Skærmbillede 2020 04 02 Kl. 13.47.07 1000X625

08/04/2020

Bureaunyt uge 16

Coronavirussen påvirker mange. F.eks. lukker Stena Line sin marketingafdeling, Nordic Social tilbyder som mange andre gratis kommunikationshjælp og Cannes Lions åbner platform til at dele historier.

Psykiatrifonden sætter fokus på mental sundhed i ny film
Psykiatrifonden med Lykke May Andersen i hovedrollen og som ideudvikler har lavet en ny film om at søge rådgivning, hvis man kæmper med indre dæmoner.

Bacon har produceret filmen, som gør opmærksom på, at Psykiatrifonden tilbyder gratis og anonym rådgivning.

Se den her

Cannes Lions åbner platform til at dele historier
Cannes Lions åbner sin platform for at dele historier i denne coronatid. Især historier om samarbejde og medfølelse i et samfund med skiftende forbrugeradfærd og perioder med udvidet isolering og overarbejde. Se her

Netto bruger sit site til at vise, hvornår der er færrest forbrugere
Under Find Butik på netto.dk har supermarkedskæden udviklet en ny service, hvor forbrugerne i disse cororatider kan se, hvornår der er færrest inde at handle og dermed, hvornår det er sikrest.

Kvik tilbyder virtuel indretningshjælp
Kvik har på 10 dage omstillet deres forretning fra fysiske kundemøder til digitale møder med Kviks køkkenkonsulenter.

Med Acquire.io kan Kviks konsulenter chatte, booke videomøder  og overtage kundens browser, så Kviks konsulenter kan assistere med at vælge de rette køkkenelementer.

Gratis hjælp
En lang række virksomheder tilbyder gratis hjælp til virksomheder på baggrund af coronakrisen. Således også Nordic Social, der melder ud, at de har tid i overskud på grund af mangel på opgaver og derfor tilbyder gratis hjælp til Facebook-annoncering. 

Orchestras omsætning steg med knap 20 procent
Mediabureauet Orchestra har afsluttet sit syvende regnskab.

Bruttoavancen er steget med 10% i 2019, og omsætningen er steget med 19%. Samtidig er driftsresultatet vokset med 40% og lander dermed på 4,7 mio. kr.

Omsætning 237,4 mio. kr., +19,1 pct.
Bruttoavance 29,852 mio. kr., +9,7 pct.
Gennemsn. Personaleomkostning 623.645 kr., + 2,4 pct.
Lønandel 64,8 (67,2)
Resultat før skat +4,534 mio. kr., +41,0 pct.

Nye kunder til No Zebra og Hellicon Valley
No Zebra sætter et samarbejde i gang med RAZspa, hvor de skal være med til at forme deres digitale rejse. 

Også Helicon Valley byder en ny kunde velkommen: Spotly. Her skal bureauet hjælpe med den strategiske PR indsats og dermed være en af kræfterne til at skubbe konceptet helt i front i Danmark

Stena Line lukker marketingafdeling
Stena Line lukker salgs- og marketingafdelingen i Danmark som en direkte konsekvens af covid-19. 

Weaream laver nyt visuelt univers for rom
Christoffer Columbus bliver kaldt mange navne, og et af dem er Ron Cristóbal. Det er også navnet på en ny kollektion af rom, som 1423 ApS står bag.
Designbureauet Weaream fik til opgave at skabe et nyt visuel universe for den nye kollektion, som består af fem forskellige rom fra Den Dominikanske Republik, og det skulle afspejles visuelt.

Gratis app til leg på legepladser
Der er mange virksomheder og bureauer, der tilbyder gratis hjælp til andre virksomheder eller til almindelige danskere. Det meste hjælp er gratis eller billig ydelse af kerneproduktet, som f.eks. gratis marketing- eller kommunikationsydelser. 

Hos digitalbureauet Frankly har man udviklet en gratis app til børnefamilier, som ikke lige er målgruppen for bureauets produkter.

Legepladsen.dk kan børnefamilier monitorere antallet af besøgende samt selv tjekke ind på landets 3000 offentlige legepladser, så man sikrer, at der ikke kommer flere familier end Sundhedsstyrelsen anbefaler.

T-shirtsalg med logo til en butik, du vil støtte
Hos tshirttrykkeren.dk har man brugt en anden tilgang, som giver penge i kassen både til dem selv og til de virksomheder, der køber deres t-shirts.

I samarbejde med Anders Morgenthaler har man lavet en t-shirt i økologisk bomuld, som man opfordrer virksomheder til at sælge til folk, der gerne vil støtte den lokale bager, yndlingscafé eller neglesalon.

Tanken er, at virksomheder, der promoverer t-shirten via et unikt link, får 70 kr. af de 120, som t-shirten koster, og køberen kan så få trykt logoet på den forretning, man gerne vil støtte.

I begge tilfælde – som i de fleste andre tilfælde – er ovenstående tiltag selvfølgelig i sidste ende møntet på at promovere afsenderen.

 

Relaterede artikler

Er du blevet

Nysgerrig?

Vil du opdateres på, hvad der sker i bureaubranchen og Creative Club? Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Bureaubiz og få værdifulde indsigter og relevante arrangementer direkte på mailen.

En del af GRAKOM