrends ses i fødevareindustrien på europæisk niveau
Packaging Development Manager Torben Noer, Arla Foods 

Torben har arbejdet mere eller mindre non-stop med emballagedesign og -udvikling i snart 30 år. I Arla er han ansvarlig for emballageudviklingen til Arlas ostekategori, hvilket vil sige ca. 25 mejerier dækkende ca. ¼ af Arlas omsætning. Han tilhører teamet Sustainable Packaging Innovation, som dækker al emballageudvikling, inkl. monitorering af lovgivning og retningslinjer på Arlas markeder.

15.45 // Hvordan navigerer Salling dagligvarekæderne i at imødekomme lovgivning og forbrugerbehov i en verden, hvor forbrugernes ønsker og opfattelser ikke altid stemmer overens med de optimale cirkulære løsninger og emballagevalg - TBC

16.15 // Hvordan Smurfit Westrock skaber fremtidens emballage gennem innovation i en tid med strammere krav til bæredygtighed og grøn omstilling
Innovation & Insights Manager Maigen Wilki, Smurfit Westrock

Maigen er en del af Smurfit Westrocks Sales, Marketing & Innovation-team, som supporterer projekter og kunder på tværs af hele Skandinavien. Maigen vil dele indsigter i, hvordan Smurfit Westrock, som global leder inden for bæredygtig emballage, arbejder innovativt for at udvikle løsninger, der hjælper kunderne med at imødekomme de stadigt strengere krav til bæredygtighed og cirkulær økonomi.

16.45 // Afslutning & tak for i dag

 

Målgruppe
Alle med interesse for emballage

Tid & sted
6. november kl. 12-17

Comwell Middelfart
Karensmindevej 3
5500 Middelfart

Pris
Medlemmer: 1.495 kr.
Øvrige: 2.495 kr.

Tilmeldingen er bindende. Du kan omkostningsfrit melde afbud tre hverdage før.

 

JEG VIL GERNE

tilmeldes

Lyder det som et arrangement for dig? Slå til nu! Pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.

En del af GRAKOM